www.RoseFrederiksen.dk

Samsø - Ballen Strandcamping

Årets ø-hop med vores gode campingvenner Karin og Lars gik i år til Ballen Strandcamping på Samsø. En dejlig ø, som vi tidligere har besøgt på et weekendophold på et Bed and Breakfast - men i år skulle vi have en hel uge, så vi kunne komme godt rundt på øens småveje!

Både Karin og Lars og vi nyder, når vi ligger i gåafstand af en lille hyggelig by, så valget var her på øen var ikke så svært: det blev Ballen Strandcamping der løb med sejren. Her kunne vi ligge næsten i første række med en fantastisk udsigt ud over vandet.

Pladsen er rigtig hyggelig med store gamle træer og hvis man vælger en plads lidt væk fra vandet, så får man nok lidt mere læ end vi gjorde, da vi var der. Der var godt sus på bølgerne nogle af dagene.

Pladsens toilet- og køkkenfaciliteter var rigtig fine. Vi synes jo altid, det er dejligt, når toiletter og bade ikke er kønsopdelt og det er de ikke her. Til gengæld er der fine baderum med god plads og egen indgang.

Der var naturligvis også en legeplads, minigolf og et par geder og kaniner.



Ballen

Pladsen ligger tæt på byen Ballen. Det er her færgen fra Sjælland lægger til - noget som man fint kan sidde og følge med i fra pladsen.

Ballen havn er utrolig hyggelig med et å-udløb lige midt i. Historisk går havnen helt tilbage til vikingetiden, men der er også fundet spor efter en stenalderbosætning på stedet. Oprindeligt blav havnen anlagt som havneby for Brundby og var den gang et meget aktivt fiskerleje. I dag findes der enkelte fiskerbåde i havnen, hvor man kan købe frisk fisk og og det gamle træskibsværft er i dag lavet om til restaurant Dokken. Som vi godt kan anbefale at besøge en aften!


I udkanten af Ballen kom vi forbi den gamle kalkovn. I dag sker kalkbrænding på store fabrikker, men indtil omkring 1930 skete kalk- og teglbrændingen lokalt til lokalt brug. Kalkovnen i Ballen blev oprindeligt opført ved Mårup på Nordsamsø omkring 1832. her blev der formentlig brændt kalk til lokalt brug - herunder til karantænestationen på Kyholm. I 1880 blev kalkovnen nedbrudt og flyttet til Ballen, da det var lettere at få de rå kalkblokke til Ballen med skib end til Mårup. Ovnen blev brugt indtil ca. 1930, hvor den i årene efter stod og forfaldt indtil lokale kræfter i 1967 satte den i stand og fik den fredet.

I udkanten af Ballen finder vi Samsø Observatorium. Det er fra 2009 og er beliggende i en gammel forstærkerstation for Post- og Telegrafvæsenet. Forudsætningerne for nattebilleder uden alt for megen gadelys er gode her på øen og vil man selv kigge i den store kikkert, så er der kontaktinformationer på en planche på stedet. Observatoriet har ingen faste åbningstider.

Den sydlige del af øen

Vi bevæger os længere sydpå Brattingborg skov. Her har vi cyklerne med, så vi kan komme helt ud til vandet og nyde udsigten og bølgeskvulpene. Helt her ude finder vi Lushage fyr - et ganske kedeligt fyrtårn, set med vores øjne ;) For vi øjner naturligvis straks muligheden for en god udsigt, når vi hører ordet fyr... Men området er fantastisk smukt og roligt.

I stedet for at klatre op i Lushage Fyr, så forsatte vi til Vesborg Fyr - som jo i vores øjne er et 'rigtigt' fyrtårn! Og her har stedet, hvor fyrtårnet ligger en lang historie, som er fint beskrevet i Magasinhuset - eller Krudthuset. Selve fyret er fra 1858 og skulle sammen med to andre nye fyrtårne på Sprogø og Romsø sikre postdampskibsforbindelsen mellem Korsør, Samsø og Århus.
Men hvordan passer Krudthuset ind i den historie? Jo, det blev besluttet ar der i den vestlige ende af anlægget i 1894 skulle opføres et Krudthus og et Knaldsignal. Knaldsignalet skulle i brug i tåget vejr, når et postskib var forventet. Så skulle der affyres to knald hvert 5 minut. Og det skete ved, at man aktiverede en lille krudtladning (kanonslag) opsat på et stativ på taget af et lille skur kaldet Knaldhytten, mens knaldpatronerne blev opbevaret i Krudthuset. Knaldsignalet blev erstattet med en elektrisk sirene i 1986. Knaldhytten eksistere ikke i dag, mens Krudthuset er indrettet som informationscenter.


Det er muligt at komme op i Vesborg Fyr og nyde udsigten ud over området. Og heroppe fra kan man rigtig se den strategiske placering, som Vesborg har. For når stedet hedder VesBORG, så er det selvfølgelig fordi her en gang lå et imponerende borganlæg, som tilskrives Valdemar Atterdag. Fra de tidligste efterretninger vides det, at Samsø tilhørte kronen. Det giver god mening, da rejser over land var langt farligere og mere besværlige end over vand. Derfor var skiftende konger ofte på Samsø ligesom de holdt rigsforsamlinger her. Men selvom kongen ejede Samsø, så måtte han nogle gange af nød give den til andre for at stille sikkerhed for lån eller for at skabe alliancer.

Derfor har det også været taktisk klogt af Atterdag at opføre Vesborg her på kanten i ca. 1344. For fra toppen kunne man overskue den sydlige del af Kattegat, samt sejladsen i Lille- og Storebælt. Og evt. fjender kunne se, hvor stærkt man havde positioneret sig.
I 1676 giver Kong Christian V Samsø til Sofie Amalie Moth og hendes slægt har lige siden ejet Brattingborg Gods - inkl. området ved Vesborg.


Den lille udkigshytte på billedet til venstre blev etableret omkring 1960. Herfra kunne man overvåge skibe fra Warszawapagtlandene, når de passerede gennem Storebælt under den kolde krig. I dag er det ikke muligt at komme hen til hytten uden tilladelse.

Fra toppen af tårnet kan man godt fornemme at borgområdet har været godt sikret med 3 volde og voldgrave.

Der er pænt smalt på den øverste del af trappen op...

Der er mange møller rundt om på Samsø. Her til højre er det Kolby Mølle, som imponerende nok er den eneste af hele 80 møller, som møllebygger Niels Olsen byggede i Jylland, der stadig eksisterer. Den blev oprindeligt opført i Sørbyvad ved hammel i Jylland, men blev flyttet til Samsø i 1900. Her fungerede den som mølle frem til 1948 og passes i dag af en møllelaug. Vi er især vilde med vognporten, der går lige under møllen...

Herunder er resterne fra en af øens ca. 20 andre møller: Bøgebjerg Møllen. I dag står kun stubben tilbage af møllen og den er indrettet som en anderledes shelterplads.

Vi kom over på vestsiden af Samsø og geocaching fik os ført ned til Kolby Kås. Her sker ikke helt så meget, efter at man har flyttet færgeforbindelsen til Kalundborg over til Ballen. I dag fungerer havnen som reservehavn for færgerne til Jylland og Sjælland.

På havnen står denne prægtige søjle med en svane på toppen. Det er et mindesmærke for lensgreve C. F. Danneskiold-Samsøe, der var politiker, ordenskansler og landmand.


Turen fra Koldby Kås førte os til Ilse Made Kilde. Lige her i strandkanten ved Vesterløkken findes en kilde, hvor der springer ferskvand i en udhulet egestamme. Man kan godt smage på vandet for lige at checke, men fordi kilden i dag ligger så tæt på vandkanten, så skyller der saltvand op i den.
Man har dateret den gamle egestammer til at være fra år 940 f.kr. - altså fra ældre bronzealder. Den gang så landskabet her helt anderledes ud: havspejlet lå 1,5-2 meter højere, da kystlinjen siden har været under stadig nedbrydning af havet, så er meget land foran og over kilden i dag fjernet af havet. Så man skal forestille sig, at landoverfladen har ligget væsentligt højere. På markerne bag kilden lå der tidligere flere gravhøje fra bronzealderen. Så kilden har formentligt været ferskvandsbrønd for en boplads.

I dag omtales kilden som en helligkilde og der knytter sig to sagn til stedet. Det ene fortæller, at kilden springer præcis på det sted, hvor en død kvinde drev i land. Om halsen havde hun et guldkrucifiks og heste kunne ikke trække hende til Tranebjerg eller til Kolby Kirke, men let til Onsbjerg Kirke, hvor hun blev begravet og en kopi af korset har i dag sin plads i koret. Korset er fundet her ved Ilse Made Kilde. Det originale findes på Nationalmuseet.
Den anden fortæller, at de første kristne samsinger blev døbt i kilden af en missionær, der kom sejlende til øen. Siden døbte de lokale så missionæren så grundigt i havet, at han druknede...

På turen fra p-pladsen og hen til kilden, mødte vi en stor bunke af de her 'fed-basser'. Det er vist nok en brombærspinderlarve, som bliver til en natsommerfugl med et vingefang på op til 66 mm. Fede - det var de i hvert fald!!!


Turen rundt på den sydlige del af øen gik videre til den 33 meter høje Kongehøjen. På toppen af højen står en kæmpesten med et bronzerelief af Frederik VII, der underskrev grundloven i 1849. Mindesmærket blev da også rejst netop som tak for Grundloven af samsingerne i 1866.

Ud over stenen øverst, er her også mindesten for Genforeningen og for en tidligere formand for landboforeningen.
Højen er derudover omkranset af en række sten med navne eller initialer på markante samsinger. Desværre er langt de fleste sten fjernet fra stendysser rundt om på øen...


Vi nåede til sidst frem til Tranebjerg Kirke. Tilbage i Valdemar den Stores regeringstid opførte han en borg Castrum Samsø 400 meter fra den nuværende kirke. Samtidig blev en gammel trækirke udskiftet med en kirke opført i munkesten. Denne kirke lå, hvor kirkens kor i dag ligger. Det nuværende tårn menes at være bygget ovenpå resterne af en del af forsvarsværket til borgen.
Den nuværende kirke er ligesom de fleste kirker i Danmark opført af flere omgange: kor og skib blev påbegyndt i slutningen af 1300-tallet, det nuværende tårn er opført ca. 1525 og omkring 1550 erstattede med kirkens flade træloft med hvælvinger.

Altertavlen er skåret i Skåne i 1615 af en tyske billedskærer Statius Otto. Malerierne viser Skærtorsdag, langfredag, Påskemorgen og Kristi Himmelfartsdag.

Prædikestolen er fra 1593 og i de store felter ses Jesus og de fire evangelister.


Der er flere kalkmalerier i kirken - de er fra midten af 1300-tallet. Her på vores billed ses Skt. Antonius, som var en egyptisk munk og eneboer, der levede i første halvdel af det 4. århundrede. ud over det T-formede Antoniuskors, som han har i hænderne, vises han ofte også med en klokke og et svin. Klokken brugte eremitterne til at skræmme djævelen væk med. Klokken blev senere hængt om halsen på de grise, som eremitterne havde lov til at have gående - de såkaldte Antonius-grise.

Til højre ses resterne af Skt Sebastian, der beskydes med pile. Skt. Sebastian er katolsk helgen og kristen martyr. Legenden fortæller, at han var officer i kejser Diocletians livvagt OG hemmeligt kristen. Da dette i år 286 blev afsløret, blev han dømt til døden. Han blev gennemboret med pile, men omkom ikke. Han blev plejet og passet af den senere helgeninde Irene. Kejseren dømte ham atter til døden og denne gang blev han slået ihjel med kølleslag og liget smidt i en kloak. Han blev siden begravet tæt ved katakomberne.

I kirken er bevaret flere stolegavle fra 1639 og 1655. Stolene er lavet til de lokale 'vigtige' personer - f.eks. foged Jens JacobsSøn Brun og hans mor Dorethe HansDatter Brun.

Ude på græsplænen ligger 12 flade gamle gravsten fra sløjfede gravsteder nedlagt i en græsplæne.



Den nordlige del af Samsø


Når man vil besøge den nordlige del af øen, ja så passerer man også det smalleste sted på Samsø og her finder vi Kanhave Kanalen. Den ca 500 meter lange og 11 meter brede forbandt Stavns Fjord med Mårup Vig i vikingetiden og er en af vikingetidens største ingeniørbedrifter.
Man ved ikke meget om grunden til at man har etableret kanalen, men den har næppe haft nogen betydning for den almindelige civile sejlads omkring Samsø, så alt taler for, at det er et militært anlæg for en vikingeflåde, der var hjemmehørende i Stavns Fjord.
Da kanalen er anlagt i et meget sandet område, så har man forstærket kanalens sider mod sammenskridning med svære planker fastgjort med træpløkke og skråt nedrammede træpæle. Det er resterne af dette bolværk, der har gjort det muligt at tidsbestemme opførelsen af kanalen til år 726. Indtil da, havde mange opfattelsen af, at kanalen stammede fra 1600-tallet og den blev i folkemunde kaldet Svensker-kanalen. Når man står på stedet, skal man forestille sig at havvandsniveauet har været ca. 50 cm højere end i dag og at kanalens vanddybde har været mellem 70 og 100 cm. Langs kanalens sider har der været gang- eller trækstier.
Man har etableret lidt af bolværket og opsat skelettet af et vikingeskib, som gør det lettere at forestille sig, hvordan det har set ud.


Vi fortsatte op til Nordby Bakker, der ligger på vestkysten af det nordlige Samsø. Her findes de mest fantastiske bakkeformationer afbrudt af tværgående, dybe sale og smelevandskløfter - de såkaldte skår. Området blev dannet under den sidste istid for 10.000 år siden og er i dag et af Danmarks største områder med overdrev - altså magre jorde brugt til græsning for husdyr. En landskabstype, der ses sjældnere og sjældnere.
Hvis man ikke har været på Samsø før, skal man helt klart køre helt nordpå til Issehoved og gå en tur der - vi valgte en anden løsning i det vi drejede af en grudvej ud mod vestkysten ved Nordby. Det var en helt fantstisk fin rundtur, der viser den fine natur frem på en rigtig fin måde.


Man kan fint få rundturen her til at ende ved Ballebjerg - og her fandt vi en p-plads og fandt cyklerne frem for at få en god tur rundt i området. Det skal lige her tilføjes at geocaching nogle gange får os lidt væk fra de officielle cykelruter og at det ikke altid kan anbefales med en cykel. Men for filan en god dag vi havde. Også selvom vi pludselig stod i en fold med et par store bøffer...


Rundturen fik vi naturligvis til at slutte ved bilen og med cyklerne pakket sammen fortsatte vi de sidste meter op til tårnet på Ballebjerg. Ballebjerg er med sine 64 moh det højeste punkt på Samsø. Tårnet blev opført i 1920 for sognerådsformand Morten Madsens egne penge og rummer inde en lille udstilling. Man kan komme op i tårnet, men da vi var der, var der lige ankommet en turistbus, så i disse corona-tider droppede vi det. Udsigten fra jordniveau i sig selv er også rigtig fin.

I Nordby satte vi bilen og tog en tur rundt i de små og smalle gader. Nordby er anlagt i vikingetiden som en forte-landsby. Forten var det ubebyggede område i midten af byen, hvor man samlede kreaturerne for natten. Siden er forten blevet tilbygget med gårde og huse. I begyndelsen af middelalderen lå der 2-3 landsbyer syd for Nordby - de er siden blevet forenet med Nordby og det forklarer kirkens placering uden for byen.

Det første man bemærker er Klokketårnet. Der blev etableret en klokkestabel på 'galli'en' (galgepladsen) i 1600-tallet, da Nordbys beboere kunne have svært ved at høre klokken i kirketårnet på Nordby Kirke, der befinder sig ca. 2 km væk. Der blev ringet med klokken en time før gudstjeneste, bryllup og begravelse og derefter fra klokken i Nordby Kirke.

Det nuværende tårn erstattede i 1857 den gamle klokkestabel og blev opført på foranledning af provst Frants V. S. Jacobsen, der selv tegnede tårnet.

Idag sørger frivillige for at holde traditionen i hævd, idet de ringer solen op og ned en del af året. Tidligere blev klokken også brugt til at varsle ildebrand ligesom man mod betalingen kunne få ringet, hvis man havde en vigtig meddelelse til alle i byen.


Nordby er fra gammel tid opdelt i 4 distrikter - eller roder: Nordenbys Rode, Hæderligheds rode, Vesterby rode og Kasunds rode. Hver rode havde sin egen formand, hvis vigtigste opgave var at sikre, at beboerne kunne få vand fra rodets egen brønd. 3 af brøndene eksisterer stadig, trods det de er mere end 500 år gamle og der er stadig vand i dem. Den røde brønd på billedet til højre ligger dog på Skræddertorvet og var en privat brønd - men den ligner rode-brøndene.


Byen er præget af små, smalle gader og smutveje og fine bindingsværkshuse med stråtag. Nordby ER ren idyl og er derfor også en turistmagnet uden lige.


Og ja - siger man Nordby - så siger man også Nordby Gadekær - det nok mest fotograferede sted på øen. Det er jo ren idyl med sine gamle huse, stynede træer og andehuse. Når man så vender sig om - ja så forsvandt bindingsværkshusene lige en smule... Men her ved gadekæret er den gamle byplanlægning bevaret: omkranset af alle gårdene ligger gadekæret og bystævnet i den indre forte.

En aktivitet, der var lukket sidst vi var her, var Samsø Labyrint. Så den skulle helt klart prøves denne gang. Inden man går ind i labyrinten, der ligger i en 6 ha stor skov og har ikke mindre end 5.4 km sti, så skal man lige foretage nogle valg. Labyrinten rummer 7 mål: Templet, Hjertepladsen, Stenkredsen, Pyramiden, Eventyrpladsen, Uglens Hule og Evighedspladsen. Der er angivet en længde ind til dem og et ca. tidsforbrug. Man kommer ikke forbi alle 7 - og vi endte med at vælge Templet. For at finde vej ind til templet har man brug for en stifinder. En stifinder er en række spørgsmål, som skal bruges i T-krydsene, så man ved om man skal til højre eller venstre. Og man har naturligvis ikke kun lavet en stifinder - nej man har lavet en række, med forskellige overordnede emner. Vi valgte Kender du Danmark - vi tænkte at vi havde helt godt styr på de danske seværdigheder, men helt nemt var alle spørgsmål nu ikke.

Ideen er så, at man går ligeud af stien indtil man kommer til et T-kryds. Her finder man en grå granitsøjle med et nummer. I stifinderen finder man så samme nummer og læser spørgsmålet, der passer til. Man får så 2 svarmuligheder - det ene viser mod venstre - det andet mod højre. Og så fortsætter man i den retning, som det rigtige svar angiver, indtil man når et nyt T-kryds. Det er en ret sjov måde at komme rundt i labyrinten på.


Undervejs er der sat nogle dyr op undervejs - vi tænker, at hvis man har børn med, så er de fine at gå på jagt efter undervejs.


Vi skrev, at der var 7 mål i labyrinten og at man ikke kom forbi dem alle - vi kom forbi 3 ved at lave lidt afstikkere undervejs. Når vi mellem træerne kunne se et hegn af brædder, så vidste vi jo, at der inde bagved lå et mål og vi var selvfølgelig lidt nysgerrige undervejs for at se lidt flere end det ene vi havde valgt. Så vi fik også set Pyramiden og Eventyrpladsen.


Ög til sidst nåede vi ind til Templet. Templet er Labyrintens første mål og fik i 2010 nyt tempel udført af den lokale kunstner Morten Møller. Han lod sig inspirere af den nordiske mytologi og lod de 3 norner Urd, Verdande og Skuld og et menneske bære de fire hjørner på templet. De 3 norner sidder ved Urds brønd i Asgård og spinder de levendes livstråde og klipper dem til.
Ah tænker man så - hvordan filan kommer jeg så ud igen uden at fare vild. Jo på bagsiden af stifinderen findes alle numrene på granitsøjlerne. Og hver gang - ikke bare i T-krydsene men også, når man møder en i siden - så stiller man sig foran den, læser nummeret, finder det på listen og går i den retning der står: højre, venstre eller bagud. På den måde skulle man kunne komme ud på 20 minutter, ligegyldigt hvor langt inde i labyrinten man er...



Små øer rundt om Samsø


Vi havde set muligheden for at tømme Samsø for geocaches. Vi havde fundet en pæn del tilbage i 2018, da vi var på øen en weekend, men denne gang havde vi en uge, så det var muligt. Med til Samsø regner vi jo også en række småøer, så en lidt kold og grå septemberdag, beslutter vi os for at få fundet den på Sværm. Sværm er en lille ubeboet ø beliggende i Stavns Fjord ca. 100 meter fra Samsø.

Vandet mellem Samsø og Sværm er så lavt, at man kan vade over. Så det gjorde vi og det måtte vi, fordi vi kom udenfor fuglenes yngletid.

Havbunden er fin fast hele vejen - undtagen inde mod land, hvor den er sumpet og ret klam at få op mellem tæerne. Der er en fin række store sten, man kan følge.

Det er ikke tilladt at gå i land på resten af øerne i den fredede Stavns Fjord.

Ah ja - og så er der Besser Rev. Besser Rev er jo ikke en ø, men et 5 km langt oversøisk stenrev, der danner den ydre grænse for Stavns Fjord.

Vi gik kun ca. halvdelen - dvs ud over Draget, der er 2 km lang, og som består af rullesten. Der ligger faktisk en geocache helt ude på spidsen af Besser Rev, men det kan være ret tungt at gå i i rullesten og 5 km ud og 5 km hjem fristede ikke i det råkolde vejr. Men det er der jo råd for!

For på feriens sidste dag havde vi en aftale med en lokal fritidsfisker om en sejltur til øen Kyholm... Og Kyholm ligger nærmest lige for enden af Besser Rev!


Vi fik snart fundet hinaden i havnen i Langør - vi kom gående på havnen og han sad i sin fiskejolle. Han havde sejlet rigtig mange til Kyholm og vidste derfor at vi nok også gerne ville forbi spidsen af Besser Rev. Så med en pejling på, hvordan vi ville få mindst mulig skumsprøjt, så tog vi først turen til Besser Rev, hvor vores lokale ven endda kunne udpege det rigtige træ for os!


Træet står i forbindelse med et gammelt skanseanlæg fra Englandskrigene i 1801-14. Redouten - som er et firsidet voldsystem omgivet af en tør grav - var oprindeligt omgivet af palisader og svært bevæbnet med elleve 18 punds kanoner og to 100 punds mortere. Her blev tillige opført bygninger til mandskabet, udgravet et bombesikkert depot til ammunitionen og bygget en ovn til opvarmning af kanonkugler.

Anlægget skulle dels beskytte Langør Havn, der var hjemsted for 4 kanonbåde og 8 kanonjoller og dels beskytte civile skibe, ved at de kunne sejle ind i kanonområdet, som ville sikre dem mod at blev kapret.

Man kan tydeligt se resterne af voldene, når man er der. Men cachen blev fundet og den fik en ny fin beholder, fordi vi hjemmefra havde læst at den gamle var i stykker. Og Helle blev skræmt til døde, da en hare pludselig satte i gang tæt ved hendes fod....


Fra spidsen af Besser Rev fortsatte vi nu videre til øen Kyholm. På Kyholm har der været et endnu større skanseanlæg med to søbatterier beliggende på den sydlige og den vestlige del. Søbatterierne var forbundet med beskyttede kommandolinjer til en redoute på nordkysten. Bevæbningen var 27 kanoner primært 18 punds og i løbet af nogle få år bestod bemandingen af 400 soldater og man opførte en hel lille kaserneby med kommadantbolig, kaserner, krudtmagasin, vagthus, proviantmagasin, brønd og senere også bageri, bryggers og hestemølle. Alt sammen for at beskytte havnen i Langøre. Imidlertid holdt englænderne sig stort set væk fra dette område, så livet som soldat på Kyholm har ikke været så hårdt.

Da krigen var slut blev alle byggematerialerne i 1814 bortauktioneret og idag er kun en lille del af skanseanlægget tilbage. Til gengæld fik øen en ny opgave i årene efter 1830, hvor den blev anvendt som karantænestation. Da Danmark fik retten til at opkræve Øresundstold, forpligtede man sig samtidig til at oprette en karantænestation. Da en koleraepidemi rasede i hele Europa i 1831 åbnede man derfor en 'losnings- og rensningskarantæne' på Kyholm. Karantænestationen var opdelt i 3 afdelinger: quarantainen, hvor selve behandlingen foregik, contumazen, som var en rekonvalescensafdeling og prachticaen, som var de raskes side.
Karantænestationen blev nedlagt i 1859, selvom koleraen stadig florerede. Men man nedlagde Øresundstolden i 1857 og havde derfor ikke længere brug for at standse alle skibe, der passerede og henviste derefter ramte skibe til en station ved Gøteborg.

I dag er der ikke mange rester tilbage fra karantænestationen - men Danmarks mest ensomme kirkegård ligger her stadig. Da øen var karantænestation var et af sygehusets små værelser blevet lavet til kapel.
Den har været i brug både under krigen, men også da øen var karantænestation. Den måler ca. 10x10 meter og her er begravet ca. 40 personer og den sidste begravelse fandt sted i 1858.

En herlig uge på Samsø er slut og vi rejser hjem fyldt med nye indtryk fra en dansk ø - så er det bare altid spændende, på hvilken ø, vi skal møde Karin og Lars næste år!

Attraktioner og kilder:
Kalkovnen i Ballenwww.fortidsmindeguide.dk
Samsø ObservatoriumPlanche på stedet
VesborgPlancher på stedet
Kolby MøllePlanche på stedet
Bøgebjerg MøllePlanche på stedet
Ilse Made Kildewww.fortidsmindeguide.dk
Kongehøjenwww.visitdenmark.dk
Tranebjerg KirkeFolder fået i kirken
Kanhave Kanalenwww.fortidsmindeguide.dk
Nordby Bakker - herunder Ballebjergwww.naturstyrelsen.dk
NordbyBrochure og infotavler på stedet
LabyrintenBrochure og infotavler på stedet
Skanseanlæg Besser rev og Kyholmwww.fortidsmindeguide.dk
Kyholmwww.danmarkskirker.natmus.dk