Svendborg Sund Camping 2016

Da det blev påske var det endelig tid til igen at trække vognen til Tåsinge og Svendborg Sund Camping. Vi ELSKER bare den plads. Den har alt det vi synes er perfekt til en forårsplads: ca. 30 minutters kørsel hjemmefra, mulighed for at tage en tur ind til byen, mulighed for dejlige gåture med hunden, en dejlig ro og ikke mindst en dejlig camping'mutter' i Maria.

Da påsken var slut, var vi allerede enige om, at selvom det blev dårligt vejr fra nu af og indtil sommerferien, så ville foråret bare ikke blive så dårligt som sidste år. For påsken startede godt nok køligt, men også med nogle dejlige solskinstimer, hvor solen alene kunne varme forteltet op. Så dejligt...
Billederne herover og herunder stammer fra nogle af vores daglige ture ud på Skanse-området. Og herover til højre er det virkelig lavvande - så lavt har vi aldrig før set vandet...

Skansen er genneskåret af den ene naturligt skabte vandkanal efter den anden, så man kan ikke lige skyde genvej, men må pænt holde sig til stien og det højtliggende områder. Men det er vandet, der er med til at give området sin - for os - uimodståelige charme, som vi slet ikke kan undvære.

Og selvom det var køligt så dukkede der små tegn på forår op overalt...
Også hos geden, som gik fra at være enehersker blandt alle kaninerne til at være mor for to små gedekid en søndag eftermiddag.

Og hold da op de to små er søde - og sprælske :) De hopper rundt og løber rundt, så man kan kun blive i godt humør af at se på dem.

Da gederne var små 14 dage, så var det tid til behørig dåb af de to kid. Maria - vores campingvært - havde efterlyst gode forslag til navne og havde udvalgt 3 pigenavne og 3 drengenavne og der blev derefter trukket lod om hvad de skulle hedde.

På den måde kom den lille gedebuk til at hedder Balder og frk. gedekid til at hedde Saga. Vandet til dåben var naturligvis hentet i Svendborgsund :)

Efter dåben var der en hyggelig lille reception med pindemadder, friske jordbær og boblevand til de voksne og is til børnene!

Her i St. Bededagsferien fik vi endelig masser af dejlig solskin - til at begynde med i hvert fald. Lørdag formiddag besluttede vi os derfor for en gåtur til Troense - en lille tur på omkring 6-7 kilometer ialt, alt efter hvordan vi lige lægger ruten.

Træerne står i denne tid på spring for at springe ud - store fede knopper og rakler der hænger tunge af pollen...

Turen til Troense tager vi gennem skoven. Det er en blandet skov med masser af oplevelser. Her findes store områder med pyntegran-træer, store områder med bøgeskov (som er lige begyndt at springe ud) og store områder med ryddet skov. Den sidste kategori er der nu ikke så meget charmerende ved.

Turen går også gennem et område med MANGE ramsløg - de er ikke sprunget ud endnu, men skovbunden er grøn af ramsløg så langt øjet rækker.
Turen går ned langs vandet og fra et lille område med lidt fiskegrej, er der den fineste udsigt over mod Troense.

Da vi stod i Troense og vejret stadig var fint, besluttede vi at fortsætte ud til Valdemars Slot. Vi havde hørt, at der skulle være et stort mammuttræ ved slottet og det ville vi se, om vi kunne finde.
Ambrosius Stub Egen står et stykke væk fra slottet, mens mammutten, som er et nåletræ, skulle stå tættere på.

Valdemars Slot er opfør i 1639-44 af Christian den 4., som en gave til sønnen greve Valdemar Christian. Der blev ikke sparet på noget i forbindelse med opførelsen – ja faktisk blev renæssanceslottet større end kongens eget Rosenborg.
Valdemar fik dog aldrig selv glæde af slottet, da han rejste rundt på Europas krigsskuepladser og døde 34 år gammel i Polen.
Under svenskerkrigene blev slottet voldsomt beskadiget, men søhelten Niels Juel istandsatte og ombyggede slottet i 1678. Senere opførte sønnesønnen Kammerherrer Niels Juel de statelige porthuse, den kunstige sø foran slottet, staldlængerne ved søen og tepavillionen ved stranden.

Vi fortsatte over 'gårdspladsen' gennem de to porthuse og videre ud af den lille vej. Vi vidste at mammutten skulle være lidt inde i skoven og at stien gik ned langs søen. Men lige hvor?
Men det endte med slet ikke at blive så svært, for vi spottede træet over på den anden side af søen! Det skiller sig nemlig ret meget ud!
På stien ned til træet kom vi forbi dette noget anderledes kastanjetræ... Det må næsten være blevet topskåret på et tidspunkt for at lave sådan en top.
Mammuttræet er et stort stedsegrønt nåletræ med en fantastisk blød og trævlet bark. Det kan blive op til 85 meter højt og stammer oprindeligt fra Califormien. De ældste træer kan være op til 3500 år gamle og med en bark på 90cm i tykkelsen ved foden…
Så gammelt og tykt var dette eksemplar dog ikke - men det er stadig stort, når man ser Søren ved foden af det.

Efter en tur på 12 kilometer nærmede vi os igen campingpladsen. Og selvom vi havde gået langt, så ville Smilla ind over Skansen hjem, så det gjorde vi naturligvis :)
Herude kunne vi så se, at flydedokken var sænket ned og at det dårlige vejr nærmede sig... Og det dårlige vejr kom. Det blev blæsevejr, snevejr, regnvejr og haglvejr...

En dag i det skønneste vejr tog vi på geocachingtur i det sydfynske. Denne flotte måge indgår som en del af en opgave ved en cache, men den har også den flotteste udsigt over til Svendborgsundbroen...
En lang gåtur på en del af Øhavsstien bragte os ud forbi disse flotte marker. Det var en dejlig tur...

NÆHHHH, der er kommet kreaturer ud på Skansen. De ser meget interessante ud - omend de er noget forsigtige endnu. Og vi skal nok selv nære os for at nærme os dem - for der er mindst 5 små kalve lidt længere inde...

Smilla har fødselsdag den 22. maj og blev i år 8 år gammel. Det passede med, at vi var nede på campingpladsen. Alligevel skulle hun da ikke snydes for en gave fra Sabrina.
Smilla kan selv pakke den op og inden i - ja, hvad der var indeni kan I se ovre på Smillas del af hjemmesiden. Vi kan dog røbe så meget, at det kunne sige piv.... og at der også var en tyggepind i gaven :D

Foråret - eller i hvert fald de sidste mange uger - har været helt fantastisk. Og hver dag nyder vi vores gåture i området - for der er nu noget helt særligt over blå sommer-himmel.

Det lakker dog også mod enden for os her på Svendborg Sund Camping i år. Men vi vender stærkt tilbage til næste år.