www.RoseFrederiksen.dk

Kroatien 2006

Her tilbage i 2006 holdt vi bare en campingferie og derfor kommer beretningen herunder. Allernederst på siden findes en række fakta og link omkring denne ferie. Vi må også indrømme, at vi ikke var helt så flittige med kamera og blyant den gang.

Vi havde flere gange talt om Kroatien som rejsemål, dels på grund af naturen, det klare vand og klipperne og dels fordi vi gerne tager nye steder hen.

Vi startede hjemmefra efter aftensmaden og krydsede grænsen ved Flensborg. Videre mod Berlin, som vi kørte øst om og videre ned mod grænsen ind til Tjekkiet. Her var vejsituationen rigtig ringe, men der skulle nu være åbnet et stykke motorvej her, så for de næste, er det forhåbentlig bedre...
I Tjekkiet gik det videre mod Prag og Camping Oase. Vi ankommer den 24. juni omkring kl. 11.30 og får flere pladser at vælge mellem.

Pladsinfo: Camping Oase lå et stykke uden for Prag. Pladsen var pænt flad og på vores plads var fordelingen af skygge og sol helt rigtig.

Toilet- og badeforhold var fine og rene - det eneste minus var brusesystemet. Når vi skulle bade, kørte vi et badekort igennem og vi fik en vis mængde vand - desværre rakte det ikke helt, når vi havde et barn med og der skulle gå et bestemt antal minutter, før vi igen kunne køre kortet igennem. Vi valgte at skifte brusekabine undervejs - temmelig upraktisk!
Pladsen har egen pool. Ikke af de store med rutsjebane, men den var der, og det var dejligt efter en dag inde i Prag.

Vores udflugtsprogram bød på den traditionelle dag inde i Prag. Da vi ankom til pladsen, fik vi et kort udleveret over pladsen. Bag på var vist, hvordan man lettest kom ind til byen. Alt sammen på dansk. På pladsen kan man også købe metrobilletter - vi købte en billet, der gjaldt for en dag og så tog vi bilen til den nærmeste metrostation og parkerede på en overvåget p-plads - også vist på kortet.
Vi valgte turistturen rundt i byen: startede ved Krudttårnet og fortsatte op til gamle torv. Her ventede vi til timeslag, så vi kunne se det astronomiske ur i funktion. Uret viser klokkeslæt, årstid og solen og månens placering på himlen. Det siges, at urmageren, som lavede uret, fik stukket begge øjne ud, for ikke at lave et ur magen til! Fra det astronomiske ur fortsatte vi op til Karlsbroen, hvor vi tog turen op i det ene tårn og nød udsigten op mod Pragerborgen. Karlsbroen er meget smuk og man skal være heldig for at få et billede uden alt for mange turister! Efter en tiltrængt pizza i en hyggelig kælder fortsatte vi op til Pragerborgen og kirken. Videre med sporvogn (metrobilletten gælder også her) mod kabelbanen op på bjerget - desværre var kabelbanen under reparation, så den tur må vente. Gennem byens små og store gader og med metroen tilbage til bilen.

Efter 3 nætter på Camping Oase var det tid at komme videre mod Ungarn.
Vi kørte derfor fra pladsen og ud på motorvejen mod Slovakiet. Motorvejen her er i en dårlig forfatning, asfalten er dårlig at køre på. Men det er uproblematisk at finde vej gennem Tjekkiet og Slovakiet til Ungarn, så længe man hele tiden ser efter skilte mod den næste store by som for eksempel Brno og Bratislava.

Vel ankommet til Ungarn gik der ikke længe før vi forlod motorvejen og fulgte hovedvejen ned til Balatonsøen. Hovedvejen var som sådan fin og vi kunne holde en fin hastighed samtidig med, at der ikke var megen trafik.
Efter ca. 530 km og 7 timer og 40 min ankom vi til Camping Napfeny. Vi ankom den 27. juni kl. 17.30 og der var masser af pladser at vælge mellem. Vi gik en tur på pladsen og valgte nogle stykker ud som egnede for os, men fik vores 1. prioritet - ikke i 1. eller 2. række men med sø-kig og tæt på legeplads og toiletter.

Pladsinfo: Camping Napfeny var en stor plads ved Balatonsøen. Pladsen var flad med fin skygge/sol-fordeling og pænt store parceller.

Toilet- og badeforhold var fine, vi kom på det nærmeste kun lige ud af badet, før rengøringskonen stod der og slukkede lyset og tørrede vand op efter badet.

Der var indkøbsmuligheder på pladsen og et større supermarked oppe i byen. På pladsen fandtes desuden diverse små butikker og avissælgeren havde BT - som han i øvrigt gerne ville købe tilbage igen efter brug til en kraftig reduceret pris... Badesko i regnvejr
Pladsens eget spisested lavede god og billig mad.

Balatonsøen var dejlig at bade i, selvom bunden var lidt mudret. Vandet havde en dejlig temperatur og så nærmest ud som tyndt kalkvand, men var helt ufarligt at bade i.

Vi havde hjemmefra planer om flere udflugter, men på grund af det ekstremt dårlige vejr i perioden, så droppede vi alle udflugterne.

Vores avis-mand kendte den lokale vejrudsigt og den sagde fortsat dårlig vejr i flere dage, så beslutningen om at køre hurtigere mod Kroatien, end det egentlig var planlagt, var let at tage.
Dårligt vejr betød her hagl på størrelse med kirsebær og ekstremt meget regn og stormvejr, der rev store grene af træerne.

Men vi kommer tilbage en anden gang.

Vi forlod derfor Camping Napfeny efter 3 dage og kørte mod Kroatien. Så hurtigt som mulig hoppede vi på motorvejen, dels fordi vi vidste, at vi havde ca. 550 km foran os og dels fordi vi kom sent af sted fra campingpladsen. Samtidig viste bilen, at vi havde en elektrisk fejl i systemet, men et opkald til værkstedet hjemme i Danmark beroligede os: det var formentlig en fugtfejl pga. det ekstreme vejr og ville forsvinde, når det hele blev tørt - og det gjorde den også! Faktisk kunne vi konstatere, at vi havde fået vand og mudder helt op på motoren af uvejret.

Vi fortsatte ned gennem Kroatien på en ny motorvej, næsten ned til Zadar, hvor vi forlod motorvejen for at køre mod Otok Pag. I den sydlige ende af øen er der bro over til øen Pag - i den nordlige sejler der færger.
Pag er en ret lang og smal ø og ca. halvvejs oppe på øen ligger Kamp Simuni - vores mål - helt ud til vandet.

Vi ankom til Kamp Simuni fredag den 30. juni omkring kl. 19.00, men der var stadig mange ledige pladser at vælge imellem.

Pladsbeskrivelse: En stor del af pladsen var terrasse-opdelt i forholdsvis smalle, men lange parceller. Jorden var hård og stenet og det varierede noget, hvor meget skygge man havde.
Toilet- og badeforhold var meget varierende: vores nærmeste toilet var i en gammel container og bar præg heraf. Nærmeste bade-bygning var til gengæld ret ny og lækker. Der var dog ikke altid varmt vand til alle ved 'store-badetid'!

På pladsen fandtes et supermarked med alt, hvad vi skulle bruge - dog var kødudvalget større og tingene billigere i supermarkedet inde i byen Pag. På pladsen fandtes desuden restaurant, pizzeria, møntvask, grønthandel, souvenirbiks mm

Stranden bestod i vores ende af små sten. Ude i vandet var stenene større og skarpere og der var mange søpindsvin - og fisk og blæksprutter. Badesko er derfor absolut anbefalelsesværdige. Skoene kunne købes på pladsen eller i det nærmeste supermarked. Vandet var dejligt klart - men lidt koldt at komme i - og der var gode muligheder for at snorkle. Bjergmassivet på fastlandet er vældig højt - på vejen over mod Gospic kom vi op i 928 m - til gengæld var turen også utrolig smuk med det ene flotte vue ud over havet efter det andet.

Videre fra Gospic til Plitvice var vejen mere jævn og kørte man lidt væk fra de største veje, så så man stadig huse med skudhuller fra krigen.

Når man nærmer sig Plitvice Nationalpark dukker der skilte op med bjørne på - heldigvis plejer de at holde sig til de øde områder af Nationalparken!

Vores første udflugt på denne plads var en tur rundt på øen. Øen er gold og barsk, men utrolig fascinerende.
Selvom her var mange stendiger, så vi ikke mange dyr.

Inde på fastlandet findes nogle meget høje bjerge. De ligger helt ud til vandet og danner en flot kulisse til øen.

Inde i byen Pag ligger et stort saltudvindings-anlæg, med store bassiner, hvor solen fordamper en stor del af vandet væk inden resten renses og mekanisk dampes væk, så saltet krystalliseres.

Vores anden store udflugt gik til Plitvice Nationalpark ind på fastlandet. Det er en heldagsudflugt og vi forlader derfor pladsen forholdsvis tidligt. I alt kom vi til at køre 350 km denne dag. Vi tog færgen over til fastlandet og fortsatte op over bjergmassivet inde på fastlandet. Færgen sejler hele tiden og det tager bare 15 min. at sejle over. Det var en mandag og der var ingen ventetid ved færgen. Billetprisen var 145 kuna, når vi kørte solo

Vel ankommet til Plitvice, så startede turen rundt i parken. Her er mange store og små vandfald, trægangbroer og utrolig mange fisk i vandet.

Entrebilletten til parken gælder også til transport med parkens interne færger og busser og vi hoppede på og af en del gange for at se så meget som muligt. Parken skal være så miljøvenlig som mulig, derfor f.eks. busserne eldrevne.
Vejret var desværre gråt og fugtigt, til gengæld var der nok ikke helt så mange mennesker, som på en solskins- dag!


På campingpladsen kan man tillige leje en 43 fods sejlbåd med kaptajn. Da vi ikke var klar over, hvor langt man kunne nå i det her farvand på 6 timer, så lod vi kaptajnen bestemme. Og det var ikke noget dårligt valg, for han kendte en lille ø Olib et stykke væk, som havde den dejligste badevig med en lækker sandbund. Det er der også andre der gør, men vigen er ikke på noget tidspunkt overfyldt og der er masser af plads.
Undervejs til øen Olib kom vi forbi øen Maun og lige meget hvor vi kiggede hen, så var der den dejligste og smukkeste udsigt ind mod øerne.

Vi ankrede op på 3 meter vand og svømmer ind, hvor vi kunne bunde. Vi nød alle at bruge et par timer på at svømme og lege på et sted, hvor vi kunne bunde og hvor vi kunne bade i bare tæer uden risiko for at slå eller skære os på stenene.

Godt med solcreme sikrede, at vi ikke blev røde og godt med vand gjorde, at vi ikke blev dårlige i varmen.

En for os helt igennem dejlig dag sammen med en flink kaptajn, som endda kunne noget engelsk.


Efter 8 dejlige dage på denne plads vendte vi næsen mod nord igen. Vi kørte op i den nordlige ende af øen og tog færgen over til fastlandet. Nu da vi havde camp-letten bag på, så måtte vi af med 289 kuna. Alternativet var en tur sydom og via broen ind på fastlandet, men kilometermæssigt var den væsentligt længere.

Desværre glemte vi, at lørdag er store skiftedag rundt om i ferielandet, så der var pænt kø ned til færgen. Vi ventede i ca. 45 min., selvom de i dag sejlede med alle tre færger.

På fastlandet valgte vi at følge kystvejen mod nord og det gik fint - indtil vi ramte Rijeka og kø-kø-kø. Vi skulle heldigvis ikke kører så langt denne dag og da vi først havde lagt Rijeka bag os, gik det fint ud mod Vrsar på Istrien.

Lige syd for Vrsar ligger campingpladsen Porte Sole, som var vores mål her.

Efter ca. 250 km og 5 timers kørsel, ankom vi den 8. juli omkring kl. 15.30. Vi fik lov at gå ind og vælge nogle pladser og så vende tilbage og se om de var ledige. Vores 1. prioritet var fri i 6 dage og selvom vi havde talt om en dag mere, så lå den så godt, at vi alligevel valgte den.

Pladsbeskrivelse: Pladsen kan groft deles op i 3 områder: et med absolut fuld skygge fra høje, gamle, tætte fyrtræer, et med meget ny beplantning og derfor ikke megen skygge og en som er mere blandet. Vi ligger i den sidste og har både sol og skygge på pladsen - helt perfekt. Til gengæld har vi nogle meget stejle trapper med høje trappetrin for at komme ned til toiletter og stranden.

På pladsen findes et supermarked, flere restauranter, pool og nogle mindre butikker med strandting og souvenirs.

Toilet- og badeforhold var i vores område af fin standard og rengøringen var også fin. Der var varmt vand i hanerne til alle, men der opstod noget badekø ved store badetid.

Stranden var til gengæld anderledes, end vi var vant til - en betonmole og et smalt stykke græs udgjorde bade- og solområdet.

Vandet var ca. 1 m. dybt inde ved molen, men der var et børneområde længere henne.

Vandet var klart med en del fisk og desværre også en del flydetang nogle dage.

Udflugtsprogrammet bød her på en tre-trins-heldags-tur. Først kørte vi til Groznan, en lille, gammel by, som nu er kunstnerkoloni.

Byen ligger højt oppe og hvis man kommer fra syd, så kører man det sidste stykke på en grusvej med en fantastisk udsigt op til byen.

Mange af de her små byer er i tidens løb vokset ud af ringmuren, men det er Groznan ikke, så det var et fantastisk syn, der mødte os, da vi nærmede os. Byen var fyldt med smalle gader og gallerier med mange slags kunst.

Fra Groznan gik turen videre til Baredine Cave - en stor drypstenshule nær Porec.
Da vi ankom til Baredine, så købte vi vores billet og fik samtidig oplyst vores starttidspunkt. Da ned- og opstigningen sker gennem samme smalle trappe-passage, så er det vigtigt, at man ikke møder andre gæster, der skal den modsatte vej.

Nede i grotten blev vi vist rundt af en guide, som fortalte om hulens historie, om drypstens- formationerne og om materialerne. Bl.a. var det her, vi fandt ud af, at når landbrugsjorden er rød, så skyldes det rust fra jern- og aluminiums- forbindelser i jorden.

Drypstensformationerne har navne som Madonnaen, Det skæve Tårn og Gardinerne og ser man efter, så er der da også lighedstræk mellem navn og udseende.

Aller bagerst - eller nederst om man vil - lever et salamander-agtigt dyr - helt hvidt og blindt.

Fra drypstenshulerne, som vi ikke måtte fotografere nede i, fordi der lever mange små organismer, som ikke tåler lys, kørte vi videre ind til Porec.

Inde i Porec gik vi op i den gamle del af byen, som er meget charmerende og med en del besvær fandt vi basilikaen, som er flot, men når man nu sidste år så Peterskirken i Rom, så... Her gjaldt reglen om tildækkede skuldre og knæ også.

Fra campingpladsen går en fin mindre vej ned til havnen i Vrsar. Det tager ca. 10 min. på gåben og den tur tog vi mange aftener, for de har nogle super isboder nede ved kajkanten...
Og nogle flotte store både at kigge på ved havnekajen.

Her er også et marked med souvenirboder, der spænder vidt - lige fra malerier over små figurer til smykker lavet af muslingeskaller. Samtidig findes diverse tivoli-aktiviteter, som trampoliner og rideture.

Efter en dejlig uge på pladsen kørte vi videre nordpå mod Salzburg. Der var noget kø på grænsen mellem Kroatien og Slovenien, men da det var første gang på ferien, at en grænse gav anledning til kø, så tog vi det med et smil.
Lige så snart det var muligt, hoppede vi på motorvejen og gled op over Trieste og kom ind i Østrig ved Villach. Vi fortsatte hele vejen op til Salzburg, hvor vi med lidt besvær - på grund af asfaltarbejde - fandt Camping NordSam.
Efter små 8 timers kørsel og ca. 525 km, så var vi klar til for sidste gang på denne ferie at slå camp-letten op. Vi ankom kl. ca. 18.00 den 14. juli og der var ikke så mange pladser at vælge mellem, men vi fandt en, der passede os.

Pladsbeskrivelse: Pladsen var delt op i forholdsvis små parceller og faktisk kunne vi kun lige få plads til camp-letten og bilen og så et lille område til bord og stole.

Beplantningen her var utrolig høj og gammel, hvilket gjorde, at vi faktisk kun havde sol 1-2 timer hver dag. Resten af tiden stod den på skygge.

Toiletter og baderum var rene, men af ældre dato. I damernes bade- og toiletrum fandtes 7 forskellige fliser - alle brune med mønstre!

Der var ingen indkøbsmuligheder af betydning på pladsen - frisk morgenbrød kunne dog købes i receptionen hver morgen, men der lå et stort Spar-marked tæt på. Nærmeste restaurant lå ca. 5 min væk på gåben og var i øvrigt udmærket.

Pladsen havde egen pool, som var meget velbesøgt. Da der stort set var skygge på alle pladser, lå der rigtig mange og solbadede ved poolen.

Dagene var fyldt op her i Salzburg og vi startede med Ishulen i Werfen ca. 55 km sydpå.

Den var et helt fantastisk sted og levede fuldt ud op til vores forventninger, selvom vi ikke havde forudset den hårde tur op til hulen!

Fra p-pladsen var der først ca. 20 min på gåben op af en stejl gangsti. Dernæst var der to muligheder: skilift i 3 min. eller yderligere 45 min på gåben! Vi valgte liften, for der ventede yderligere 20 min på gåben efter liften på en endnu stejlere sti.

Det var samtidig ca. 26 grader og vi slæbte tøj med op i store stakke, da temperaturen i hulen altid holder sig lige omkring frysepunktet.

Vel inde i hulen blev vi vist rundt af en guide, som startede med at fortælle, at der i alt er 42 km. hule, men at der kun er is i ca. den ene af dem og at det var der, vi kom til at gå.

Til gengæld var der ca. 1400 trappetrin - først 700 op og dernæst 700 ned igen!

Isen er flere tusind år gammel og bliver formet af vinden inde i hulen. Den smelter lidt hver sommer, men fryser så igen om vinteren.

Vi brugte en anden dag til at besøge en saltmine. Dem er der flere af i nærheden af Salzburg, men vi valgte den ved Dürrnberg.

Først blev alle iklædt overtrækstøj og derefter kørte vi på et lille tog ind i minen. Vi blev vist rundt af en guide, som dels fortalte og dels satte nogle små film i gang undervejs.
Saltet ligger inde i bjerget og et sted dryppede der vand ud af klippen med et utroligt højt saltindhold.

Saltet er blevet udvundet i mange år - helt tilbage til Kelterne for 2500 år siden. For omkring 300 år siden blev saltproduktionen sat i system af Ærkebiskop Wolf Dietrich von Raitenau og hele Salzburgs rigdom stammer fra saltet. Salzburg brændte i samme tidsrum, men Ærkebiskop lod opføre en ny by for en del af indtægterne fra saltet. Vi gik længere ind i bjerget ad en bred og høj gang, men passerede på et tidspunkt en smal og lav gang omkring 300 år gammel.

Guiden fortalte, at denne gang også en gang havde været stor og bred, men bjergets vægt over gangen presser hele tiden og gangen presses derved meget langsomt sammen!

Flere steder undervejs skulle vi et niveau ned og det foregik på rutsjebaner - de blev oprindeligt brugt af arbejderne, fordi det var hurtigere end trapper.

Undervejs krydsede vi en stor saltsø, som oprindeligt var brugt til at udvinde saltet i. Her var nu en stor pram og mens vi langsomt sejlede over saltsøen, var der lys- og lydshow rundt om os. Senere krydsede vi grænsen til Tyskland inde i en af gangene - behørigt markeret med et gammelt grænseskilt - og faktisk ligger størstedelen af minen inde på tysk territorium.

Efter flere gange at have rutsjet nedad, så så vi nu med gru frem til alle trappetrinene op - men der kunne vi være helt rolige, for der var selvfølgelig installeret en rullende trappe!

Ca. 1 km. længere oppe på Dürrnberg fandt vi Østrigs længste rodelbane på 2300 m. Og den er den primære grund til, at vi valgte denne saltmine frem for en af de andre.

Først tog vi skiliften op og med øjnene mættet af udsigt over bjergene, så tog vi rodelbanen ned igen.

Rodelbaner er en slags sommer-kælkebane og det bliver vi aldrig for gamle til!

I udkanten af Salzburg fandt vi Hellbrunn - et lystslot - bygget omkring år 1600.

Selve slottet var der ikke meget sjov ved, men haven var en succes, for bygherren ærkebiskop Markus Sittikus von Hohenems var en spasmager med hang til springvand. Derfor findes her mange skjulte springvand, som guiden aktiverede, når der er passende mange mennesker ud for dem.... Et godt råd, hvis man ikke vil være våd, er at holde øje med de våde områder på stierne.

Det første springvand bestod af mange dyser bygget ind i granithavebord og -skamler. Hvis gæsterne så ikke opførte sig korrekt, så tændte han for vandet og da de ikke måtte rejse sig før værten, kunne det blive en meget våd affære. Samtidig kunne den gode ærkebiskop holde vinen kold i fordybningen i bordet.

Et sted kunne guiden få en kugle til at balancere ovenpå en vandstråle og undervejs rundt i parken var der tillige opført små marionetteatre - alle blev drevet af vand. Det største var tillige med musik.

Denne dag blev afsluttet med en tur ind i Salzburgs gamle bymidte. Her var rigtig meget Mozart, dels fordi han ville have blevet 250 år i år og dels fordi Salzburg er hans fødeby.

Vi valgte dog at gå uden om det meste, men fik alligevel lige tid til at undres over, at der var mindst 3 butikker i gågaden, der ikke solgte andet end Mozartkugler.

I stedet for at se Mozarts fødested eller et af alle Mozartmuseerne eller høre Mozartmusik, så gik vi ind i de smalle gågader og tog tandhjulsbanen op til Hohen Salzburg - Salzburgs gamle fæstning. Den ligger med en fin udsigt ned over byen, men selve museumsdelen sagde ikke os så meget.

Efter en dejlig ferie vendte vi herefter hjem til Odense. Der var ca. 1350 km hjem og dem snuppede vi lige af en gang. Og vi kom hjem til dejlig solskin, fik slået camp-letten op dels for at sikre at græskanter mm var helt tørre og dels for at få den tømt, for alt det der ikke skal ligge i den fast.



Fakta om ferien

Antal kilometer i alt5171 km
Antal overnatninger26
Antal personer3 voksne og 1 barn
Forbrug pr. dag1033 kr.
Vignetter og vejafgifter1245 kr.

Besøgte campingpladser på ferien:

CampingpladsPris pr. natRestaurantInternetTemperatur
Camping Oase220 kr.339 kr.?25-27
Camping Napfeny144 kr.227 kr.?25
Camping Simuni343 kr-485 kr.?26-31
Camping Porte Sole309 kr.444 kr.?28-35
Camping NordSam255 kr.728 kr.?26-28

Links:

Campingpladser
Camping Oasewww.campoase.cz
Camping Napfenywww.balatontourist.hu
Camping Simuniwww.camping-simuni.hr
Camping Porto Solewww.campingrovinjvrsar.com
Camping NordSamwww.camping-nord-sam.com

Attraktioner og kilder:
Baredine-cavewww.baredine.com
Ishulen i Werfenwww.eisriesenwelt.at
Saltminerne i Salzburgwww.salzwelten.at
Salzburgwww.salzburg.info