www.RoseFrederiksen.dk

Bornholm 2014 - del I

Efter en lille uge på Öland var det på tide at drage videre. Fra Camping Ekerum er der ca 300 km til Ystad og vi havde bestilt en billet til midt på eftermiddagen. Derfor tog vi også forholdsvis tidligt af sted, så der var tid til overraskelser som f.eks. punkteringer eller vejarbejde med lange køer.
Men selvfølgelig gled trafikken helt perfekt denne dag og vi ankom derfor i god tid til færgehavnen i Ystad.

Vi havde jo tænkt, at der nok var mange med færgen, men faktisk var vi nærmest den eneste campingvogn på denne afgang. Og så ser det sådan her ud, når man holder i færgekøen...

Vi havde valgt en afgang med hurtigfærge, for vi ville jo rigtig gerne frem, mens det stadig var dag. Vel ankommet til Rønne kunne vi så stille gimpen til at vise vej til Gudhjem Camping. Her havde vi booket en plads i sådan ca. 1½ uge. Og det er rigtig længe for os at bo i 11 nætter på samme plads, så det var vi ret spændt på at prøve.
Gudhjem Camping ligger lige i udkanten af Gudhjem og det er for os HELT perfekt til så langt et ophold. Pladsen ligger på et meget kuperet område. Vi fik en plads alle øverst oppe med en fantastisk udsigt ud over pladsen og vandet.

Servicebygningen ligger i den høje ende af pladsen (og dejlig tæt på vores plads!). Her findes et rigtig køkken med gasblus og vaske (men ingen opvaskemaskine ). Toiletter og bade er ikke de nyeste vi har set, men der var rent og pænt så det var ok for os. Samtidig er der en tv-stue og en terrasse med en fantastisk udsigt i forbindelse med servicebygningen. Nogle få legeredskaber nedenfor bygningen udgør legepladsen.
Stranden ved campingpladsen er sten, men 500 meter væk i Melsted ligger en fin badestrand.
Også her kunne vi bruge de røde plastpløkke, da vi satte teltet op. Vi forventede godt nok ikke regnvejr, men aftnerne kan godt være lidt kølige og så er det rart med teltet. Siden viste det sig at det var heldigt med teltet for vi FIK regn, men også voldsom vind. Det blæste kraftigt i flere dage og så er det rart med lidt læ i teltet.

Det omtalte blæsevejr var direkte ind på stranden og klipperne og vi var lige nødt til at gå ned, for at se det på tættere hold. Hold da op, hvor kunne det sprøjte højt op i luften. Inde i Pumperenden, som er en smal diabasrende mellem Gudhjem og Melsted og pænt tæt på campingpladsen, var der virkelig tryk på i disse dage.

At campingpladsen ligger så tæt på Gudhjem by gjorde at vi flere gange gik ned i byen. Fra campingpladsen er der en lille sti langs vandet ind til Gudhjem havn. Stien kaldes Klippestien og det er der en god grund til, for den går gennem og over klipperne derind.
Det er en meget smuk tur, lidt kuperet under vejs, men ikke voldsomt.

Gudhjem er en herlig lille perle af en by. Den har en utrolig charme, som den ligger klistret fast på klippesiden. Faktisk klistre den sig så meget ind til klipperne, at den kalder sig for Danmarks eneste bjergby!

Gudhjem har langt tilbage i tiden levet af fiskeriet. For her var der små vige, som bådene kunne ligge sikkert i, når det stormede.
Selve havnen kom til ganske få år før den store stormflod i 1872. Ved stormfloden blev havnen fuldstændig ødelagt. I 1889 stod den nye havn færdig, men det viste sig hurtigt, at den var svær at komme ind i, når det blæste kraftigt fra øst. Det skulle vi senere selv finde ud af.

Fiskerne anlagde derfor endnu en havn i byen: Nørresand. Den stod færdig i 1906 og kunne bruges af alle nordbornholmske fiskere.
Fiskerne i Gudhjem var i øvrigt de første til at begynde at røge sild om sommeren - om vinteren røg de pølser. Omkring 1860 begyndte man at sende røgede sild til København.

Åboen (edderfuglen) herover står foran Gudhjem Museum. Skulpturen er udført af Julie Høm i 2008 i anledning af Gudhjem By – og Mindeforenings 40 års jubilæum. Selve museet byder på forskellige kunstudstillinger.
Vi fortsatte videre ud langs vandet til Røverborgen. Om her har ligget en borg, det ved vi ikke for vi har ikke kunne finde ud af det, men der er i hvert fald en fin sti og trappe over til klippen - når man altså først har spottet den i alt det grønne...

Fiskerne anlagde derfor endnu en havn i byen: Nørresand. Den stod færdig i 1906 og kunne bruges af alle nordbornholmske fiskere.
Fiskerne i Gudhjem var i øvrigt de første til at begynde at røge sild om sommeren - om vinteren røg de pølser. Omkring 1860 begyndte man at sende røgede sild til København.

Fra Røverborgen krydsede vi op over Bokul. Bokul er en klippeknold - 48 moh, der ligger 'bag' Gudhjem og hvorfra der er en fantastisk udsigt ud over byen og Østersøen.

Fra Bokul fortsatte vi op til Gråmyr. En myr er det samme som en mose og oprindeligt var Gråmyr en mose. I dag er det nærmest en skovsø og forvandlingen skete, da man i 1883 hentede ler til en udvidelse af Gudhjem Havn i mosen. Samtidig blev mosen dæmmet op, så man om vinteren kunne bruge den som skøjtebane.

Søen er ret mudret, men med åkander og efter sigende også guldfisk. Vi nøjedes nu med at se åkanderne og høre frøerne hoppe i vandet.

Tæt på står tre bautasten - uden nogen egentlig historie. Men de viser, at området har været beboet i mange, mange år. Og da Bokul betyder "afrundet klippetop", hvor der har været menneskelig bebyggelse, så hænger det hele alligevel lidt sammen.

Vi skulle også lige se om vi kunne finde Kaffeslottet. Og det kunne vi naturligvis - for der er fine s kilte op til det, der i dag er kunstgalleri. Tilbage i Sørens skoletid var det pensionat og han har boet her, da han var på lejrskole. Bygningen er opført i 1912 af en kaffegrosserer og er bygget af medrivningsmaterialer fra den gamle hovedbanegård i København!
Næsten overalt i Gudhjem kan man kigge op og se møllen. Møllen er Danmarks største vindmølle og kaldes også for Kullmanns Mølle efter manden, der byggede møllen.

Møllen stoppede endeligt som mølle i 1962 og blev siden anvendt som diskotek og keramiksalg, men er i dag indrettet som kursus- og mødelokaler for Bornholms Andels og Foderstofforretning. Møllen er af typen hollandsk mølle. Denne type mølle kom til Danmark med hollandske møllebyggere i midten af 1700tallet. På en hollændermølle er det kun hatten og vingerne, som drejes op mod vinden og kaldes derfor også ind imellem en hatmølle.

Vi gik videre ned forbi Gudhjem Kirke - og den har en meget speciel historie. Den nuværende kirke er fra 1893 og bygget i granitkvadrer.

Men her har været kirke meget længere end det og det kan man se ude på kirkegården. Her findes nemlig ruinerne af Skt. Anna Kapel - byens første kirkelige bygning.
Kapellet hørte under Østerlars Kirke og blev derfor ikke benævnt som en kirke. Kapellet blev opført før år 1300 og tjente altså Gudhjems indbyggere i over 600 år.

Da den nye kirke stod færdig overvejede man hvad man skulle gøre med det gamle kapel. De lokale ville beholde kapellet som kapel, men kirkeministeriet sagde nej og det blev revet ned. Den nye kirke er tegnet af Mathias Bidstrup og en del af inventaret fra kapellet ses i den nye kirke.

F.eks. altertavlen som er en trefløjet, sengotisk skabstavle fra ca. 1475 med en masse guldbelagte helgeninder. Den minder rigtig meget om altertavlen i Odense Domkirke, bare i mindre målestok. Også prædikestolen stammer fra Skt. Anna Kapel og er fra ca. 1575.

Bornholm er i denne ende noget mere kuperet end Öland, så der blev også trukket en del op af bakkerne på den ene cykeltur, det blev til...
Vi startede med at køre op mod Stavehøl Vandfald. Det er ca. 3-4 meter højt og selvom det havde været tørt i en længere periode, så løb der lidt vand i Kobbe Å, så vandfaldet kunne ses - så at sige i funktion.

Herfra fortsatte vi af en fin cykelsti (der følger en gammel jernbanestrækning og derfor er rimeligt flad) ind til Østerlars Kirke. Vi så også Østerlars Kirke sidst vi var på Bornholm, men det er bare den største og flotteste af alle rundkirkerne på Bornholm, så den skulle lige opleves endnu en gang. Østerlars Kirke er opført omkring år 1200.

Den største overraskelse fik vi fog i våbenhuset - for her stod den flotteste runesten, som vi har set længe. Og så inde i en kirke! Men det blev endnu vildere, for der lå faktisk en anden runesten som døroverlægger inde over en dør tæt ved orgelet. Og den 3. runesten står lige uden for våbenhuset... Men det blev ikke de eneste runesten vi så på Bornholm...
I kirkerummet anvendes den hule murcylinder - kaldet 'ovnen' - som dåbskapel. Her står kirkens gamle, romanske døbefont, som oprindeligt stod i Rø Kirke.

Udvendig på 'Ovnen' ses et langt kalkmaleri, som oprindeligt har gået hele vejen rundt. Kalkmaleriet er fra ca. 1350 og starter til højre med englen Gabriel, der fortæller Maria, at hun skal føde en søn, viser en række scerner fra Jesus liv for at slutte til venstre med dommedag. Alle længst til venstre med de fortabte, som lænkede til små djævle, føres ned i Helvedet.

Alteret er fra middelalderen og muret op i silurkalksten og over det hænger altertavlen. Den stammer fra omkring 1600 og er fra Skåne.
Selve malerierne er dog malet af Paul Høm og viser Jesus med brødet og vinen og de kom til i 1950'erne.
Man mener, at der på tavlen oprindeligt har været tekst i to felter - formentlig nadver- indstiftelsesordene. Det fik mange af altertavlerne efter reformationen, hvor alteret først og fremmest blev et nadverbord.

Ad en smal trappe kan man komme op i kirkens runde del - rotunden. Kirken er her 3 stokværke (etager) høj: På det 2. stokværk var der tidligere et tilflugtsrum og på det 3. - som oprindeligt ikke havde tag - var der en skytte- og vægtergang.
Det fine kegletag udført i træspåner, kom til i 1744. Ved samme lejlighed fik man overdækket hele rotunden - inkl. vægter- gangen.

Lige over for kirken findes en lille butik, som også sælger is og som har en flot have, man kan sidde og nyde isen i.

Fra Østerlars Kirke cyklede vi længere ind i landet, hvor et par geocaches lokkede os ud i Bøgebjerg. Og her blev vi overrasket over at finde et meget stort gravfelt midt i en naturskov, som har ligget nærmest urørt hen i 2500 år! Her på denne skovklædte oldtidsager ligger en større samling gravanlæg fra bronzealder, jernalder og vikingetid. Der er tegn på at man i vikingetiden har begravet sine døde oven på eksisterende gravpladser.
Således beriget på mange måder vendte vi tilbage til campingpladsen - efter en lille tur på 24 kilometer.

Naturligvis tog vi også en dag til Rønne - der var en cache, som Helle bare VILLE finde og så kunne vi jo lige så godt bruge en dag i byen.
På vejen ind til byens centrum kom vi forbi Kaolin-graven. Kaolin er et hvidt, blødt mineral, som bliver brugt i porcelænsproduktionen.

For at sikre sine råstoffer, købte Københavns Porcelænfabrik flere områder her ved Rønne i 1801. Kaolin er faktisk nedbrudt granit! Det sker i en proces, der indbefatter et lunt, fugtigt miljø og noget let surt vand! I dag er området udlagt som et rekreativt område med den del andefugle.

Vi fandt et sted at parkere bilen og så begyndte en gåtur ned gennem byen. Byen har en hektisk gågade, men når man trækker lidt ned i sidegaderne, så ender man pludselig i den rene stokrose- og brostensidyl.
Her nærmer vi os langsomt Rønne Kirke - den ligger nede ved havnen og vi havde set den fra færgen og ville gerne ind og se, hvordan den så ud inde.

Kirken hedder St. Nicolai Kirke og den første kirke på stedet nævnes i 1275. Den gang var det et mindre kapel, men da byen voksede hurtigt, blev der snart behov for at udvide kirken. Den første kirke blev flere gange udvidet i længden, i højden og i bredden og endte med at blive en korskirke med en højde på 15 meter og en længde på 38 meter. I 1915-18 rev man imidlertid det meste af kirken ned og byggede en helt ny kirke. Med plads til nu 750 personer - den gang var der plads til lidt flere...

Lige pt var Kirkens facade desværre under renovering, så den var dækket af.
Døbefonten stammer fra omkring år 1300 og er kirkens ældste inventar. Den er lavet af gotlandsk sandsten og har som i mange andre kirker stået et andet sted.

For tidligere var selve dåben ikke en del af søndagens gudstjeneste og ofte deltog kun lige den nærmeste familie.

Alteret stammer fra ombygningen i 1915-18, hvor en lokal billedskærer fik opgaven med at lave et alter til den nye kirke. Pga 1. verdenskrig var der nemlig ikke råd til et alter i sten. Alterbilledet den gang stammede fra den gamle kirke, men det blev erstattet af Havsteen Mikkelsens fantastisk flotte alterbillede: 'Stormen på søen' under en større restaurering i 1982-83.

Glasmosaikkerne bag alteret i koret er fra 1954 og lavet af professor Kresten Iversen. Han tog udgangspunkt i lignelsen om Sædemanden.

Fra kirken fortsatte vi ned mod havnen. Her er aktivitet hele tiden, for der går færger rigtig mange steder hen fra Rønne.
Før vi nåede helt ned til havnen kom vi forbi et stor mindeområde. Her er mindeplader for 60 sømænd, der faldt under Anden Verdenskrig. Monumentet er fremstillet i 1949 af billedhugger Max Paulli Christian Andersen.

Og derefter gik vi videre ud til Kongen. Her på havnen har der stået et fyr siden 1857. Det første var opført i træ, men blev udskiftet med det nuværende af granit i 1929. Bag det - inde på Havnebakken - står et andet fyr og Kongen har virket som forfyr/ledefyr for det.
Fyret er tegnet af Ove Funch Espersen og er 9 meter højt. I forbindelse med en ombygning af moleanlægget, blev fyret flyttet 10 meter og udstyret med en fast rød lampe. Det betyder at fyret ikke længere virker som fyr, men markerer molen.

Fra fyret fortsatte vi op i byen igen - og kom igen forbi endnu flere flotte stokroser.

På vejen tilbage til Gudhjem lagde vi vejen forbi Stubbeløkken Stenbrud. Stenbruddet er et af de eneste tilbageværende aktive stenbrud på Bornholm. Her har været brudt granit siden 1824 og hullet er enormt dybt. Faktisk brydes granitten i dag 53 m under havoverfladen - men da overfladen ved bruddet ligger 72 moh, så er hullet her altså ca. 125 meter dybt. Ca. 100 meter fra Knuds Kirke findes en lille rasteplads med en flot udsigt ud over stenbruddet.

På vej tilbage til Gudhjem lagde vi også vejen forbi Vestermarie Kirke. Her havde vi nemlig i vores jagt på en runesten opdaget at der stod hele 6 ude på kirkegården og selvom vi havde fundet dem i Østerlars Rundkirke, så måtte vi altså bare lige forbi for at se de 6.

Vestermarie Kirke var ellers ikke på kirke-besøgslisten, men det kom den så!

Vestermarie Kirke er en nyromansk kirke opført i granit. Den er bygget i 1885 og afløste en ældre kirke, som havde ligget på stedet i længere tid. Prædikestolen og altertavlen er fra denne tid.

Keramikkorset "Livet, Døden, Opstandelsen og Evigheden", som er lavet af kunstnerparret Paul og Lisbet Høm er fra kirkens 100 års jubilæum i 1985.

Kirken har et smukt bemalet kassetteloft. Det må alligevel have taget lidt tid at male det i de flotte mønstre.

Men egentligt gjorde vi jo et stop her pga. runestenene. Og hvorfor er det så lige, at vi har jagtet runesten på hele ferien indtil nu?
Jo, da vi sad på Öland, fandt vi ud af, at der i Sverige lå en geocache, som vi kunne logge, hvis vi fandt 'vores egen' runesten, tog et billede af stenen og lagde det op på geocachens hjemmeside. Man måtte dog ikke bruge en sten, der havde været brugt... Og på Fyn findes der ikke mange runesten, så det var med at slå til, når nu vi var 'udenøs'...
Her på kirkegården står der så 6 runesten. Ingen af dem var tidligere brugt i geocaching-opgaven (det var de 3 i Østerlars Rundkirke heller ikke), så missionen lykkedes.

Disse 6 runesten er fundet forskellige steder på Bornholm og under forskellige omstændigheder. Den ene er f.eks. tidligere blevet brugt som trappetrin og en anden som overgang ved en lille bæk!

Ikke alle stenene er intakte og det er ikke lykkedes at tyde runerne på den ene. De få fraktioner, der er tilbage af den ene sten, ligger ned, mens de andre 5 står pænt op - sikret, så de ikke kan vælte.

Runesten er ofte rejst som minde efter en bror eller en far. F.eks. er inskriptionen fra den ene således: ..., Broder, de rejste dette *kuml e(fter) ... og efter Es(ki)l, deres broder. Gud hjælpe ... og en andens tekst lyder således: Thorsten og Svend rejste (stenen) efter Alvin deres fader og efter Thorlak deres broder. Gud og Guds moder hjælpe deres ånd.

Sidst vi var på Bornholm var vi en tur på Christiansø - og den tur ville vi gerne gentage. I år var det endda rigtig let - for færgen sejler jo lige inde fra Gudhjem Havn - og den ligger bare 10 minutter væk på gåben.
Så ingen køren rundt for at finde en p-plads - som man oven i købet skal betale for at holde på....
Vi havde bestilt billetterne på forhånd, men det var ikke nødvendigt for der var fin plads på båden. Turen tager ca. 1 time og kan enten nydes inde eller ude på soldækket.
Christiansø er en af øerne i øgruppen Ertholmene. De to største øer er Frederiksø og Christiansø, som ligger tæt ved siden af hinanden - forbundet med en gangbro.

Det var Kong Christian V, der opførte et militært anlæg på de to øer i 1684. Fra anlægget kunne man holde øje med de svenske styrker i Østersøen. Og hvor øerne hidtil mest havde levet et stille liv og blot blevet brugt som nødhavn for de bornholmske fiskere, gik der nu pludselig op til 450 mand rundt i fuld sving med at bygge fæstningsanlægget. Granitten til anlæggene blev brudt på stedet, mens de øvrige materialer blev sejlet til øerne.

På Frederiksø opførte man Lille Tårn for at beskytte sejlrenden mellem Frederiksø og Græsholmen. Tårnet stod færdigt i 1687 og var i starten krudtkælder, munderingskammer (opbevaring og udlevering af uniformer) og bolig. Det øverste stokværk var oprindeligt udstyret med kanoner, men har også været brugt til f.eks. fægtesal, teatersal og lazaret. I dag er her museum.
Mod det åbne hav blev opført bastioner og i ly bag dem byggede man fæstningens øvrige bygninger.
I de lange kasernebygninger fra 1789-91 ved havnen var der officersboliger, auditørbolig med en lille retssal og lejligheder til de gifte soldater. Familierne boede i små 2-værelses lejligheder og var fire lejligheder om hvert køkken.

I perioden fra 1725 til 1782 blev øerne anvendt som forvisningssted for fanger. Her kunne de ikke flygte fra og fangernes arbejde bestod primært i at sprænge granit til fæstningens mure. Den mest kendte fange var Dr. Dampe.
Under Englandskrigen foregik der en egentlig kaper-virksomhed fra stedet. Engelske handelsskibe blev kapret og ført til øerne som bytte. I 1808 var englænderne blevet trætte så af det, at de beskød fæstningen i 5 timer. Det skete store skader, 7 blev dræbt og 10 såret.

Selve fæstningsanlægget går hele vejen rundt om begge øer - med få muligheder for at komme ud på klipperne uden for murene.

Man skal huske, at det hele er fredet: både de militære anlæg, husene, naturen - ALT. Og at øerne i dag ligger i et stort vildtreservat.

Store Tårn blev opført i 1684 og er fæstningens ældste bygning. I tårnet fandtes også øernes første kommandørbolig. I 1805 blev fyrtårnet indeni Store Tårn så opført. Det tog noget tid at få tilladelse til at opføre det, for det kom meget let til at stå i vejen for fæstningens kanoner.
Men da der endelig blev givet tilladelse, var fæstningen samtidig også nærmest nedlagt...

Fyret står mellem den ydre og den indre ringformede tårnmur. Fyret er et af Danmarks ældste fyr og er landets ældste blinkfyr. Siden er det oprindelige spejlapparatur blevet skiftet ud med et linsefyr.

Fæstningen Christiansø blev nedlagt i 1855. Havnen fortsatte med at fungere som nødhavn, så 20 mand blev tilbage på øerne. For at bygningerne ikke skulle stå tomme, besluttede ministeriet at tidligere soldater kunne bosætte sig på øerne som fiskere.

Der findes dog ikke mange pattedyr på øerne og det er ikke tilladt at medbringe hunde. Der findes en lille bestand af pindsvin, mens man mener at mus og rotter er udryddet. Til gengæld er her mange frøer , skrubtudser og vandsalamander.

Til gengæld findes her mange fugle. De store fugletræk mellem Skandinavien og Europa/Afrika kommer her forbi og øerne er et yndet rastested.

Selve Græsholmen må der ikke komme mennesker på - her holder rigtig mange måger, alke og lomvier til. Alke og lomvier dog kun i yngletiden - resten af året tilbringer de på havet. Edderfugle yngler også på øerne, men når æggene er klækket, samlet hunnerne alle ungerne i store flokke og svømmer ind til Bornholm med dem. Her er nemlig mere føde.

På havnen har der i et par år boet en sule. Sulen er en havfugl, der mest ses i Danmark om efteråret, vinteren og foråret, men denne sule lever på en hele året. Den har kastet sin kærlighed på en elstander på havnen....

I dag lever øerne i øvrigt af turisterne. Og har sin helt egen status, da de ejes af den danske stat og dermed ikke hører til nogen kommune eller region.

Om sommeren sejler turbåden flere gange om dagen, 7 dage om ugen. Om vinteren sejler den kun mandag-fredag.

Selvom her kun bor ca. 100 mennesker er der en skole fra 0-7 klasse, en købmand, en kro, et bibliotek, et posthus, et museum, havnekontor, forsamlingshus osv. Og en kirke! Tidligere var der kirke i Store Tårn, men i 1821 fik kirken sin egen bygning.

Kirken er en lille hvid bygning, som oprindeligt var opført som våbensmedje. Kirken blev restaureret i 2008 og er normalt ikke åben. Men man kan alligevel få et kig ind gennem de låste glasdøre. Kirken har ikke egen præst, men der afholdes gudstjeneste ca. 2 gange om måneden.

Efter at have brugt nogle timer på øen, skulle vi tilbage til Gudhjem. Det gik rigtig fint - altså indtil vi næsten nåede Gudhjem. SÅ blæste det nemlig for meget til, at vi kunne lægge til i Gudhjem!

Heldigvis har fiskerne jo opført den lille nødhavn Nørresand i den nordlige ende af byen og her kunne vi heldigvis godt lægge til.

Imidlertid var alle broerne belagt med badegæster, som hastigt måtte pakke tingene sammen, så alle vi fra båden ikke skulle gå rundt i deres ting...


I kan finde de øvrige afsnit i serien her: