|
Her findes alle de gamle billeder og tilhørende historier af Smilla fra
2009.
Hvis man vil længere tilbage, så findes der billeder fra 2008
- 2010 her.
Retur til Smillas hjørne
|
| 16. december 2009 |
|
 |
Hmm, hvad sker der lige ude i haven - der flyver sådan
noget hvidt noget rundt i luften... Det må undersøges!
Hov det var jo sne - og så skal der løbes!
Faktisk løb jeg så stærkt, at selv ikke Helles spejlreflekskamera
kunne følge med...

|
 |
Helle besluttede, at vi lige så
godt kunne gå op og handle og det var noget jeg kunne bruge! Og så fik
jeg endda lov til at løbe løs et stykke af vejen 
Jeg er altså sikker på, at der er mus herinde i krattet, men puha -
jeg får sne i ørene... |
 |
I får lige lidt flere billeder fra gåturen i dag, siger
Helle, for det er ikke så tit vi har så meget sne i Danmark. Men der
måtte komme mere, for jeg elsker den
Her til venstre er jeg altså ikke snublet, men sneen er bare så tyk!
Helle er ret træt af, at der ikke er ryddet sne nogle steder, men på
den anden side, så vælter det jo stadig ned...
Herunder skal I se hvor charmerende en cykelsti kan blive, når der
lige blive kastet et godt lag sne ud over den... rigtig smuk - ikke sandt? |
 |
 |
| 1. december 2009 |
|
| I dag var det blevet frostvejr og klar blå himmel, så
Helle havde taget kameraet med, så I kan se, hvad jeg laver, når jeg er
oppe på marken!
Først får jeg øje på noget - så springer jeg efter det - og så
til sidst bliver jeg næsten helt væk 
Så fløjter Helle i sin fløjte - jeg løber tilbage til hende og
sætter mig foran hende - jeg får en godbid - og så starter jeg forfra!
Hvem siger, at det skal være hårdt at træne? |
 |
 |
 |
 |
Nå ja - dagens bonus var
at møde Jacko 
Jeg så ham først, standsede op og løb først hen til ham, da Helle
havde sagt 'værs'go' til mig! Dygtig hund - synes I ikke også?
Og så tog Jacko og jeg lige et par løbeture og et par boksekampe -
helt som vi plejer, når vi mødes.

|
| Efterårsferien 2009 |
|
 |
Vi er taget på efterårsferie på en campingplads i Århus
og det er jo lige noget for en hund som mig
Campingpladsen lå ude midt i en skov, så jeg fik rigtig mange dejlige
lange ture i skoven.
Helle og Søren er rigtig glade for at jeg ikke længere jager alle
blade, der kommer flagrende gennem vinden - det kan jeg da ikke forstå,
når man tænker på, hvor mange der var i den her bøgeskov  Men
de er også rigtig glade for, at jeg er så nem at have med på camping.
De siger, at jeg aldrig står og gøer eller laver anden larm - bortset
fra et par gange, hvor jeg kommer til knurre dybt nede i maven.
Jeg forsøger ellers at lade være, men det lykkedes ikke altid  Når
vi går tur og møder andre mennesker uden hund, så går jeg aldrig over
til dem - det er Helle og Søren også ret stolte af!
Men hvis vi møder andre mennesker, der også lufter deres hund, så er
jeg jo lige nødt til at hilse på den - så det siger Helle og
Søren, at vi træner, at jeg ikke skal. Det er godt nok noget mærkeligt
noget  |
 |
 |
Campingpladsen var ligesom delt i to af en vej og en dag var
der nogle (læs: i hvert fald ikke mig!!!), der fik den mærkelige ide, at
vi da også skulle se den anden del af pladsen.
For at komme over vejen skulle man bruge den her trappe og jeg siger
Jer, at komme op var ret let, men ned, puha det var jeg godt nok ikke glad
for 
Helle siger, at hun var mest bekymret for, om jeg fik trukket så
meget, at Søren faldt ned af trappen.
Jeg spørger så bare: Hvem tænker bare lige lidt på mig? |
 |
 |
| En anden dag tog de mig med på en anden gåtur
- de var bare ikke helt klar over, at den gik gennem en fårefold!
Men de lugter altså mærkeligt, sådan nogle dyr og så er de lige så
nysgerrige som mig... selvom jeg nu altså ikke helt bryder mig om, at de
kommer alt for tæt på... |
 |
 |
| Så er der lige et par billeder mere af mig -
men dem kan man jo aldrig få for mange af - vel?
Til venstre ligger jeg lige uden for forteltet og holder øje med, om
Søren snart kommer tilbage fra toilettet, så vi kan komme ud og gå tur 
Og til højre har jeg fået lov til - JUHU - at løbe uden snor inde i
Mindeparken. Det er bare så superskønt,
når jeg må det, så der kan vi altså godt gå tur en anden gang! |
 |
Hvad har de så lige fundet på nu? Jo vi er kørt i Givskud Zoo og her
har jeg da aldrig nogen sinde været før!
Puha, de kameler er store og jeg tror faktisk ikke, at jeg bryder mig
om at være så tæt på dem!
Her over er der et eller andet dyr, der har fået øje på mig - og den
tillader sig, at stå og glo på mig
En Zoo er vel et sted, hvor vi må stå og glo på dem?
En overgang troede Helle, at den ville hoppe helt over til
mig, men den blev på dens egen side af hegnet! |
 |

Nej, hvad er nu det, jeg har fået øje på? De ser godt nok spøjse ud!
Selvom de var spændende, så sagde jeg ikke noget!!! |
| Nej helt ærligt - så er
der bare sådan nogle store dyr uden for bilen!
De andre talte om, at det var giraffer - faktisk er jeg helt ligeglad
med, hvad det var for et dyr.
Det eneste, der bekymrede mig, var, hvor store de var! Og at de gik lige
uden for bilen! Skræmmende tæt på!
Helle og Søren siger, at jeg opførte mig rigtig fint i Givskud,
selvom jeg trak meget i snoren, når vi skulle gå. Og selvom jeg helt
glemte at tisse hele dagen. Og selvom jeg ikke så gerne ville ind i den
hundeboks, som jeg skulle være i, mens de kørte ind til løverne. |
 |
| Men sikke træt jeg dog blev - Helle og Søren
siger også, at de ikke tror, at de har set mig så træt før!
Til sidst kunne jeg altså ikke klare flere store dyr og mærkelige
dufte. I stedet havde jeg bare lyst til at ligge i bagagerummet og slappe
af. Og det fik jeg heldigvis også lov til!
De er nu helt søde - min familie  |
Vi fik også bokset
lidt, men der vinder Jacko ret tit, for han er altså større end
mig.
Til sidst løb vi lige ned mellem nogle træer for at se, hvad der kunne
være, men det ville Ib og Helle altså ikke have...
Heldigvis mærker jeg ikke noget til mit sår på maven længere, så i
dag fik jeg rigtig løbet igennem.
 |
 |
| 10.-13. september 2009 |
|

Så er vi taget på camping igen - og det er altid sjovt. Denne gang er
Plet taget med for mormor og morfar er på ferie i Italien. Vi har ikke
haft Plet med på camping før, men den kunne godt finde ud af det 
Selvom Helle blev lidt sur på den en enkelt gang. Vi havde gået en lang
tur og så lavede Plet alligevel pøller næsten foran forteltet... |
 |
Åh man har fået lov til at komme ud og gå en tur ved Fyns
Hoved.
Det er bare så dejligt, selvom den der dumme krave stadig driller!
Nogle gange så kommer jeg til at skovle sten og jord op med den, når jeg
skal snuse til noget meget interessant. |
 |
| Og så bliver Helle og Søren så sure,
når jeg kaster hovedet lidt frem og tilbage for at få det ud - bare
fordi jord og sten så flyver om ørene på dem! Kan I forstå det?
Der er flere billeder fra Fyns Hoved her |
| 13. juni 2009 |
 |
Det bliver så de sidste billeder af mig i Bogense i år. Helle og
Søren siger, at vi nu skal hjem, men at vi kommer igen til næste år.
Det vil jeg glæde mig rigtig meget til, for jeg elsker at være på
camping. |
| 29. maj-1. juni
2009 - Pinsen |
|
 |
Her ser i mig så lige strække mig. Det gør jeg tit!
Helle og Søren synes det ser lidt fjollet ud, men det gør rigtig godt,
så jeg er da ligeglad.
Dyrlægen siger i øvrigt at det er et tegn på, at jeg har gode
hofter. Men det kan han jo nemt sige - efter at han har bedøvet mig og
røntgenfotograferet dem
Det er ikke så lang tid siden, at jeg er blevet røntgenfotograferet. Der
var noget galt med mit ene bagben, de troede jeg havde sprunget
korsbåndet, men heldigvis havde jeg bare vokseværk! |
| 1. og 2. maj 2009 |
|
 |
 |
I dag fik jeg lov til at gå i vandet på min
aftentur oppe i Bogense - det var rigtig sjovt. Især når jeg rystede mig
op af de andre
Helle og Søren siger, at jeg bliver en rigtig vandhund og at de glæder
sig meget til, at vi alle kan gå i vandet sammen!
Jeg ved ikke, hvad det er, men jeg må ikke lege med de andre hunde i
øjeblikket og det er jeg ked af. Vi skal altid gå tur, når der ikke er
andre hunde ude og gå. Det er rigtig kedeligt! Hvis I ser efter, så har
jeg faktisk også sådan en lang svup-svup-line på. Den glæder jeg mig
til at komme af med, men Helle og Søren siger jeg er i løbetid og så
skal der være styr på mig.
Hvis I vil se flere billeder fra aftenturen,
så skal I kigge her. |
 |
 |
 |
 |
 |
 |
Jeg har fået en ny bold - og de tror de kan
snyde mig - men jeg får altid fat i den til sidst! Det er bare et
spørgsmål om at hoppe højt og så forsvare bolden ved at vende bagdelen
til  |
| Påsken 2009 |
|
 |
Så er man kommet med på camping! Det er rigtig sjovt og der er rigtig
meget at se på! Her til venstre venter jeg på, at Søren skal komme
tilbage efter en tur på toilettet og herover er jeg ved at få
aftensmad!
De spreder min mad ud på græsset - det er ret sjovt at se, om jeg får
det hele med op - hvis min mad bliver fugtig, ser den helt anderledes ud,
men er meget lettere at få øje på! |
Her er vi kommet en tur til
stranden og jeg har fået øje på en flok måger ude i vandet. Jeg må
bare ikke løbe ud og fange dem
- jeg vil ellers rigtig gerne!
Jeg har været ude og soppe - Helle synes bare jeg bliver så våd og
så beskidt, fordi jeg bagefter løber en lang tur i det løse sand 
Jeg har også efterhånden lært, at jeg ikke må spise muslingskaller
og tang! Og jeg har også lært, hvor jeg må løbe løs, så her sætter
jeg mig ned med det samme, så de kan tage snoren af mig! |
 |
 |
 |
| Nå ja, det er hårdt at være med på camping!
Jeg får jo også mange flere lufte- og snuseture om dagen heroppe end
derhjemme, for jeg må hverken tisse eller pølle oppe på pladsen!
Og her til højre får jeg resten af Sabrinas softice - og det var bare
guf. Jeg tror næsten hun er den sødeste i familien  |
| 20. marts 2009 |
|
 |
Her skal I bare se - jeg mødte min gode legekammerat Jacko
i dag!
Jacko er en hvid hyrdehund og er 4 mdr. yngre end mig, men han er alligevel
større og tungere end mig, men det gør ikke noget, for vi elsker at lege
sammen.
Vi kan to forskellige lege: Fangeleg og slåskamp! I dag ville vi helst
lege slåskamp, men Helle og Ib vil helst at vi leger fangeleg...
Vi kommer i øvrigt ikke til skade, når vi leger slåskamp - men vi
bliver altså noget snaskede i nakken...
Det er altid super godt at møde Jacko på min gåtur, for det er meget
sjovere at lege fange med ham end med Helle
|
 |
 |
| 16.-17.
marts 2009 |
|
 |
Her kan I lige se, hvor smart jeg er, når jeg får lov at slikke
tallerkenen ren for panering!
Og det er altid godt - sådan en blanding af æg og rasp.
Herover er et billede fra det område, hvor vi oftest går tur. Helle
syntes lige, at I også skulle se det, når nu hun lige havde vist Jer
området ved Odense Å. |
| 13. marts. 2009 |
|

Her er vi gået en tur ved Odense Å - og det er bare så sjovt, for her
kommer vi ikke så tit og så lugter der så spændende alle steder. Helle
siger, at vi står mere stille, end vi går, men hun er da velkommen til
at snuse med :-)
Og i øvrigt har jeg fået øje på TO ænder, der svømmer rundt nede
i åen, men jeg må ikke lege med dem. ØV.
Hvis I vil se flere billeder så kig her |
 |
| 27. februar 2009 |
|
Vi har været på vinterferie i Tversted i
Nordjylland. I kan tro det var en god ferie, for her gik vi mange lange
ture, jeg fik leget med Plet og blev kløet på maven.
I kan læse mere om ferien her: Tversted
2009
Jeg har kun en ting i mod så megen aktivitet: man bliver så pokkers
træt!

|
 |
| 9. februar 2009 |
|
 |
 |
| Men som i så kan se herover, så tog jeg mig
sammen en dag og angreb Dolph. Jeg kastede den rundt, tyggede godt og
grundigt på den og fik den til at pive hele tiden. Hver gang jeg ikke
lige vidste, hvad jeg skulle gøre med Dolph, så kastede jeg i stedet
rundt med alle mine tæpper. Til sidst tror jeg i øvrigt, at Helle og
Søren blev trætte af pivelyden, for de tog den fra mig.
Nå, da jeg så fik den igen, så
legede jeg videre med den og pludselig, så kunne den ikke sige piv mere,
men bare sådan en forkølet pustelyd.... Øv, hvor kedeligt! Søren
siger, at Dolph er død - men man kan stadigvæk lege med den, så det
tror jeg ikke rigtig på. |
| 7. februar 2009 |
|
 |
 |
| Her får I så et par billeder af mig
og Dolph. Dolph er et pivedyr, som Sabrina syntes, at jeg skulle have. Jeg
kunne i flere dage ikke lide det. Og som I kan se herover, så var jeg
totalt ligeglad med det. Det var absolut ikke rart, at det sagde piv.... |
| 26. januar 2009 |
|
Brokker de sig over rodet? Nå men så kunne de jo bare enten
have taget mig med eller have fjernet den tomme madsæk....
Ja og her ved siden af ser I endnu en af deres luskede måde at give
mig mad på. Putte det ned i en tom papæske - som om det skulle
give mig problemer! |
 |
| 19. januar 2009 |
|
 |
UNDSKYLD MORMOR!!!!
Helle siger, at det var din spand, men det var ikke min skyld, at den
gik i stykker og det skal jeg forsøge at forklare dig her:
1. Jeg vidste ikke det var din spand!
2. Den lå lige pludselig nede på jorden. Den havde ellers stået oppe
på et bord ('i sikkerhed' sagde Helle - hvad hun så mente med det?) og
alt, hvad der ligger på jorden, må jeg lege med....
3. Da det blæste den anden dag, så fløj den rundt og jeg ville bare
fange den, så den ikke fløj helt væk! |
 |
4. Da det blev ved med at blæse og den så lå og larmede
ude på fliserne, så ville jeg bare lige lægge den et sted, så den ikke
blev blæst rundt længere.
5. Da den jo så var gået lidt i stykker, så tænkte jeg, at jeg godt
måtte ødelægge den helt?
6. Jeg tror godt, at man kan samle den igen med lidt gaffa-tape og lidt
klar silikone. Jeg kan også finde hanken, for den ligger ude på
græsplænen.
6.Helle skal nok købe en ny, men hun er ikke sikker på, at hun kan
få lige den farve..... |
| 16. januar 2009 |
|
 |
 |
| Helle siger, at jeg er blevet rigtig skrap til
at få maden ud af flasken og derfor trænger til nye udfordringer! Hun
siger, jeg har rigtig godt af at skulle bruge min hjerne og at jeg bliver
så dejligt træt af det. Jeg ville nu hellere have al min mad serveret i
min madskål! |
 |
Først havde hun fundet en større flaske til at putte min mad i - men
det hjalp nu ikke så meget.
Men så den anden dag kom hun hjem med den her bold - den er rigtig
irriterende, for det er ikke så let at få maden ud af den. Helle siger,
at det er fordi der er en labyrint inde i den - jeg er ligeglad, hvad det
er - jeg ved bare, at |
| det tager meget længere tid at få maden ud
end med flasken, for bolden skal trilles rigtig meget rundt, før det hele
er kommet ud. Jeg har også forsøgt at smide lidt rundt med den, men det
hjælper desværre ikke ret meget.
Og tænk - hun siger også, at dyrehandlen har mange flere forskellige
slags, så hvis jeg får lært den her for godt at kende - ja så køber
hun bare en anden model! |
| 15. januar 2009 |
|
 |
Jeg har fået nyt navn: Den store musejæger!
Der lugter eventyrligt godt lige her - meget bedre end i
muldvarpeskuddene!
Jeg har gravet på det her sted i flere dage - I kan godt se, at der er
flere store flotte huller bag ved mig - dem gravede jeg i går!
Det er dog ikke lykkedes mig at fange en mus endnu, men det er kun
fordi Helle, hun absolut vil videre og ikke gider vente på mig i længere
tid.
Som straf, så gider jeg ikke det der med at skulle have skyllet poter og
mave, når vi kommer hjem - selvom det dog alligevel plejer at ende med, at
Helle får sin vilje... |
| 5. januar 2009 |
|
Har I lige set mig?
Der er kommet sne og jeg har fået lov til at løbe løs oppe på marken
- bare jeg lovede at komme, når Helle kaldte - og det gør jeg da de
fleste gange, især hvis hun rasler lidt med 'guffe-posen'!
Helle siger, at det er den perfekte vinterdag til en lang gåtur:
frost, sne og blå himmel! Jeg synes bare, at det er skønt, for der er
rigtige mange ting at snuse til denne dag! |
 |
| Først mødte vi et frisk muldvarpeskud! I dag var det ret
let at se forskel på de gamle og de friske, for der var ikke sne på de
friske....
Et muldvarpeskud skal først væltes med snuden! Og derefter skal resten
graves i stykker!
Helle siger, at det er godt, at vi ikke møde flere på vores ture, for
så ville vi aldrig komme hjem! Men hun kan selvfølgelig heller ikke
lugte, hvor godt der lugter i sådan et skud! |
 |
 |
| Og da vi så lige var
kommet forbi alle de dejlige muldvarpeskud, ja så var jeg sikker på, at
der var noget inde i det høje græs....
Der var altså noget, der bevægede sig, så jeg kravlede helt ind i
græsset for at finde det - men desværre, så forsvandt det for mig! Til
gengæld fik jeg meget sne i hovedet...
Det var så lige her, jeg ikke var så god til at høre, at Helle
kaldte på mig og ville videre.... men så må hun jo bare komme ind og
hente mig - ikk'? |
 |
 |
 |
|
|