www.RoseFrederiksen.dk

Sidste tur i campingvognen i år gik til Tønder Camping. Vi har i flere år talt om at tage ned og se området og ikke mindst at se sort sol. Lidt research arbejde hjemmefra gjorde, at vi havde fundet mange interessante steder at kigge forbi i området.
Turen fra Odense til Tønder tager ca. 2 timer – denne dag tog den noget længere tid: først stødte vi ind i et uheld på Fyn, som lavede lange køer – faktisk havde vi dårligt kørt 10 km, men heldigvis løste det sig hurtigt op. Da vi så nærmede os Kolding løb vi ind i endnu en kødannelse – men her skulle vi heldigvis dreje fra, så vi slap for den længste del af køen.

Tønder Camping og vandrehjemmet har fælles reception og da vi ankom, fik vi at vide, at vi bare kunne køre ned og finde en plads og så ringe retur og fortælle, hvilken plads vi havde valgt.

Som anbefalet – så gjort – og her mødte vi så den meget mudrede og fedtede bund for første gang - vi satte nemlig lige vogntoget ind på en tom plads, mens vi gik en tur og fandt en god plads.
Da vi så ville køre hen til den valgte plads, sad vi godt og grundigt fast og måtte spænde vognen af, skubbe den ud på asfaltvejen (tak til den anonyme hjælper, som hjalp os), lirke bilen fri af mudderet og så spænde på igen

Således godt advaret om farerne på denne plads, bakkede vi campingvognen ind på den valgte plads, men ikke længere ind, end vi hele tiden havde bilens forhjul på asfaltvejen – så kunne vi i hvert fald også komme derfra ugen efter. Og med god svingplads til begge sider - for ikke noget med at skulle have bare det ene forhjul ud i mudderet, når vi skulle derfra

Så manglede der bare at blive sat fortelt op - og det var hurtigt gjort - og så var vi klar til en uges oplevelser.


Pladsen er ingen luksusplads, men toiletbygningen er forbavsende ren hele tiden – mudderet taget i betragtning – og der er masser af varmt vand i bruserne. Der er to toiletbygninger på pladsen, men kun den ene er åben her i efteråret.

Her er ingen butik – men i skarpt trav tager det 7 min. at gå op til bageren i byen – med Smilla på slæb tager det 15… Vi gik op og handlede i SuperBest og Fakta – det tog maks. 15 min. hver vej. Pladsen ligger lige op og ned af Tønderhallerne og svømmehallen – den sidste besøgte vi en enkelt aften og der er det dejligste varmtvandsbassin.

Vi fandt heller ingen legeplads, men måske er der noget ovre hos vandrehjemmet. Her er intet internet, men vi havde lånt FDF’s så vi havde ingen problemer

Når vi nu har valgt Tønder Camping til en uges ophold, så skal vi selvfølgelig også have travet Tønder by igennem på kryds og tværs. Turen ind til byen valgte vi at tage langs Vidåen. Her går en fin sti med den smukkeste udsigt.

Tønder by er en rigtig gammel by med de skønneste gamle huse. Byen fik købstadsrettigheder allerede i 1243 og er dermed Danmarks ældste købstad. I rigtig gamle dage var Tønder endda en havneby, da havet nåede helt herind i landet.

Siden 1500-tallet er der så blevet opført dige efter dige og havet er nu rykket langt mod vest. I 1700-tallet blomstrede handelen i byen kraftigt – indtil da eksporterede man stude til udlandet, men da det ikke længere var interessant, gik man over til kniplinger. 1000-vis af kvinder kniplede, da hele verden gerne ville købe det danske kunsthåndværk.

Da byens velstand steg betragteligt, blev der også opført mange store, smukke huse i bymidten – og de står der endnu! F.eks. det der i dag kaldes Digegrevens hus, men som egentlig blev opført af købmand Carsten Richtsen i 1777. Huset er utrolig flot – senbarok med elementer fra rokoko og Louis Seize. Det ligger midt på gågaden og er nyrenoveret. Husets tilnavn skyldes i øvrigt husets næste ejer, som var digegreve. En digegreve havde ansvaret for digernes vedligeholdelse.

Torvet er på mange måder samlingspunkt – her ligger f.eks. Det Gamle Apotek. Bygningen er fra år 1595 og opført som bolig. Men allerede i 1671 blev bygningen omdannet til apotek og virkede som sådan indtil 1989. I dag rummer bygningen en meget anderledes butik med en masse små rum med julepynt og glaskugler i faconer, som vi aldrig før har set lige, servietter, stearinlys, legetøj, tingeltangel og meget mere. Vi måtte da lige ind og snuse og kom selvfølgelig ud med lidt nyt julepynt og et par kalendergaver til de store børn.

På torvet findes også Æ kagmand – og nej det er ingen kagemand, men en træfigur, der symbolisere lov og orden. Helt frem til 1800-tallet indtog byens ’kag’ eller skamstøtte en vigtig plads i bybilledet. Kagen var en forhøjning, hvor lovovertrædere blev kagstrøget (lænket og pisket) og derefter måtte vedkommende forlade bysamfundet.

Ofte var det banale lovovertrædelser der førte til kagstrygning – i 1813 greb man således i Tønder en skomagerlærling i æblerov og som straf skulle han piskes offentligt og stå i gabestokken i en time. Dommen blev dog ændret til 3 dages fængsel på vand og brød og han fik siden lov at udstå sin læretid.
Nogle steder anbragte man en figur – en kagmand – på skamstøtten, som skulle minde borgerne om lov og orden. Den nuværende figur på torvet er en kopi – den originale står på Tønder Museum og er fra 1699. Figuren forestiller i øvrigt en gottorpsk profos – en soldat, der måtte fuldbyrde de dømtes småstraffe. Turen ned gennem Uldgade er også et must, når Tønder besøges. Gaden er nok den mest idylliske vi længe har besøgt! Uldgade har formentlig navn efter de uldvarer, som blev læsset i både på Vidåen her fra gaden.
Den er usædvanlig smuk med en række af gamle, små huse. De fleste har gavlen ud mod gaden og som oftest er de ikke bygget helt sammen men står med mellem 10-50 cm afstand. De fleste har fine karnapper og smukke døre. Smukke døre er der overalt i Tønder – her er et udpluk:

Vi var naturligvis også forbi Kristkirken Tønder. Kirken er påbegyndt i 1591, men bygget på et sted, hvor den tidligere kirke Nicolaikirken lå. Kirkens ældste del er tårnet, der er opført omkring 1520. Kirken er treskibet med et bredt og højt midterskib og 2 smalle og lavere sideskibe. Kirken er smuk og lys at komme ind i og har et fantastisk lysindtag ved alteret. Kirken er en af de rigeste med hensyn til gammelt inventar – dette skyldes de dygtige handelsmænd i 1500-1700-tallet, som skænkede kirken mange og dyre ting.

Altertavlen er skænket af amtsskriver Friederich Jürgensen og hustru. Den er et overdådigt træskærerarbejde – formentlig fra Peter Petersens snedker- og billedskærerværksted i Tønder. Her er den opstandne frelser, evangelister, engle, et nadverbillede signeret H. C. Wilrich 1695 og et billede, der viser bønnen i Gethsemane have.

Her er også en overdådig døbefont i sort marmor og er formentlig fra omkring 1350. Over den hænger en himmel, skåret i træ. Her ses dydehermer, der bærer baldakinen, små musicerende engle og relieffer med scener fra Jesu liv.

I kirken findes også 14 større og mindre epitafier (mindetavler). Det ældste er fra 1578 og det yngste ca. 100 år yngre.

Prædikestolen er fra 1586 og stammer fra den gamle Sct. Nicolai Kirke og er skænket til kirken af Andreas Karstensen og Ingeborg Andreses. Egentlig havde den kun 7 fag med relieffer med billeder af Jesu liv. Men da den blev flyttet til den noget større Kristkirke blev der tilført flere fag til. Himlen kom til ved samme lejlighed. Giveren til disse sidste tilrettelser var den daværende borgmester Hinrich von Hatten. Hans våben ses sammen med begge hans hustruers øverst på himlen.

Noget, der bare ses med det samme, når man træder ind i kirken, er lektoriet tværs hen over korbuen i midterskibet. Det er ikke noget vi har set før i en dansk kirke. Det er udført af snedker Peter Petersen og maleren Hans Schmidt.

Lektoriet har adskilt menigheden og de gejstlige den gang kirken var katolsk. Der har formentlig været et gitter mellem søjlerne som yderligere adskillelse.

Vi besøgte også Tønder Museum – et miks af kunstmuseum med ny kunst, kniplinger, kakkelsamling, gamle skabe og legetøj – altså bare for at nævne lidt af det. Her er underholdning til lang tid i de gamle og nye bygninger. Museet holder til i Porthuset – det er resterne fra borgen Tønderhus.
Tønderhus blev nedrevet i 1750. Hvordan resten har ligget kan man se bag museet – her er plantet bøgehæk, hvor væggene har stået.
I komplekset indgår også Vandtårnet fra 1902. I 1989 overdrog kommunen vandtårnet til museet og i 1994 fik man midler til ombygning og renovering af tårnet. Her blev den gamle tårntop allerøverst oppe pillet ned og der blev sat en ny udsigtskuppel op.

På øverste etage er der et kombineret møde- og udsigtslokale med en meget smuk indretning og en helt fantastisk udsigt ind over byen og ud over marsken.
Der er elevator op og ned, men det er smart at tage den på gåben den ene vej, da der her er udstillet en del af Hans J. Wegners stole på etagerne ned. Vi fik prøvesat flere af dem.

Billedet til venstre herunder er taget fra udsigtskuplen, men gennem glas, så der er lidt genskin på det... Billedet til højre viser museet 'ude fra' - og er taget på en af de utallige hundelufteture vi tog.

I Tønder er der i 2009 ved Bachmanns mølle etableret en faunapassage i form af et stryg.

Bachmanns mølle har i mange år ikke været i brug, men stemmeværket har fortsat opretholdt vandstanden i møllesøen og har dermed forhindret Snæblen i at komme op i Vidåen for at gyde.

Snæblen er en laksefisk, der kun lever i Vadehavsområdet og som i dag er meget truet. Den lever og vokser op i Vadehavet, men om efteråret søger den op i de større vandløb for at gyde.

Nu stod der jo ikke kun Tønder på ugen, så den ene dag drog vi til Seebüll i Tyskland for at se Emil Noldes hus, have og kunst. Emil Nolde hed oprindeligt Hans Emil Hansen og blev født i 1867 i den lille danske landsby Nolde lige nord for den nuværende grænse og er en af den tids største ekspressionister. Han var uddannet træskærer, men efter nogle år blev han maler på fuld tid.
Han valgte i 1920 at blive dansk statsborger men var som kunstner meget tysksindet. Trods et medlemskab af det hjemmetyske nazistparti i Nordslesvig blev hans kunst forbudt af Hitler i 1941. Myndighederne konfiskerer over 1000 malerier og han tvinges i til at male i det skjulte i de næste 4 år. Her laver han over 1300 akvareller.

Noldes kunst er meget farvestrålende og forskellig. Her er smukke blomsterbilleder, billeder af primitive folkeslag og bibelske billeder. Her er oliemalerier, akvareller og enkelte skulpturer.

Emil Nolde museet holder til i hans hus. Huset tegnede han selv og fik opført 1927. UD over parrets bolig er der opført en bygning kaldet Forum. Her er filmlokale, indgang, butik, restaurant og informationscenter. Haven mellem Forum og Nolde-huset har han selv anlagt – da parret købte stedet, var her kun grønne græsområder og for at få en blomsterhave, måtte det øverste jordlag fjernes, små hække plantes og rejses små stråvægge til at give læ.

Desværre må man ikke fotografere inde i malerisamlingen, men vi købte er par postkort malet af Nolde, som kan ses herunder.

På vej retur kom vi forbi Ecco Center ved Tønder. Her kan holdes konferencer og møder, men vi kom her nu for at finde en geocache.

Ved centeret er en hestefold med shetlandsponyer og en stor skulptur: Foden.

Skulpturen, som blev afsløret i 1998, er udført i bronze og er skabt af kunstneren Peter Brandes.
Den er rigtig stor: 5,3 m høj, 6,6 m lang og 2,9 m bred og vejer 2,8 tons.
På den 5 m høje hæl ses et relief af Jesu Kristi legeme på korset. Skulpturen er anbragt på en menneskeskabt høj.

Billederne er taget på flere forskellige dage, for Sabrina ville så gerne forbi og snakke og fodre med gulerødder

En eftermiddag kørte vi ud til Højer Sluse – som vi så siden diskuterede om vi havde set. Det viste sig, at den store yderste sluse hedder Vidåslusen og at Højer Sluse er en ældre sluse længere inde i landet…

Højer sluse er fra 1860, mens Vidåslusen er fra 1982. Højer Sluse blev bygget i forbindelse med, at Højer-Siltoft-diget blev bygget. Inden da, kunne man sejle ind i Højer Kanal og ind til Højer Havn. Havnen blev først og fremmest brugt som godshavn for brændsel, byggematerialer og kunstgødning.

Vidåslusen er en del af det fremskudte dige, som blev opført 1979-1981. Diget går fra Emmerlev Klev i nord til Sild i syd og beskytter Tøndermarksens 12000 ha jord og 15000 beboere mod oversvømmelser i forbindelse med stormflod i Vadehavet.

Et par aftener kørte vi syd for grænsen for at se sort sol – turistbureauet oplyste os om, hvor vi skulle køre hen, men fortalte samtidig at de var trukket noget længere ned, så det sikreste var at bestille en tur hos dem.

Det gjorde vi nu ikke, men om vi så havde set større flokke af stære ligger jo så hen i det uvisse.

Men vi fandt stæreflokke og de var imponerende – desværre syntes de fleste, at det var sjovere at flyve lige hen over jordoverfladen end oppe i luften…

Vi var hjemmefra blevet opfordret til at kigge ind i Møgeltønder Kirke – Møgeltønder optræder første gang i historiebøgerne omkring år 1215 under navnet Tundær.
I 1288 er navnet så blevet til Mykæltundær, som betyder ”Store Tønder”. Og det har sprogligt udviklet sig til Møgeltønder.

Når man siger Møgeltønder må man også sige Schackenborg Slot. Tilbage i år 1050 lå her et fæstningsværk, som skulle forsvare egnen mod angreb syd fra. De næste par hundrede år eller tre lå her en borg ved navn Møgeltønderhus.

Den var ejet af bisperne i Ribe og skulle stadig forsvarer egnen mod angreb fra syd, men også sejlvejen af Vidåen ind til Tønder. I forbindelse med reformationen overtog kongehuset borgen og kongen overgav den til Detlev Ahlefelt i 1545, som tak for hans støtte. Detlev Ahlefelt var i øvrigt foregangsmand mht. inddæmningen af den sønderjyske marsk og gjorde borgen til et gods med et stort landbrug. Fæstebønderne, som både blev beskattet og skulle yde hårdt arbejde, klagede flere gange til kongen over behandlingen, men først i 1599, da Christian d. 4. overtog kronen, skete der noget – han købte godset tilbage til kronen.

I 1661 forærede kongen godset til Hans Schack. Hans Schack var af nordtysk adelsslægt og havde kæmpet som lejesoldat i 30 årskrigen. Svenskerne havde sejret stort i krigen og havde besat store dele af Danmark, men Hans Schack startede befrielsen af Danmark og efter hårde kampe, hvor de havde drevet svenskerne tilbage til Nyborg, valgte de til sidst at overgive sig. Da han overtog borgen levede den slet ikke op til hans forventninger og han rev det hele ned og opførte et slot på fundamenterne. Da han 7 år efter at han tog slottet i brug i 1664, blev ophøjet til lensgreve, ændrede han samtidig navnet fra Møgeltønderhus til Schackenborg.

Egentlig var det opført i røde mursten, men i 1750’erne blev det pudset og fik hvide vægge. Indtil 1993, hvor prins Joakim overtog slottet, havde det tilhørt familien Schack. Det sidste grevepar forblev imidlertid barnløse og besluttede at lade Prins Joakim ’arve’ det.

Man kan ikke se alverden af slottet – men det er fair nok – det er jo privatbolig. Men lige over for slottet ligger Sønderhaven, som er en park med sø og små vandløb. Den stammer tilbage fra 1690’erne og er i dag – trods det at halvdelen af træerne er blevet fjernet - mere skov end park.

Vores besøg i selve byen startede vi med en tur op af Slotsgaden. Hans Schack begyndte i 1680 at opføre huse som slottets funktionærer og håndværkere kunne bo i, langs det, der siden blev til Slotsgaden.

70 år senere var der opført så mange huse, at gaden stort set så ud som i dag – brolagt og med lindetræer i siderne af vejen. Lindetræerne gav dels skygge og dels fungere rødderne som dræn, så der ikke trak vand op i væggene, som de fleste steder er bygget direkte på jorden uden et egentligt fundament.

Den ældste del af Møgeltønder Kirke er fra omkring 1200. Indtil reformationen tilhørte den biskoppen i Ribe, men siden blev den overdraget til Møgeltønderhus/ Schackenborg. I 1971 blev den dog selvejende og dermed almindelig sognekirke.
Kirkens oprindelige tårn fungerede som sømærke og var noget højere end i dag. I 1628 blæser en del af tårnet dog ned i kirkerummet og forvolder derved en del skade. To år senere er tårnet genopbygget, men 15 alen kortere end det første.
Kirkens indre bærer præg af, at den i mange år blev betragtet som familien Schacks private kirke. Den sidste restaurering sluttede i 1988 og her blev mange lag maling fjernet, så den i dag stort set ser ud som i 1740.

Kirken er utrolig dekoreret inde. I loftet ses fortællingen om skabelsen, korsfæstelsen og dommedag fortalt i billeder. De er skabt af Johan og Sønnik Sønnichsen i 1740.

Hele koret er udsmykket med kalkmalerier, som blev fornyet af August Wilckens – en dygtig kunst- maler, som også renoverede kalk- malerier - i 1894-98. Han gik meget hårdhændet til værks og nymalede store partier, indføjede portrætter af familien Schack og af sig selv.
Altertavlens midterfelt er også tavlens ældste del – det stammer fra 1400-tallet og viser en Golgatascene. Billedet foroven og akantusbladene i siderne er tilføjet i 1690-erne. Når alteret i fastetiden blev lukket kunne man se billeder af Jesu lidelseshistorie. Billederne var malet bag på sidefløjene.

Pulpituret – dvs. balkonen – blev opsat i 1691-92 for at skaffe flere pladser i kirken. Den daværende greve igangsatte projektet, som blev sponsoreret af egnens borgere. De fik til gengæld deres navn og adresse skrevet under et af pulpiturets billeder. Billederne er malet af Sønnike Dethlefsen fra Tønder.
Hans sønner malede i 1737 flere billeder til endnu et pulpitur, som blev opsat i koret. Dette blev dog nedtaget i 1898, men billederne kan i dag ses på nordvæggen under pulpituret.

Døbefonten er senromansk og er kirkens ældste inventar. Over den hænger en himmel, som er fuld af figurer og farver. Her ses de 4 evangelister og Peter og Paulus omgivet af havfruer og Jesu dåb. Øverst ses en pelikan, som siden 1100 tallet er blevet brugt som symbol på Kristus. I øvrigt kunne hele himlen sænkes ned over døbefonten, så ingen kunne løbe med det indviede vand. Orgelet blev købt i 1679 for 420 rigsdaler (= prisen på 70 køer) og har været i brug lige siden. En del af pengene skaffede Hans Schack, da han tog en lokal oprørsleder til fange og dømte ham til døden. I stedet for at slå ham ihjel, fik de lokale bønder lov til at frikøbe ham for 200 rigsdalere.

Fra Møgeltønder Kirke fortsatte vi ud til Højer Kirke – og sikke en forskel. Hvor Møgeltønder Kirke er overdekoreret er Højer Kirke enkel, stilfuld og meget smuk.
Den ældste del af Højer Kirke stammer fra omkring 1100, men de nuværende korsarme, tårn og våbenhus er tilføjet i løbet af 1400-tallet og sakristiet i 1748.

Kirken havde oprindeligt fladt loft, men blev i 1200-tallet tilføjet hvælvinger.
Kirken blev gennemgribende renoveret i 2009 – foruden kalkning inde, omfugning af tårn og maling – fik den nye bænke og gulv og og døbefont og prædikestol blev restaureret.

Altertavlen er fra omkring 1425. I midten foroven ses Marias himmelkroning og under det Peters korsfæstelse. Kirken er viet til Skt. Peter, som ifølge overleveringer blev korsfæstet med hovedet nedad.
Derudover ses en række evangelister, apostle og helgener. Tidligere var altertavlen lukket i fastetiden og har derfor også malerier på bagsiden – her scener fra legenden om apostelen Peter.
I en periode (1862-1906) blev det store maleri – Jesus i Getsemane Have - i det nordre sideskib anvendt som altertavle, idet man dengang mente, at det ikke var passende med en katolsk altertavle i en protestantisk kirke.

Det store korbuekrucifiks er fra ca. 1250 og viser Kristus på korset. Under korset ses Maria og Johannes.

Prædikestolen er fra 1956. Den har et nutidigt udseende, men er en efterligning af en ældre prædike- stol fra 1591. De 7 relieffer, der er på prædikestolen, stammer fra den gamle prædikestol og viser scener fra det nye testamente - bl.a. bebudelsen, Jesu dåb, opstandelsen og Helligåndens komme.

Døbefonten er fra ca. 1250, men er ikke længere vandtæt, men nu har fået et flot tin-låg, med en lille fordybning til vandet. Over fonten hænger en barok fontehimmel med Johannes, der døber Jesus. Fontehimmelen er fra 1685.

I sideskibet ved døbefonten ses nogle skjolde. Det er lysskjolde, som blev anvendt ved fremtrædende borgeres begravelser, De blev båret foran kisten og efterfølgende placeret på alteret indtil lyset var brændt ned.


Vi fortsatte lidt længere ud mod Højer Sluse for vi havde opdaget et lille ’friluftsmuseum’ om ’bådfolket ved Vidåen’. Og da vi jo i februar havde besøgt nogle lignende fiskerhytter syd for Ringkøbing, så måtte vi også forbi disse. Her vises fiskerlivet inden afvandingen af marsken og industrialiseringen. Dengang var her et rigt liv af fisk og ål og fiskerne brugte fladbundede både, som kunne sejle på meget lavt vand. Efter 1920’erne forsvandt denne leveform stille og roligt og var helt væk i 1970’erne.

Efter en herlig uge i Tønder, blev det så tid til at pakke sammen og tage hjem. Herover et enkelt billed der viser, hvordan der ser ud efter en uge og til højre et billede fra forteltet tirsdag - den dag, hvor vi havde vand helt hen til døren, da vi stod op...
Hjemme venter en større rengøring af fortelt, stole, gulvtæppe og vogn - der er sådan ca. mudder overalt