www.RoseFrederiksen.dk

Svendborg Sund Camping


ENDELIG - sådan har vi det når vi nærmer os påake og kan komme ned til Svendborg Sund Camping. I år kørte vi ned og fik sat teltet op og tog så hjem for at sove et par nætter, da Helle skulle arbejde de første dage af påskeferien. Det var ret meget øv!

Da vi kom retur fik vi også sat vores nye Cosy Corner op. Det voldte os nogle problemer, for Søren havde købt en forkert model. Der er ikke forskel på telt-stykket, men den stang der skal op under udhænget er forskellig i længde. Vores købte passede til et større telt, der har en ekstra lille stang i udhænget. Til gengæld passer den så også på vores Magnum-telt, så da vi fandt ud af, at man godt kunne sætte den op på skrå med et rimeligt resultat, blev vi glade. Men vi ender nok med at købe en længere stang, for så kan man også få sat Cosy-Corneren fast på stangen under udhænget. Det kan vi ikke nu, hvor stangen sidder på skrå...


Det er sjældent, at vi er på pladsen uden at vi tager turen ud over Skansen. I sol og med blå himmel er det en helt fantastisk smuk tur.

En geocache trak os ind i et hjørne af havnen i Svendborg, hvor vi ikke før havde været. Værftet lå lige ved siden af og midt i mellem alle industribygningerne, fandt vi denne lille fine pram. Vi havde håbet på at få et glimt af Delle - delfinen, der svømmer rundt i Svendborg Sund, men han var der ikke denne dag.



Glorup Slot


Når man har ligget på den samme forårsplads i over 10 år, så har man naturligvis været gennem det meste af nærmiljøet. Derfor har vi besluttet i år at køre lidt omveje til og fra pladsen. Den ene gang lagde vi vejen forbi Glorup Slot ved Ørbæk. Glorup Slot er omtalt første gang i 1390. Så gammelt er den nuværende bygning dog ikke... Tidligere havde slottet 4 tårne, men i forbindelse med en renovering blev de fjernet. Og det stramme ydre med gule vægge og hvide vinduer og dekorationer kom til sidst i 1700-tallet. Der er ikke offentligt adgang til slottet, men man må gå i langt størstedelen af den meget store park.

Og selvom her ikke er mange blomster, der er klar eller træer med grønne blade, da vi er der først i april, så er der alligevel meget at se på.
F.eks. flotte store skulpturer, som det ikke har været muligt at finde mere viden om, vand med fine broer og så selvfølgelig Familiesøjlen. Søjlen blev rejst i 1782 til minde om en stor familiesammenkomst, der blev afholdt på Glorup i juli 1778.

I parken findes også en række lange lindealleer. Og et godt stykke nede i den mere skov-agtige del af parken finder vi et rundkapel.
Det første kapel blev rejst i 1782-83 som et lysthus opført i træ. I 1867 blev det erstattet af det nuværende udført i beton.

I 1782-83 blev der rejst det første “tempel” et trælysthus og det blev i 1867 erstattet af det nuværende tempel udført i beton. Oprindeligt stod statuen af Andromeda på Amalienborg.

Men hvordan pokker endte den så på Glorup kunne man så passende spørge. Jo, det skyldes, at Amalienborg med byggestart i 1750 blev opført som fire ens palæer af 4 private bygherrer - og ikke kongehuset, som man ellers let kunne tro.
En af de 4 bygherrer var kongens gode ven overhofmarskal grev Adam Gottlob Moltke, som også ejede Glorup Slot... Kongehuset overtog i øvrigt de 4 palæer i 1794 efter at Christianborg Slot brændte ned.

En tak længere ude i parken fandt vi frem til resterne af den gamle hængebro. Broen blev opført i 1867 med høje gotiske bropiller i røde mursten.
Hængebroen hang i to tykke tove lavet af sammensnoet metaltråd hen over en dyb kløft og var ca. 40 meter lang. I dag står kun de to tårne tilbage og selvom vi har læst, at man gerne ville genetablere den, så har man valgt en noget lettere løsning med at lave en trappe ned gennem kløften...


Vi vendte om og gik retur mod slottet og vores bil, men valgte en anden vej, så vi kom forbi barokhaven syd for hovedbygningen. Her fanges øjet af den over 200 meter lange spejldam, der i dag efter en renovering til ca. 5 millioner står knivskarpt.

Omkring Nyborg


I Kajbjergskoven ved Nyborg faldt vi over begrebet Livstræer. Livstræerne skal være med til at sikre biodiversiteten i statsskovene. Det gøres ved, at der pr. hektar statsskov udpeges 5 livstræer, som skal have lov at blive stående til de dør og falder om. Derefter skal de have lov til at ligge i skovbunden og rådne - til glæde for f.eks. svampe, mosser, insekter, flagermus og fugle. 5 livstræer pr. hektar svarer i øvrigt til ca. 500.000 livstræer i Danmark.

I Danmark er der meget få meget gamle træer i skovene - det skyldes at næsten al vores skov var væk for 200 år siden. Kun 2% stod tilbage efter en overudnyttelse af skovene til træ og græsning for landbrugsdyr. I øvrigt kan bøgen blive 300 år gammel og egen mere end 1000 år.

Vi er vilde med ideen - og det er Holckenhavn Slot tydeligvis også. Det er nemlig dem, der ejer skoven, og selvom Livstræer er opfundet til statsskovene, så må de private heldigvis gerne kopiere konceptet :D Så her i Kajbjergskoven står der i dag 385 livstræer spredt rundt om i hele skoven - alle med hver deres nummer sat fast på sydsiden af træet.



Sydlangeland

Vi har altid brugt at tage på tur til Langeland. Denne gang gik turen mod syd og på vejen kom vi forbi denne kæmpesten på ca. 4 meter i højden.

Den kaldes Søstenen og lå oprindeligt ude i en sø, men et inddæmningsprojekt i 1530 fjernede søen, så den i dag ligger på land.

Søstenen er som mange andre store sten en sagnsten. Historien bag denne er, at en troldkvinde blev træt af at høre på kirkeklokkerne på Strynø og derfor ville kaste en sten på dem, så de blev ødelagt. Man må sige, at hun ramte lidt ved siden af...
Søstenen kan dog også noget andet: den kan levere små børn. Når småbårn tidligere spurgte, hvor de små børn kom fra, så svarede man, at dem hentede storken ude ved Søstenen.


Syd for Bagenkop ligger Hulbjerg Jættestue. Det er en af de flotteste jættestuer vi længe har set. Den stammer fra den yndre stenalder og er opført for 5-7000 år siden. I 1960/61 foretog man en udgravning af jættestuen og fandt bl.a. slebne flintøkser og mejsler, flintdolke, tværpile, udsmykket keramik og ravperler. Og resterne af mindst 53 personer - heraf 17 børn. En kulstof-14 analyse har påvist, at alle ikke har levet samtidigt og man mener at jættestuen er brugt til begravelser og måske efterfølgende til ritualer i en periode over et par århundrede.

Lige nord for Bagenkop på ca. 120 ha land finder vi nogle få af de ca. 60 vilde heste, der plejer landskabet her. Det er exmoor-pnoyer, der klarer sig selv det meste af året med en minimal menneskelig indblanding.

På vores vej kom vi også forbi et par af de Kunsttårne, som Langeland har 12 af. Vi har før skrevet om tårnene, men ridser gerne historien op igen. Da Langelands Elforsyning i begyndelsen af 1980'erne begyndte at grave elledningerne ned i jorden, blev transformatortårnene i overskud. Men så foreslog den lokale kunstner Hans Kjær i 2003 at man kunne bruge dem som små gallerier med skiftende udstillinger. Hvert år i maj måned kommer der således ny kunst i 4 af dem. I samme forbindelse vedligeholdes tårnene, således at de forskellige typer af transformatortårne også bliver bevaret for eftertiden og som en del af den langelandske kulturarv.

Rækken herunder:
Til venstre: tårnene kendes på deres flag...
Midten: tårn nr. 12. Kunstværket 'Interferens/3' udført af Jørgen Minor i 2019 - men bliver som vi læser det udskiftet her i 2021.
Til højre: tårn nr. 8. Kunstværket 'Dialog' udført af Sabine Majus og Brigitte Schröder i 2017 - bliver også skiftet her i 2021.

Rækken herunder:
Til venstre: tårn nr. 7. Kunstværket 'Er du her' udført af Lars Kalmar i 2017 - ser også ud til at blive skiftet her i 2021.

Vi håber på flere ture til Langeland - Helle vil nemlig gerne nordpå til tårn nr. 1, hvor Sonia Brandes udstiller.


På turen kom vi også forbi Tryggelev Nor. Tryggelev Nor er en del af et 180 ha stort område med laguner, rørskov, strandeng, overdrev og krat og er i dag et af de mest fuglerige vådområder i Danmark.


Området rummer også 5 km natursti og 3 observationsskjul. Det ene er Det Innovative Observationsskjul, som flyder på vandet. Bag de tunge gummistykker er der helt mørkt inde i sluseområdet og inde i selve observationsrummet går man nogle trin ned, så man kommer ned i øjenhøjde med vandet, når man sidder ned. Ruderne er envejs, så man kan betragte fuglene helt ubemærket og på helt tæt hold. Det var en helt fantastisk oplevelse.

Turen gik også gennem en skøn skov med gamle træer. Og så var der også nogle, der havde måtte lade livet...

Og endnu en dysse blev besøgt - denne hedder Løkkebydyssen. Den ligger lidt inde på marken, men da der er opsat et informationsskilt ved dyssen må man gerne krydse marken - også når den er tilsået. Man skal altid krydse ved opmærkningspælene - de findes dog ikke her og så krydser man på det korteste stykke, så man tager mest hensyn til landmandens afgrøde. Nå ja - der var så lige kørt gylle på, da vi krydsede, så duften var ikke så fantastisk...

Dyssen er fra bondestenalderen og ca. 5500 år gammel. Kun de mest betydningsfulde medlemmer af samfundet blev begravet i en dysse. På den store dæksten er der tydelige mærker efter, at man har forsøgt at dele stenen. Det var helt normalt førhen at bruge stenene til andet byggeri og man mener derfor at kun 10% af de oprindelige dysser er tilbage.



Attraktioner og kilder:
Glorup Slotwww.danskeherregaarde.dk
Glorup Slotwww.kroneborg.dk
SøstenenPlancher på stedet
Hulbjerg Jættestuewww.naturstyrelsen.dk
Langelandske Kunsttårnewww.langeland.dk
Livstræerwww.naturstyrelsen.dk
Tryggelev Norwww.fuglevaernsfonden.dk