DCU-Camping Rørvig Strand - del 2

Skansehage, Korshage og store sten

Mundingen ud mod Isefjord på kanten af Kattegat afgrænses på denne side af Skansehage og Korshage. Begge steder måtte vi naturligvis besøge. Vi begyndte på Skansehage mod syd....

Skansehage er i dag en markant krumodde, skabt af erosionsmateriale oppe fra Korshage mod nord. For 150 år siden var her en lille pynt, men strømmene langs kysten har formet krumodden, som stadig vokser med ca. 1 meter mod øst om året. Navnet Skansehage stammer tilbage til Englandskrigene, hvor en skanse her sammen med en på den modsatte side af Isefjorden, skulle sikre indsejlingen mod fremmede skibe.

Mindestenen et pænt stykke ude på Skansehage er rejst af lods og toldkontrollør Peter Iversen Schmidt i 1887. Oprindeligt stod den 114 alen eller 72 meter fra pynten - nu står den noget længere inde!

Herunder er vi på den vestlige side af Skansehage, hvor der også stille og roligt vokser mere land frem.

Herover og herunder er vi så bevæget os nordpå op til Korshage, som ligger hvor Isefjorden munder ud i Kattegat. Fra parkeringspladsen er der en skøn tur ud over det lyngklædte område. Hvor vi også lige så halen af en hugorm før den forsvandt ind under en lyngplante.

Hvor Skansehage var en krumodde, så er Korshage et såkaldt vinkelforland. Et vinkelforland kan opstå, hvor der har været steder med læ, hvor sedimenter andre steder fra, har kunne aflejre sig. Aflejringen danner en vinkelform ud fra kysten og i dag er der et undersøisk rev flere kilometer ud i Kattegat. Materialet til Korshage er kommet fra klinterne vestpå.

Lidt uden for Rørvig står mindestenen Kongestenen. Den er placeret, hvor man tror Isøre Ting lå i Vikingetiden. Isøre var indtil 1300-tallet navnet på en landsby, der siden er blevet til Rørvig. I vikingetiden lå området noget lavere end i dag og området var delvist oversvømmet med en landtange, der strakte sig ud i Isefjorden. Her lå tidligere en god naturhavn, hvor man mener vikingerne samledes inden de drog på leding (togt). Hvor præcist havnen har ligget vides ikke, men mange mener det var i en stor lagune, der i dag er blevet til Langesø. Langesø er i dag delvist utilgængelig mose og delvist engområde, hvor man har sænket vandstanden med 65 cm.

På Isøre Ting blev der i følge Saxo valgt to konger: Harald 3. Hens i 1074 og Kong Niels i 1104.

Dagens næste store sten var stenen, der er placeret på Danmarks Midtpunkt. I 1997 regnede Kort- og Matrikelstyrelsen sig frem til, at Danmarks Midtpunkt lå her på 55 grader 58 minutter Nord og 11 grader 46 minutter Øst.

Og hvordan fastlagde man så at midtpunktet var lige her - jo man slog en stor cirkel rundt om hele Danmark. Cirkelen skulle præcis røre de yderste punkter som Blåvandhuk, Dueodde og Thy og centum af cirkelen lå så her ved Rørvig.

Rørvig Sandflugtsplantage, Højsandet og Rørvig

Tæt på Rørvig og i udkanten af Sandflugtsplantagen, fandt vi så Dybesø. Dybesø er strandsø med en dybde på maksimalt 2 meter, som er afskåret fra Kattegat af et bælte af strandvolde. Når det stormer meget, slår saltvandet ind over strandvoldene og gør vandet mere salt og ellers tilføres der ferskvand fra kilder i morænen bag søen, som så igen gør vandet i søen mindre salt. Det betyder at planter og dyr skal kunne klare, at saltindholdet ændrer sig op og ned. Huset er et fint bådehus - men kig til selve Dybesø er der ikke meget af....

Dybesø ligger i udkanten af Rørvig Sandflugtsplantage. I 1500-tallet var sandflugten et evigt problem og man forsøgte at håndtere det ved at bygge risgærde, som skulle fange sandet. Men flere mennesker, mere skov der blev fældet og en mere intensiv græsning, gav sandet frit spil.
Derfor besluttede man i 1867 at tilplante et område ude mod vandet med forskellige fyrtræer. I dag har eg og birk sået sig selv i plantagen og på sigt vil der opstå en egentlig løvskov.

Inde mellem træerne kan man fornemme de gamle klitter og ude ved stranden finder man den flotteste sandstrand. Stencirklerne har vi ikke noget bud på - men de har ligget der længe :D

Højsandet herover og herunder er en del af sandflugtshistorien. I middelalderen, da Rørvig var meget plaget af sandflugt, besluttede bønderne at bygge et risgærde, hvor sandet kunne falde til ro ved. Gærdet gik fra Rørvig til Dybesø og kaldes idag Højsandet.

For gærdet virkede - også selvom det over tid føg helt til og jævnligt måtte forhøjes, så samlede sandet sig her.

I dag er her en ca. 20 meter høj klit, som ikke er meget mere end 20 meter bred. I Rørvigenden starter vandrestien på toppen ved et krucifiks, som tidligere blev brugt som sømærke.

Rørvig Kirke ligger et par kilometre fra selve Rørvig by. Den mest gængse forklaring på dette er, at der tidligere lå en landsby rundt om kirken, men at selve landsbyen pga. den store sandflugt i 1500-tallet, blev flyttet ned så den lå i læ ved Isefjorden.
Kirken er smukt gulkalket - de ældste dele af kirken er 1200-1250, hvor den lille kirke bestod af skib og kor med et fladt bjælkeloft. I 1300-1400- tallet blev den romanske kirke ombygget til den spidsbuede gotiske stil med hvælvinger i loftet. Senere blev kirken forlænget og i 1800-tallet blev tårnet tilføjet.

Døbefonten er udført i lysgrå gotlandskalk og stammer formentlig fra den første kirke.

Altertavlen er fra 1525, hvor der på sidefløjene er afbilledet to helgeninder.
Prædikestolen er fra 1584 - lige efter reformationen og udsmykningen lægger derfor vægt på Biblen ord og vigtigheden af prædikenen.

Selve Rørvig - ja her leves livet nok mest på og ved havnen. Her er små butikker, ishus og færgen til Hundested. Basis for at fange krabber - man kunne købe udstyret i en lille butik på havnen, så der er ingen undskyldning! Og en fin fiskerestaurant, som der var kø til at komme ind på. Og i disse Corona-tider hader vi kø, så vi smuttede bare forbi :D

Nykøbing Sjælland og Næsholm Voldsted

Vi ville have været ind og se Nykøbing Sjælland Kirke, men også den var aflåst :( I stedet tog vi et kig på Holtets Plads foran kirken. Holtet er et gammelt ord for holdested og her på stedet var der tidligere en bøgelund, hvor bønder langvejs fra kunne stille deres heste.

På pladsen er der i dag to markante monumenter: En bronzebuste af Frederik d. 7. skabt af billedkunstner Theobold Stein og rejst af taknemmelige borgere som tak for Grundlovens indførsel.

Tættere på kirken se monumentet Muren89, som blev opsat som et monument for Berlinmurens fald i 1989. Der er ikke umiddelbart flere informationer om den.

Kirkens nye kirkegård ligger ca 500 meter fra kirken og er et hyggelig og rolig område at gå rundt i.

Gågaden - Algade - i Nykøbing Sjælland er lang og her ligger alle de butikker, vi også kender fra Odense. Men så har den også noget andet: den har nemlig kunst i passagerne!

Som en del af byfornyelsen i Nykøbing Sjælland har man i 9 af passagerne mellem Algade og de omkringliggende bydele, opsat kunstværker, der kobler bybilledet med geoparkens temaer: landskab og geologi, kunst, kulturhistorie og fødevarer.

Vi var selvfølgelig nysgerrige og kiggede ind i en del af dem. Øverst til venstre ses 'Hyldesthymne for sommerhuskulturen' af Flemming H. Den skal symbolisere områdets rige kulturhistorie og især Odsherreds mange sommerhuse.
Til højre ses 'Odsherred frit efter isen' af Peter Hesk og er en hyldest til Odsherreds utrolige geologi - som set skævt fra en flyvemaskine.

Herunder ses 'Og her var istid' af Birgit Krogh. Det tager udgangspunkt i områdets aktive kystprocesser.

Og til højre 'Båndet' af Eva Carstensen. Hun har valgt at dekorere loftet i passagen og hendes kunstværk tager udgangspunkt i udviklingen af Odsherreds overfladelandskab.

Lige da vi kørte ind i Nykøbing Sjælland, tænkte vi, at her fandt vi endnu en by, der ville ligne alle de andre. Men når man fik smuttet rigtigt rundt, ja så var der små interessante hjørner alligevel. Først og fremmest charmerende byhuse i de smalle gader og ved vandet var der gjort plads til en del husbåde. De har en rigtig fin beliggenhed med udsigt over vandet.

Og rundt om hjørnet i forhold til husbådene ligger Nykøbing Sjællands store lystbådehavn med plads til ca. 400 både.

Det, der i dag hedder Annebergparken ca. 2 km syd for Nykøbing Sjælland, var oprindeligt bygget som Nykøbing Sjælland Sindsygehospital. Det blev taget i brug i 1915 på et 85 tønder stort område, som tidligere var ejet af et nærliggende gods ved navn Anneberg.

Arkitekten bag hed Kristoffer Nyrop Varming og han tegnede et hospital, der gjorde op med de lange gange og en stor bygning og tegnede i stedet flere enkeltstående bygninger, der hver husede en afdeling. Oprindeligt var hospitalet bygget til at huse 678 patienter og personalet, der skulle bo på stedet. Men det blev snart for lille og 4 bygninger blev opført i 1920'erne, så hospitalet kom op på ca. 900 senge. Hospitalet skulle være selvforsynende og der blev indrettet drivhuse, værksteder og køkkenhaver i stor stil.

Centralt i komplekset findes området, der blev kaldt Grønnegård. Her ligger et grønt område, der egentlig skulle have været en barokhave, og rundt om denne, lå der bygninger, der blandt andet rummede kontorer, boliger, kirke, apotek, værksteder og samlingssal med plads til 200.

I den store hovedbygnings vestfløj blev der plads til en kirke med 120 siddepladser. Alterbilledet er signeret Axel Hou og viser den gode hyrde. Prædikestolen er bygget ind i et højt panel og døbefonten er i lysrød sandsten fra Skåne. Den har i dag status af sognekirke med en gudstjeneste om året - julegudstjenesten.

Længere væk i Grønnehaveskov ligger stedets kapel. Det rummer to rum: en kapelsal og bagved denne et disektionsrum. Ved siden af kapellet ligger stedets kirkegård.

Den er meget forsømt og trænger til en kærlig hånd i respekt for de afdøde. Den kaldes 'de hjerneløses kirkegård'. Gennem mange år var det kutyme at fjerne hjernerne på de afdøde patienter inden de blev begravet. Hjernerne blev sendt til Risskov og planen var at de skulle indgå i forskning. Problemet var, at de pårørende ikke blev gjort opmærksom på, at man fjernede hjernerne. I dag ligger de stadig i Risskov og ingen ved helt, hvad man skal gøre ved dem.

I dag er området ikke længere psykiatrisk hospital, men er en blanding af private beboelser, institutioner, private klinikker, virksomheder og gallerier. Her findes også et psykiatrisk museum, som desværre også havde reducerede åbningstider i corona-tiden.

Helle havde set et billede af Næsholm Borgruin og troet, at den lå ude ved vandet. men den ligger langt inde i landet på en lille holm i en sø. Borganlægget blev bygget i omkring 1280 og rummede et stort tårn med 3-3,5 meter tykke mure og en højde på 10-15 meter. Der var bolig til borgherren og til folkene. Der var formentlig hestestald, værksteder og portvagt i de resterende bygninger.

Voldstedet blev bygget på en lille holm og samtidig opstemmede man Nygårdsmoseløbet, så der opstod en sø - Nygård Sø - rundt om holmen. Som adgangsvej etablerede man en ca. 80 meter lang pælebro med hængebro tættest på holmen. Holmen blev tillige omringet af et palisadehegn.

Man har ikke nogen kilder der beskriver præcist, hvad Næsholm Voldsted er blevet brugt til og af hvem, det er blevet brugt. Men perioden 1241-1340 var en meget ustabil periode i landet med mange borgerkrige og man mener, det mere har været et tilflugtssted end en permanent beboelse.

Næsholm Voldsted blev indtaget og nedbrændt kort efter 1340. I stedet for at genopføre det, valgte man at bygge et nyt og mere tidssvarende anlæg, der hvor Drosselholm ligger i dag.

Da Næsholm således ikke længere blev benyttet, tørlagde man søen i år ca. 1870 og arealet blev brugt til græsning og tørveskæring. I 2008 erhvervede Naturstyrelsen arealet og påbegyndte en genetablering af broen og søen. Det stod færdigt 5 år senere, så i dag er det muligt at gå over en rekonstruktion af den gamle egetræsbro og snuse rundt i de gamle ruiner på den lille ø.