www.RoseFrederiksen.dk

Sorø Sø Camping

Hvad der skulle vise sig at blive årets sidste campingtur, var en herlig tur til Sorø Sø Camping sammen med Helles mor. Sorø Sø Camping ligger rigtig fint i udkanten af byen lige ned til Pedersborg Sø.
Den eneste måde vi kunne ankomme på, var at booke og betale for en plads på forhånd - så det havde vi gjort. Derefter modtog vi en sms med en adgangskode til et pengeskab og her fandt vi vores badekort, bomkort og diverse materialer i en kuvert. For når man skriver sidst i oktober, så er der ikke nogen fast åbningstid i receptionen.


Pladsen er kuperet og det skyldes, at den er anlagt i en gammel grusgrav. Det gjorde også, at der ikke blev mudret i stor stil mens vi var der. Det er altid rart.
Da vi bookede på nettet, havde vi egentlig bestilt en anden plads, end den vi endte på. Men der var bare ikke samme fede udsigt fra den. Så vi ringede til ejerne og jo - vi kunne sagtens flytte til den ved søen. Og det fortrød vi ikke. Den havde en perfekt beliggenhed ned til søen. At det så gik en del op ad, når vi skulle på toilet - ja det måtte vi så finde os i.


Lige dernede ligger vi.... og jo, det er en gøglervogn, der står der midt i det hele. Den er indrettet med to lejligheder, med den fineste udsigt. Ud over Gøglervognen råder pladsen også over forskellige størrelser af hytter samt lejligheder, der ligger i servicebygningen.


Der er legeplads flere steder på pladsen.
Den lange hvide bygning er den ene servicebygning med toiletter, familierum og køkken. På den modsatte side ligger receptionen og i højsæsonen findes her også cafe og butik.



Sorø


Når vi skriver, at den ligger i udkanten af byen, så betyder det også at man sagtens kan gå derop. Ja faktisk er det en rigtig fin tur langs 2 af områdets søer: Pedersborg Sø og Sorø Sø. Vi besluttede os for at gå ned til Sorø Akademi i den sydlige ende af Sorø Sø. Vi lagde ud med at følge stien langs Pedersborg Sø og da vi nåede Slagelsevej, så krydsede vi over og fortsatte af stien ned langs Sorø Sø.
Turen gik helt ned til søen og vi havde en skøn efterårs-solskinsdag og nød efterårets flotte farver på den modsatte side af søen. Vi kom også forbi de største og flotteste gamle træer...


Længere ned mod syd kom vi ind i Sorø Akademis parkanlæg - eller retter Akademihaven. Haven blev anlagt helt tilbage til år ca. 1300 som en af Europas største klosterhaver. Siden er den blevet omlagt til en engelsk landskabshave med grønne plæner, busk-områder og fritstående træer.
Der står også skulpturer rundt om i Akademihaven - f.eks. denne søjle, som man ikke ved meget om. Man har en ide om, at det formentlig er en gammel søjle fra det gamle kloster, der har ligget her på stedet. Men man ved det faktisk ikke!

Vi nærmede os nu Sorø Akademi, der i dag er dels kostskole og dels åben for dagselever, som kan tage en gymnasial uddannelse på stedet. Men tilbage i 1140'erne grundlage Absalons far Asser Rig et kloster på stedet. I begyndelsen var det ikke den store succes, men da Absalon i 1161 hentede cisterciensere fra Esrum til klosteret endet det med at blive Danmarks og Nordens rigeste kloster.

Men efter reformationen i 1536 overtog kronen klosteret og al dets gods og i 1586 overgav Frederik II stedet til en stiftelse, der skulle oprette en kostskole for 30 adelige drenge og 30 ikke adelige drenge. I de næste århundrede havde skolen perioder med succes og perioder med knap så stor succes. Christian IV grundlagde f.eks. i 1623 et akademi for unge adeslmænd, der så kunne få en uddannelse i statskundskab uden at at skulle ud på dyre udlandsrejser. Det lukkede i 1665. Frederik V grundlagde et nyt akademi i 1747 og da det i en periode fik økonomiske problemer, overdrog Ludvig Holberg sit jordegods til Stiftelsen, så den kunne fortsætte akademiet. Men også dette lukkede i 1798. Frederik VI genoprettede skolen og suppelerede med et akademi. Selve akademiet blev ingen succes, men skolen fortsatte. Skolen havde indtil da ligget primært i de gamle klosterbygninger - undervejs ombygget, så de passede bedre til skolebrug. Men i 1813 brød bygningerne i brand og man formåede kun at redde kirken og de 3 pavillioner. Selve skoledriften gik i gang i 1822 i lokaler ude i byen, mens man i perioden 1823-27 opførte den nye hovedbygning. Bygningen er tegnet af Peder Malling. Bygningen rummede både undervisningslokaler, sovesale, repræsentationslokaler og køkken og administration.

På hver side af hovedbygningen ligger et gult hus - eller en pavillon. Mod øst finder man Ingemanns Hus og mod vest Molbechs Hus. De stammer begge fra 1736 og var begge tænkt som lærerboliger. B. S. Ingemann flyttede med sin hustru ind i det ene i 1822 og boede der frem til sin død.

Det andet hus er opkaldt efter Johan Christian Molbech, der kom til Sorø i 1772 og endte som professir i filosofi og matematik.


Bygningens hovedindgang er ned mod søen - på den anden side ud mod klosterkirken, findes Fratergården - den gamle klostergård. Der er også markeret med sten, hvor det gamle kloster lå. I Fratergården står den flotte Fraterbrønd. Man kunne godt forestille sig, at den stammede fra klostertiden og det passer også til dels. For brønden går tilbage til klostertiden, men selve brøndhuset er opført i 1912. Det er tegnet af arkitekt Martin Nyrop.


På den modsatte side af Fratergården ligger Sorø Klosterkirke - og faktisk var det netop den, der havde trukket os til Sorø. MEN - MEN - MEN - kirken var lukket grundet renovering. ØV for pokker. Kirken, der er opført i sidste del af 1100-tallet, er en af landets største middelalderkirker. Den var en del af cistercienserklosteret. I kirken ligger de 3 danske konger: Christoffer II, Valdemar Atterdag og Oluf begravet. Derudover er også Ludvig Holberg og biskop Absalon begravet her. Kirkens indre skulle være fantastisk - så vi må jo nok tilbage en dag.


Den gule bygning herover er Avlsgården opført i 1820 til brug for Økonomen. Økonomen blev også kaldt 'spisevært' og vedkommende fik stillet bygningerne og et jordstykke til rådighed og skulle derefter sørge for bespisning af elever og personale. Spiseværten drev altså landbrug for skolen. Aflønningen var en lille kontant pengesum og et kostbeløb pr. individ, der blev bespist.

På vej ud af Akademihaven rundede vi lige den store statue af Ludvig Holberg. Den er skabt af billedhuggeren Vilhelm Bissen i 1898. På hver side af Holbergfiguren er placeret en muse - til venstre historiens muse Clio og til højre komediedigtningens muse Thalia.


På vej retur til campingpladsen gik vi ned gennem selve byen og kom forbi lidt af hvert på den tur...

De to skulpturer til højre er Mor og barn og Amalie på stol. De er støbt i bronze og kunstneren bag er Hanne Varming i 1996.



Rundt om Pedersborgs Sø


På en solskinsdag måtte vi naturligvis en tur rundt om Pedersborg Sø. Der er en fin vandresti næsten hele vejen rundt - kun på et par korte strækninger kommer man ud i nærheden af vejen. Turen rundt er 3,9 km og man kan sagtens have barnevogn eller andre køretøjer med rundt.
Helt nede i den anden ende ligger Pedersborg Kirke og den sætter vi næsen op imod...


Pedersborg Kirke ligger højt på en bakke - bakken blev gjort stejlere, dengang hærfører Peder Torstensen byggede en borg - Peders borg - på stedet. Han var en af Valdemar den Stores mest betroede mænd.

Pedersborg Kirke er bygget af materialer fra den gamle nedrevne borg og dels af materialer fra en rundkirke, der også lå på bakken. Søjlen her har Nationalmuseet ladet opføre af sten fundet på stedet og den viser, hvordan man tror søjlerne i kirken har set ud.

Selve kirken er faktisk ikke så stor, men den har et meget kompakt udseende i forhold til andre kirker. Den oprindelige kirke bestod kun af det korte og brede skib og et lille kor mod øst. Oprindeligt har kirken haft et fladt loft, men skibet fik i 1400-tallet fine hvælvinge. Tårnet blev bygget omkring år 1550 og sideskibet - kaldet Haugerup kirke efter en landsby i sognet, kom til ca samtidig. Først i 1927 fik disse to dele hvælvinge i middelalderlig stil. Det lille femsidede sakristi er tilføjet i 1861.

Altertavlen stammer fra ca 1475, men man kender ikke kunstneren. Tidligere lukkede man i fastetiden de to fløje, for så at åbne dem igen påskedag. Altertavlen kan ses som en form for billedbog, hvor Jesus lidelseshistorie fra natten før langfredag til påskemorgen kan ses.

Døbefonten er utraditionelt udført i egetræ. Her genfinder vi de fire evangelister og deres symboler. Det store tinfad er fra 1600-tallet.

Prædikestolen er oprindeligt fra ca. 1600 , men er i barokken blevet forsynet med kraftige gesimser, snoede søjler og er blevet overmalet med bl.a. billeder af - surprise - de fire evangelister og deres symboler.
Det ældste inventar i kirken er det store egetræskors i sideskibet. Det er fra ca. 1450 og har oprindeligt hængt i korbuen. Den ukendte kunstner har opfattet korset som livets træ og det har derfor stiliserede blade eller knopper langs kanterne. I hver ende af korset ses symbolerne for de 4 evangelister: Mattæus vises som engel, Markus som løve, Lukas som okse og Johannes som en ørn.


Da vi kommer udenfor igen, så tager vi os tid til at nyde den helt fantastiske udsigt ud over søen. Og beundre gravstederne, der er anlagt på små terrasser på siden ned mod søen. Der er små trapper op til mange af dem - for der er ikke anlagt stier på alle niveauer.

Fra kirken fortsatte vi retur til campingpladsen langs den modsatte side af søen.

Roskilde


Ingen af os havde besøgt Vikingeskibsmuseet i Roskilde, så på en dag med noget gråvejr, kørte vi nordpå. Museet er Danmarks museum for skibe, søfart og bædebygningskultur i oldtid og middelalder. Den ældste del af museet er Vikingeskibshallen, der åbnede i 1969 og som rummer de fem vikingeskibe fra Skuldelev. Selve hallen er tegnet af professor Erik Christian Sørensen, men der er planer om et helt nyt Vikingeskibsmuseum, der skal stå færdigt i 2026. Det nye museum skal sikre Skuldelevskibene mod klimaforandringerne og museets udstillinger og faciliteter skal bringes op til nutidige standarder.

Museets faste udstillinger tager udgangspunkt i fundet af de fem Skuldelevskibe i Roskilde Fjord - og det fortæller skibenes historier om krig, handel og rejser til fjerne egne.

De fem Skuldelevskibe, der udstiles i museet, var en del af et spærringssystem i Roskilde Fjord. Spærringerne gjorde det muligt at kontrollere søvejen til en af Danmarks største konge- og kirkebyer i Danmark: Roskilde.

Tre udtjente skibe blev slæbt ud på det smalleste sted ud for landsbyen Skuldelev. Her blev skibene fyldt med sten, så de sank i Peberrenden, der er den mest direkte rute til Roskilde. 20 år senere blev endnu to skibe sunket på stedet og dermed var der der skabt et stærkt forsvar i fjorden.

1000 år senere begynder en af Danmarks mest spektakulære udgravninger. Lokale fiskere havde i mange år kendt til en undersøisk stenryg i fjorden, som den lokale historie fortalte rummede et skib, som Dronning Margrethe I (som døde i 1412) lod sænke. Først ved en undersøgelse af 'stenrevet' i 1957-59 opdagede man, at det drejede sig om en række vikingeskibe fra år 1030-1050. I 1962 gik man i gang med at sikre dem for eftertiden: man rammede en spunsvæg af jern ned i jorbunden rundt om spærringen, fjernede vandet i det indrammede område og derefter har man udgravet skibene. Eller resterne af skibene, dor ikke så meget havde overlevet de 1000 år på bunden af fjorden.

Man har monteret de rester af skibene, som man fik frem ved udgravningen, i store metalskabeloner af skibene, så man kan fornemme, hvordan de har set ud.


Udenfor museumsbygningen ligger alle museets skibe i sikker havn. De skulle tages op i dagene efter, at vi besøgte stedet, men vi fik heldigvis set dem i vandet.
Museets store bådsamling på over 40 fartøjer, startede med rekonstruktioner af de 5 Skuldelevskibe. Rekonstruktionerne er ikke endegyldige sandheder, men mere museets bud på, hvordan skibene har set ud udfra forskning, resterne af de originale skibe og andre skibe fra samme tidsperiode. Rekonstruktionerne laves af museets bådebyggere, der arbejder med kopier af vikingernes værktøj og bruger tilsvarende teknikker og materialer.


Et af de rekonstruerede skibe hedder Havhingsten fra Glendalough, som oprindeligt er skibet, som kaldes Skuldelev 2. Det er med sine 30 meter, det største skib, som museet har bygget til dato. Skibet blev bygget i frisk egetræ og de krumme stykker inde i skibet, er hugget ud af et stykke i forvejen krumvokset træ fra egens krone. Ialt er der brugt 150 rummeter træ og 400 kg. rent jern. Der hører 3000 meter tovværk af hamp og og et 112 m2 stort sejl i hør med til skibet. Man er gennem analyser kommet frem til, at det oprindelige skib stammer fra Dublin år ca. 1042. Da rekonstruktionen var færdig og man havde prøvesejlet den i et par år, så udførte man en forsøgsrejse nord om Skotland og ned til Dublin i 2007.


Efter besøget på Vikingeskibsmuseet, så ville vi lige runde Skt. Jørgensbjerg Kirke. Kirken er en af de ældste stenbygninger i Danmark og dermed et besøg værd. Men den var desværre lukket, så i stedet tog vi en tur rundt i kvarteret, der er fuld af gamle bindingsværkshuse og idyl.

Bydelen Sankt Jørgensbjerg har rødder tilbage til 1700-tallet og navnet Sankt Jørgensbjerg stammer fra middelalderens Sct. Jørgensgårde, der var datidens spedalskhedshospitaler. De blev placeret et godt stykke uden for byerne pga. smittefaren, men som mange andre steder ligger området i dag som en integreret del af Roskilde. Og vi kan varmt anbefale området, som selvom det ikke er ret stort, så er det fuld af oplevelser.


Vi fortsatte til Lyngshøjsøerne, som ligger i den gamle Svogerslev Grusgrav udenfor Roskilde og lige op ad Holbækmotorvejen. I dag er grusgraven rekreativt område med badesø, fiskesø, hundeskov, MTB-spor, skibakke mm.

Og så er det også her at kunstneren Thomas Dambo har opsat en af sine kæmpetrolde: Runde Rie. Den præcise placering skal ikke opgives her, da man kan tage på troldejagt med flere poster - eller man kan spotte hende på lang afstand, som vi gjorde. Godt hjulpet på vej af en geocache liggende et stykke fra hende. Vi er ret vilde med de her skulpturer, der er så store, at børn og barnlige sjæle kan klatre rundt på hende.



Sct. Bendts Kirke i Ringsted

Da vi kørte på motorvejen, så vi et skilt om Sct. Bendts Kirke – og naturligvis vidste Helles mor, at det skulle være en spændende kirke med flere kongegrave. Så den måtte vi da besøge!

Oprindeligt hed kirken Vor Frue Kirke, men Sct. Bendt stammer muligvis fra et lille sogn i udkanten af Ringsted, men samtidig refererer det også til, at den oprindeligt blev opført som klosterkirke og udgjorde den nordlige fløj af Ringsted Kloster, der var et benediktinerkloster. Den første kirke på stedet blev bygget i 1080’erne og dele af den indgår i fundamenterne på søjlerne i den nuværende kirke.

Man påbegyndte bygningen af en kirke på stedet omkring år 1160 og i 1170 var kirken så færdig, at man kunne bruges ved ’Kirkefesten i Ringsted’. Ved den lejlighed blev Knud Lavard gravlagt som helgen og Valdemars mindreårige søn Knud blev kronet som konge. Inden da havde landet gennemgået en række urolige og blodige år startende med at hertug Knud Lavard i 1131 blev myrdet nord for Ringsted. Mordet blev udført af den daværende kong Niels’ søn Magnus og var en del af rivaliseringen om, hvem der skulle være den næste konge. Denne kamp kulminerede med opgøret mellem Erik Emunes søn Svend, Magnus’ søn Knud og Knud Lavards søn Valdemar. Valdemar vandt kampen om kongeriget og blev siden Valdemar den Store.
En brand i 1241 ødelagde højkirkens bjælkeloft og det blev i stedet erstattet af hvælvinger. Søjlerne til disse kom til at skjule en del af udsmykningen i kirken ligesom de overskar en del af den gamle højkirkevinduer. Tårnet kom til i 1475 og en ny brand i 1806 ødelagde en del af kirken. På grund af en genrel fattigdom, blev kirken kun nødtørftigt repareret og man nedrev det vestlige fag af skibet samt korsarmenens småkapeller. Kirken blev restaureret i 1901-1909 og arkitekten ønskede at føre kirken tilbage til sit oprindelige udseende og vestgavlen, tværskibenes apsider og sidekapeller blev således nyopført på de fritlagte fundamenter.
Altertavlen er fra 1699 og det store billede viser nadverens indstiftelse. Foran alteret ses en gravplade for Erik menved og Dronning Ingeborg. Det er en rigt dekoreret messingplade på 284x168 cm. Kongeparret er klædt i deres kroningsdragter og kongen står på to løver mens dronningen har to hunde ved siden fødder.
I Kirkefesten deltog landets biskopper og den højeste adel og var samtidig en form for forsoningsfest oven på de urolige år. Siden blev Sct. Bendts Kirke valfartssted for kulten omkring Knud Lavard og den blev gravkirke for de efterfølgende konger og dronninger.

Her finder man således Valdemar den Store og hans dronning Sofie, Knud den 6., Valdemar Sejr og hans to dronninger Dagmar og Bernegaria, Erik Plovpenning, Erik Menved og hans dronning Ingeborg, Valdemar II og dronning Eleonora og dertil den svenske kong Birger og Erik Glippings dronning Agnes. Derudover ligger en række kongelige slægtninge også begravet i kirken.

Men hvis man forestiller sig store flotte gravmæler, så må man tænke om igen. For langt de fleste ligger under ensartede mandsstore plader i skibets gulv.


Kirken har flere flotte kalkmalerier, men det i korsskæringens hvælv er fantastisk. Her har man malet Erik Plovpennig og hans drab på Slien i 1250.
Prædikestolen er fra 1609 og rigt udsmykket med både evangelisterne og en række kvindelige joniske hermer, der forestiller dyderne: håb, tro, kærlighed, klogskab, sandhed og styrke. I midterskibet og i nordre korsarm er en lang frise af skjolde. En stor del af navnene, der hører til skjoldene, er ukendte og en række kan ikke føres til nogen kendt slægt. Størstedelen af dem der kan sættes navn på, tilhører omegnens herremænd fra 1300- og 1400tallet.

Rundt om i kirken hænger mange store epitafier - altså store mindetavler. Ligesom gamle gravstene er opsat rundt omkring.

Og ja, så findes der et noget særpræget gravmæle udfort i norsk marmor og 2 sarkofager. Det er et monument over etatsråd Jens bruun Neergaars og hustru.

Vi kan varmt anbefale et besøg i denne meget historiske kirke - som vi jo faktisk kun aflagde et besøg, fordi vi så det store brune attraktions-skilt på motorvejen...



Skovtårnet

Vi har før besøgt et skovtårn på Rügen i Tyskland, men var alligevel nysgerrige for at se den danske version. Og Helles mor havde aldrig set et, så hun var helt klar til en tur op i toppen. Vi valgte en dag, hvor de lovede solskin - for vi ville så gerne have de flotte efterårsfarver frem.
Skovtårnet ligger ude midt i Gisselfeld Klosters Skov i nærheden af Rønnede.

Man starter ved den gamle vandmølle, som i dag er lavet om til spisesteder, reception, billetsalg mm Det er også her, man kan parkere sin bil og desværre har man lagt en p-afgift på på hele 50 kroner. Vi synes det er træls at skulle betale for parkering, når der også er en entrepris på 150 kr. pr. voksen.

Fra velkomstområdet følger man den 3,2 km lange, hævede gangsti, der bugter sig gennem skoven og over de små vandløb frem til tårnet. Vejen ind til tårnet er ensrettet - og det er virkelig rart, fordi man så ikke hele tiden skal trække til siden for mod-gående.

Selve tårnet er opført i stål og træ - det er 45 meter højt, men når man har vandret alle 12 rundture op til toppen af tårnet, så står man hele 140 meter over havet. Man kan se milelangt omkring - helt til København og Malmø på en klar dag. Så klar var vores dag ikke, men mindre kan nu sagtens gøre det.

Reersø


Vores sidste udflugt gik til Reersø - den lille halvø i Storebælt nær Kalundborg. Reersø var indtil 1852 en lille ø, men over tid voksede den sammen med Sjælland. Den første rigtige vejforbindelse mellem de to øer blev lavet i 1852.

Vores første stop var ved Fårehuset. Det ligger ca. 150 meter fra vejen og der er en fin p-plads og en god sti ud til det. Fårehuset lod Michael Abkjær, som ejede Strandgården, opføre omkring 1907 som læ til dyrene. På det tidspunkt var der ikke et træ eller en busk fra fastlandet og hele vejen ud til Reersø By. Huset var et af flere, som han opførte af sten, som han fandt på markerne. Han sprængte og kløvede dem, så de kunne anvendes til mur-byggeri.

Vi parkerede bilen og fik gået en god tur rundt på halvøen. Første stop var havnen. Havnen blev anlagt i 1915 som fiskerihavn. I dag er der ikke så meget gang i erhvervsfiskeriet længere, men havnen bruges flittigt af lystsejlerne. En del af havnen bruges af Musholm A/S, der har specialiseret sig i opdræt, salg og forarbejdning af ørreder og ørredrogn.

På et gadehjørne fandt vi den finde skulptur af Dronning Margrethe I. Den er opsat i 1912 for at mindes 500-året for hendes død. Historien bag er, at Margrethe en gang kom sejlende op gennem Storebælt.


Skibet kom ud i et voldsomt uvejr og gik ned. Dronningen reddede sig dog i land og fandt frem til en gård, der den dag i dag stadig kaldes Dronningegården. Gårdmanden tog pænt imod dronningen og da han et par dage senere skulle til Kalundborg med et læs brænde, så kom Dronningen med over til Kalundborg Slot. Som tak for gæstfriheden og hjælpen fritog hun øens befolkning for tiende og andre udgifter - et privilegium, der siden blev bekræftet af de efterfølgende konger. Omend det dog nok ikke længere er i brug...

Vi lagde vejen forbi den lille kirke i byen, men den var desværre låst. Kirken er fra 1903-04 og inden da brugte øens befolkning Kirke Helsinge Kirke. Men vejen dertil var lang og besværlig - og om vinteren også farlig - så da det var muligt, fik man opført en kirke i landsbyen. Vi ville gerne have været ind og se de fine glasmosaikker, der er i apsis.


Heldigvis er naturen jo sjældent lukket, så vi fortsatte ud til kysten ud mod Storebælt. Hvor kysten ind mod Sjælland er flad, så er kysten til den modsatte side høj og stejl. Der går en sti hele vejen rundt om Reersø og her ved klinterne fulgte vi den oppe på toppen og nød udsigten ud over vandet.

Og så er der humor... Ingen motorkørsel på stien. Nej, det er der vist heller ikke helt plads til :D



Attraktioner og kilder:
Akademihavenwww.stiftsor.dk
Akademibygningernewww.stiftsor.dk
Pedersborg Kirkewww.wikipedia.orgk
Vikingeskibsmuseetwww.vikingeskibsmuseet.dk
Skt. Jørgensbjergwww.sjblokalraad.dk
Sct. Bendts Kirkewww.ringstedsogn.dk
Sct. Bendts Kirkewww.kirkehistorie.dk
Sct. Bendts Kirkewww.danmarkskirker.natmus.dk
Skovtårnetwww.campadventure.dk
Reersøwww.reersoe.dk
Reersøwww.oplevreersoe.dk