Først fandt jeg en ny bold, men så opdagede jeg, at det var ligesom om der lugtede af mere end bold i gaven - og så fandt jeg et nyt tyggeben - som jeg skyndte mig at spise! 
Helle siger, at jeg er mærkelig, for jeg vil ikke spise de brune tyggeben, men gerne de hvide...

Jeg vejer i øvrigt 28 kg - det ved vi, fordi jeg lige har været ved dyrlæge. jeg havde fået en lille infektion i det ene øje, som ikke ville gå væk. Så nu skal jeg dryppes 2 gange om dagen, men det er jeg mere end almindelig dygtig til - siger Helle. Jeg sidder lige så stille og hun skal slet ikke holde mit hoved!

Hov det var jo sne - og så skal der løbes! 

Faktisk løb jeg så stærkt, at selv ikke Helles spejlreflekskamera kunne følge med...

Helle besluttede, at vi lige så godt kunne gå op og handle og det var noget jeg kunne bruge! Og så fik jeg endda lov til at løbe løs et stykke af vejen

Jeg er altså sikker på, at der er mus herinde i krattet, men puha - jeg får sne i ørene...

Her til venstre er jeg altså ikke snublet, men sneen er bare så tyk!

Helle er ret træt af, at der ikke er ryddet sne nogle steder, men på den anden side, så vælter det jo stadig ned...

Herunder skal I se hvor charmerende en cykelsti kan blive, når der lige blive kastet et godt lag sne ud over den... rigtig smuk - ikke sandt?

Stranden er nemlig altid rigtig sjov - hvis man er heldig kan man nå både at snuse til døde fisk og krabber og smage på en mågeklat - hvis altså Helle ikke siger nej - og det gør hun ret tit!
I dag var der sur gammel tang at løbe rundt i - det var hun heller ikke begejstret for!

De må altså godt lufte mig her en anden gang igen!

Først får jeg øje på noget - så springer jeg efter det - og så til sidst bliver jeg næsten helt væk

Så fløjter Helle i sin fløjte - jeg løber tilbage til hende og sætter mig foran hende - jeg får en godbid - og så starter jeg forfra!

Hvem siger, at det skal være hårdt at træne?

Og så tog Jacko og jeg lige et par løbeture og et par boksekampe - helt som vi plejer, når vi mødes.

Campingpladsen lå ude midt i en skov, så jeg fik rigtig mange dejlige lange ture i skoven. 

Helle og Søren er rigtig glade for at jeg ikke længere jager alle blade, der kommer flagrende gennem vinden - det kan jeg da ikke forstå, når man tænker på, hvor mange der var i den her bøgeskov

Men de er også rigtig glade for, at jeg er så nem at have med på camping. De siger, at jeg aldrig står og gøer eller laver anden larm - bortset fra et par gange, hvor jeg kommer til knurre dybt nede i maven. 
Jeg forsøger ellers at lade være, men det lykkedes ikke altid

Når vi går tur og møder andre mennesker uden hund, så går jeg aldrig over til dem - det er Helle og Søren også ret stolte af! 
Men hvis vi møder andre mennesker, der også lufter deres hund, så er jeg jo lige nødt til at hilse på den - så det siger Helle og Søren, at vi træner, at jeg ikke skal. Det er godt nok noget mærkeligt noget

For at komme over vejen skulle man bruge den her trappe og jeg siger Jer, at komme op var ret let, men ned, puha det var jeg godt nok ikke glad for

Helle siger, at hun var mest bekymret for, om jeg fik trukket så meget, at Søren faldt ned af trappen. 
Jeg spørger så bare: Hvem tænker bare lige lidt på mig?

Men de lugter altså mærkeligt, sådan nogle dyr og så er de lige så nysgerrige som mig... selvom jeg nu altså ikke helt bryder mig om, at de kommer alt for tæt på...

Til venstre ligger jeg lige uden for forteltet og holder øje med, om Søren snart kommer tilbage fra toilettet, så vi kan komme ud og gå tur

Og til højre har jeg fået lov til - JUHU - at løbe uden snor inde i Mindeparken. Det er bare så superskønt, når jeg må det, så der kan vi altså godt gå tur en anden gang!

Hvad har de så lige fundet på nu? Jo vi er kørt i Givskud Zoo og her har jeg da aldrig nogen sinde været før!

Puha, de kameler er store og jeg tror faktisk ikke, at jeg bryder mig om at være så tæt på dem!

Her over er der et eller andet dyr, der har fået øje på mig - og den tillader sig, at stå og glo på mig  
En Zoo er vel et sted, hvor vi må stå og glo på dem?
En overgang troede Helle, at den ville hoppe helt over til mig, men den blev på dens egen side af hegnet!

Selvom de var spændende, så sagde jeg ikke noget!!!

De andre talte om, at det var giraffer - faktisk er jeg helt ligeglad med, hvad det var for et dyr. 
Det eneste, der bekymrede mig, var, hvor store de var! Og at de gik lige uden for bilen! Skræmmende tæt på!

Helle og Søren siger, at jeg opførte mig rigtig fint i Givskud, selvom jeg trak meget i snoren, når vi skulle gå. Og selvom jeg helt glemte at tisse hele dagen. Og selvom jeg ikke så gerne ville ind i den hundeboks, som jeg skulle være i, mens de kørte ind til løverne.

Til sidst kunne jeg altså ikke klare flere store dyr og mærkelige dufte. I stedet havde jeg bare lyst til at ligge i bagagerummet og slappe af. Og det fik jeg heldigvis også lov til! 

De er nu helt søde - min familie

Helle træner med mig, når vi går tur - jeg må ikke trække - og det er jeg også blevet helt god til, men da jeg så Jacko, så kunne jeg altså ikke lade være.
Helle slap mig da heldigvis også løs lige så snart, hun havde set, at Ib også havde set os. Og så fik vi ellers leget.
Vi løb rigtig hurtigt, for det er vi nemlig gode til! Og hvis I ikke kan finde mig på alle billederne, så skal I bare se lidt bedre efter - for jeg er der!

Vi var tøjret ved den samme pæl hele week-enden og det kunne vi godt finde ud af. Helle og Søren sagde vi var dygtige til ikke at blive kludret sammen ret tit...
Og vi knurrede og gøede næsten heller ikke af den hund, der boede ved siden af os - selvom den godt kunne lide at gø af os

Herunder er vi på en af vores utallige lufteture på stranden. Jeg tør godt gå ud i vandet, men det vil Plet ikke - men vi kan begge to rigtig godt lide at gå og snuse i tangen og stenene - og til det døde marsvin vi så den ene dag - men det måtte vi ikke

Åh man har fået lov til at komme ud og gå en tur ved Fyns Hoved. 

Det er bare så dejligt, selvom den der dumme krave stadig driller! Nogle gange så kommer jeg til at skovle sten og jord op med den, når jeg skal snuse til noget meget interessant. 

Der er flere billeder fra Fyns Hoved her

Så ligger man bare her og er så sløv....
Jeg har været ved dyrlægen og er blevet steriliseret og 

Og da der var gået nogle timer, så trak de oven i købet den her ting rundt om halsen på mig! Det hjælper jo ikke ligefrem på ens selvtillid - vel? Og det er rigtig besværligt at komme rundt i huset og haven. Og at klø sig bag øret er jo helt umuligt!
Den første nat troede jeg slet ikke, at man kunne sove med den på, så der måtte Helle værsgo' ligge sig på sofaen og nusse mig i hovedet indtil jeg sov!
Men nu har jeg fundet ud af at sove med den på og man kan også sagtens spise med den på. Jeg havde jo ellers håbet, at de havde taget den af mig, når jeg skulle spise, for så havde jeg ikke taget den på igen

Nå, men når jeg så skal hævne mig lidt på dem, så banker jeg bare kanten ind i deres ben - 

Det bliver så de sidste billeder af mig i Bogense i år. Helle og Søren siger, at vi nu skal hjem, men at vi kommer igen til næste år. Det vil jeg glæde mig rigtig meget til, for jeg elsker at være på camping.

Dyrlægen siger i øvrigt at det er et tegn på, at jeg har gode hofter. Men det kan han jo nemt sige - efter at han har bedøvet mig og røntgenfotograferet dem  
Det er ikke så lang tid siden, at jeg er blevet røntgenfotograferet. Der var noget galt med mit ene bagben, de troede jeg havde sprunget korsbåndet, men heldigvis havde jeg bare vokseværk!

Smilla 1 år JUHU

Helle og Søren har købt en stor knogle til mig, som jeg straks kaster mig over. De troede, at den ville holde i flere dage, for jeg plejer ikke at spise kødben, men den her varede bare et par timer

Her til højre kan I se min gave fra Sabrina - det er sådan en blinkende lampe, som jeg skal have på, når det er mørkt. Jeg har hørt, at nogle af børnene oppe på Bogense Strand Camping kalder mig for 'Discohunden'.

Jeg ved ikke, hvad det er, men jeg må ikke lege med de andre hunde i øjeblikket og det er jeg ked af. Vi skal altid gå tur, når der ikke er andre hunde ude og gå. Det er rigtig kedeligt! Hvis I ser efter, så har jeg faktisk også sådan en lang svup-svup-line på. Den glæder jeg mig til at komme af med, men Helle og Søren siger jeg er i løbetid og så skal der være styr på mig. 

Hvis I vil se flere billeder fra aftenturen, så skal I kigge her.

Så er man kommet med på camping! Det er rigtig sjovt og der er rigtig meget at se på! Her til venstre venter jeg på, at Søren skal komme tilbage efter en tur på toilettet og herover er jeg ved at få aftensmad! 
De spreder min mad ud på græsset - det er ret sjovt at se, om jeg får det hele med op - hvis min mad bliver fugtig, ser den helt anderledes ud, men er meget lettere at få øje på!

Jeg har været ude og soppe - Helle synes bare jeg bliver så våd og så beskidt, fordi jeg bagefter løber en lang tur i det løse sand

Jeg har også efterhånden lært, at jeg ikke må spise muslingskaller og tang! Og jeg har også lært, hvor jeg må løbe løs, så her sætter jeg mig ned med det samme, så de kan tage snoren af mig!

Og her til højre får jeg resten af Sabrinas softice - og det var bare guf. Jeg tror næsten hun er den sødeste i familien

Her kan I lige se, hvor smart jeg er, når jeg får lov at slikke tallerkenen ren for panering!
Og det er altid godt - sådan en blanding af æg og rasp.

Herover er et billede fra det område, hvor vi oftest går tur. Helle syntes lige, at I også skulle se det, når nu hun lige havde vist Jer området ved Odense Å.

Og i øvrigt har jeg fået øje på TO ænder, der svømmer rundt nede i åen, men jeg må ikke lege med dem. ØV.

Hvis I vil se flere billeder så kig her

Vi går også lange ture og Helle siger, at jeg er ret dygtig til at gå i snor sammen med Plet og at det åbenbart går meget bedre, når vi bare går alene tre, end hvis alle de andre mennesker skal med. 
Men det bedste er nu alligevel, når vi bliver sluppet løs oppe på marken og bare kan snuse rundt. Helle tør ikke lade os lege med de andre hunde, for hun er sikker på, at vi rotter os sammen over for dem!

Jeg har kun en ting i mod så megen aktivitet: man bliver så pokkers træt! 

DOLPH ER DØD!!!!

Nå, da jeg så fik den igen, så legede jeg videre med den og pludselig, så kunne den ikke sige piv mere, men bare sådan en forkølet pustelyd.... Øv, hvor kedeligt! Søren siger, at Dolph er død - men man kan stadigvæk lege med den, så det tror jeg ikke rigtig på. 

Brokker de sig over rodet? Nå men så kunne de jo bare enten have taget mig med eller have fjernet den tomme madsæk....

Ja og her ved siden af ser I endnu en af deres luskede måde at give mig mad på. Putte det ned i en tom papæske - som om det skulle give mig problemer!

Helle siger, at det var din spand, men det var ikke min skyld, at den gik i stykker og det skal jeg forsøge at forklare dig her:

1. Jeg vidste ikke det var din spand!

2. Den lå lige pludselig nede på jorden. Den havde ellers stået oppe på et bord ('i sikkerhed' sagde Helle - hvad hun så mente med det?) og alt, hvad der ligger på jorden, må jeg lege med....

3. Da det blæste den anden dag, så fløj den rundt og jeg ville bare fange den, så den ikke fløj helt væk!

5. Da den jo så var gået lidt i stykker, så tænkte jeg, at jeg godt måtte ødelægge den helt?

6. Jeg tror godt, at man kan samle den igen med lidt gaffa-tape og lidt klar silikone. Jeg kan også finde hanken, for den ligger ude på græsplænen.

6.Helle skal nok købe en ny, men hun er ikke sikker på, at hun kan få lige den farve.....

Først havde hun fundet en større flaske til at putte min mad i - men det hjalp nu ikke så meget. 

Men så den anden dag kom hun hjem med den her bold - den er rigtig irriterende, for det er ikke så let at få maden ud af den. Helle siger, at det er fordi der er en labyrint inde i den - jeg er ligeglad, hvad det er - jeg ved bare, at

Og tænk - hun siger også, at dyrehandlen har mange flere forskellige slags, så hvis jeg får lært den her for godt at kende - ja så køber hun bare en anden model!

Der lugter eventyrligt godt lige her - meget bedre end i muldvarpeskuddene! 
Jeg har gravet på det her sted i flere dage - I kan godt se, at der er flere store flotte huller bag ved mig - dem gravede jeg i går!

Det er dog ikke lykkedes mig at fange en mus endnu, men det er kun fordi Helle, hun absolut vil videre og ikke gider vente på mig i længere tid. 
Som straf, så gider jeg ikke det der med at skulle have skyllet poter og mave, når vi kommer hjem - selvom det dog alligevel plejer at ende med, at Helle får sin vilje...

Helle siger, at det er den perfekte vinterdag til en lang gåtur: frost, sne og blå himmel! Jeg synes bare, at det er skønt, for der er rigtige mange ting at snuse til denne dag!

Et muldvarpeskud skal først væltes med snuden! Og derefter skal resten graves i stykker!

Helle siger, at det er godt, at vi ikke møde flere på vores ture, for så ville vi aldrig komme hjem! Men hun kan selvfølgelig heller ikke lugte, hvor godt der lugter i sådan et skud!

Der var altså noget, der bevægede sig, så jeg kravlede helt ind i græsset for at finde det - men desværre, så forsvandt det for mig! Til gengæld fik jeg meget sne i hovedet...

Det var så lige her, jeg ikke var så god til at høre, at Helle kaldte på mig og ville videre.... men så må hun jo bare komme ind og hente mig - ikk'?