Bellinge Kirke

Bjerreby Kirke (Tåsinge)

Brejninge Kirke (Tåsinge)

Brylle Kirke

Brændekilde Kirke

Brødremenighedens Kirke

Christianskirken (Fredericia)

Dalby Kirke

Dalum Kirke

Den tilsandede Kirke

Ebeltoft Kirke

Fangel kirke

Haderslev Domkirke

Havrvig Kirke (Søndervig)

Hjerting Kirke (Esbjerg)

Højer Kirke

Landet Kirke (Tåsinge)

Lyng Kirke (Fredericia)

Marie Magdalene Kirke (Ryomgård)

Møgeltønder Kirke

Ribe Domkirke

Sanderum Kirke

Sct. Laurentius Kirke (Kerteminde)

Sct. Nicolai Kirke (Bogense)

Sct. Nicolai Kirke (Svendborg)

Silkeborg Kirke

Skt. Povls Kirke (Korsør)

Stenløse Kirke

Sædden Kirke (Esbjerg)

Sønderho Kirke

Thorsager Rundkirke

Tommerup Kirke

Tønder Kristkirke

Viborg Domkirke

Vor Frue Kirke (Svendborg)

Østerlars Rundkirke

Århus Domkirke

Vi kom forbi Bellinge Kirke på jagt efter en geocache og skulle ind i kirken for at løse opgaven. 
Vi havde hørt om kirkens smukke kalkmalerier, men havde aldrig set dem - det fik vi så lov til denne dag!

Bellinge kirke er en sengotisk kirke med skib og smallere kor og blev bygget omkring 1300-tallet. Tårnet er opført i middelalderen og i den forbindelse blev døren anbragt i tårnet mod vest. Da våbenhuset blev tilføjet til tårnet blev den gamle døre lavet om til et vindue og døren fik sin nuværende placering. 

Kirken er muligvis indviet til Skt. Jørgen - jvnf. kalkmaleriet af Skt. Jørgens kamp med dragen i tårnrummet.

Det var ikke ret mange kalkmalere, som signerede og daterede deres malerier, men lige præcis dem i Bellinge er begge dele. Derfor ved vi, at de er udført af Ebbe Olsens og Simon Petersen i 1496. Kalkmalerierne er utrolig velbevarede - dette skyldes primært, at de var kalket over i ca. 300 år. Efter reformationen i 1536 skulle man ikke sidde og kigge på disse katolske billeder, men hører på præstens danske prædiken (som i øvrigt godt kunne tage over en time).

Billederne er 'kopier' af nogle af billederne i 'biblia paiperum' - også kaldet fattigmandsbibelen - og da det er kopier, kunne de male billederne i kirken på 2-3 uger.

Kalkmalerierne blev afdækkede i 1886 og er blevet restaureret et par gange siden.

Altertavlen er en såkaldt fløjaltertavle og er fra nordtyskland og fra omkring 1525. Fodstykket er fra 1703 og topstykket fra 1750. Midterfeltet viser Jesus på vej til Golgata bærende på sit kors. 

Lige ved siden af midterstykket ses fire personer - det er ikke de fire evangelister, men derimod 4 vigtige personer fra kirkens liv:
- Hieronimus (ses med kardinalhat), som oversatte bibelen til latin (353-430)

- Augustin (ses med et hjerte) var kirkens store tænker (353-430) 

- Ambrosius (ses med en hærfugl) fandt på at bruge salmer (340-397) 

Gregor den Store (ses med en pavekrone) var en stor organisator af missionen, (540-604) 

På fløjene ses de 12 apostle, med de redskaber de blev pint til døde med.

Døbefonten i granit stammer muligvis helt tilbage fra en trækirke, der har stået her på stedet før stenkirken blev bygget.

Kilde: www.bellingekirke.dk

Læs mere om kirken her: Vindebyøre 2011

BRÆNDEKILDE KIRKE - SEPTEMBER 2011

Sengotisk kirke med skib og kor i ét fra ca. år 1300. Og sjovt nok er der kun vinduer i den ene side af kirken...

Altertavlen er en fløjaltertavle fra 1500-1525. Det er et billedskærerarbejde af Henning von der Heide, hvor midterfeltet viser korsfæstelsen og fløjene viser 6 motiver fra lidelseshistorien. Under altertavlen findes malede våbenskjolde for C.U. von Westen og hustru A. Stampe. Westen var sognepræst i slutningen af 1700 tallet. 

Alterbordet af munkesten med et panel fra 1641.

Sandstensdøbefont er fra 1917 og rænæssance-prædikestol fra 1580.

Kilde: www.bellingekirke.dk

Fra 1936 begyndte man at afholde 'prædikengudstjeneste' i kapellet og da man i 1941 konstaterede, at der boede ca. 4000 mennesker i området, som man gerne ville kunne 'give den fulde pakke' med nadver, barnedåb og vielser, så ansøgte man om at få kapellet indviet til kirke. Denne tilladelse blev givet og kapellet blev udvidet med en korbygning og, prædikestol, alter, knæfald og døbefont. På dette tidspunkt var den en del af Trinitatis sogn, men i 1949 blev der etableret et selvstændigt sogn omkring kirken.

I 1950'erne begyndte man at tale om at udvide kirken og der blev udarbejdet tegninger hertil, men selv udførelsen trak ud. I 1968 byggede man menighedslokalerne (Christianshus) og efterfølgende udfyldte man hullet mellem Christanshus og kirken med den nye kirkebygning. Den nye kirkebygning blev indviet i 1972.

Kirkerummet er 6-kantet og der er ikke noget afgrænset kor. Nederst til højre står den gamle døbefont, som ikke længere benyttes. Alterudsmykningen er udformet af guldsmed Bent Exner, der også har tegnet og udført altersølvet.

I perioden 2001-2007 skabte kunstneren Bjørn Nørgaard glasmosaikkerne bag altertavlen, altertavlen og lysestagerne på alteret. Glasmosaikkerne viser billeder fra både det nye og det gamle testamente. Alterbilledet er fremstillet i kobber og belagt med bladguld og forestiller nadveren skærtorsdag aften. I midten ses Jesus og han sidder med rigtigt (!) brød og vin. Lysestagerne er fremstillet i sølv og den venstre stage forestiller Jesus, der vasker fødderne på disciplen Peter, inden de sætter sig til bords. På den højre stage kan man se Jesus i Getsemane Have efter måltidet. Han er alene og græder.

Kilde: www.christianskirken-fredericia.dk

Klosteret blev omdannet til len under navnet Kristiandal og Ellen Marsvin fik i 1620 gården i forlening. Her opdrog Kirstine Munk datteren Leonore Christine og under 30-årskrigen fungerede gården som hovedkvarter for kongen.
Herregården Kristiansdal blev i øvrigt igen kloster i 1906, da de tyske katolske Hedvig-søstre købte den.

Oprindeligt var kirken således både klosterkirke og sognekirke og der har i tidernes morgen været et pulpitur ('altan') inde i kirken, hvor nonnerne sad.
Kirken er opført gennem en længere årrække og bærer præg af romansk byggestil såvel som gotisk byggestil..

Ellers kan man især lægge mærke til kalkmaleriet af manden der klamrer sig til en stolpe, til barokalteret, der er fra 1650 og prædikestolen - de sidste to begge skåret af billedskærer Anders Mortens, Odense.
Her er også en fin gammel døbefont, som menes at stamme fra den gamle Hjallese Kirke. Og hvis man bevæger sig ud på kirkegården findes Christen Kolds gravsted bag kirken.

Kirken er i modsætning til Hjallese Kirke, som vi i dag benytter, gammel! Skibet og koret er opført omkring år 1150, mens tårnet og våbenhuset først er blevet opført i 1400-tallet.

På korets østgavl ses en flersidet pille/udbygning – det er resterne af et messespir fra 1400-tallet. Selve spiret forsvandt i midten af 1600-tallet. 

Hjallese Kirke er en ny kirke, som er indviet i 1983. Udefra ligner den nok ikke i alles øjne en kirke – Helles niece har i hvert fald en gang spurgt, da hun var på ferie, om ikke vi skulle en tur i svømmehallen...

Helt tilbage til 1183 nævnes Hjallese Kirke i et dokument, hvor biskop Simon overdrager kirken til de hellige nonner på Nonnebakken. I 1532 bliver den så igen sognekirke – denne gang for Hunderup menighed. To år senere mødes den fynske adel under ’Grevens Fejde’ i kirken for at anerkende Christian den 3. som Danmarks konge.
Efter reformationen i 1536 bliver Dalum Kirke sognekirke for beboerne i sognet og lensmand Jørgen Marsvin får derfor i 1576 ret let lov til at rive Hjallese Kirke ned. Mursten og tømmer bliver brugt til opførelsen af hans gods, herregården Hollufgård

Hjallese Sogn har derfor ingen selvstændig kirke i flere hundrede år, men i 1961 begynder man så i Dalum Menighedsråd på det første arbejde med at få bygget en ny kirke i Hjallese. Efter mange år med forhandlinger, opsparing til byggeriet, godkendelse fra kirkeministeriet, projektering mm tages første spadestik så endelig i 1982 og indvielsen sker i 1983.

Inde er kirken meget enkel – det der springer mest i øjnene er altertavlen. Altertavlen er udført på en stor port, som kan skydes til siden. En anden port ved siden af kan hejses op. Derved kan menighedssalen ved siden af inddrages i kirken og antallet af gæster i kirken øges betragteligt. På altertavlen er der to tekster fra bibelen: indledningen til Første Mosebog med store sorte bogstaver og indledningen til Johannes-Evangeliet med små hvide bogstaver.

I kirken er også et andet spændende stykke kunst: en slags helleristning, der forestiller et skib. Skibet var anledning til nogle drøftelser pga ligheden med de gamle helleristninger og bronzealderens soltegn. Dette var lige ved at være hedensk nok til en kirke.

I anledning af kirkens 25 års fødselsdag blev der indkøbt ny kunst til kirken – alle udført af kunstneren Agnete Brittasius. Det er bl.a. de tre høje skulpturer foran kirken, korset på kirkens gavl og et stentøjsrelief inde i kirken.

Kirken er bygget som et center med konfirmandlokale, møderum, kontor og køkken er i samme bygning som kirken.

I kirkerummet ser man straks den store limtræskonstuktion, som ligner et træ og som bærer taget. Træet er et symbol på livstræet, det evige, det træ, hvis rødder trækker vand op fra urhavet. Men tanken om kundskabens træ, der lokker med sine forbudne frugter, ligger også og lurer. Træet er et alsidigt jødisk-kristent symbol.

Alteret er udstyret med et stort tredimensinelt kors tegnet og udført af guldsmeden Bent Exner. 320 lueforgyldte sølvkugler hænger på korsets 6 arme. Kuglerne forbindes med stålkæder på kryds og tværs. 

Døbefonten er hentet fra Erritsø kirke. Man hælder til den teori, at den ottekantede font har fungeret som vievandskar i katolsk tid. Fonten er fra ca. 1400 tallet og har muligvis ligget på Erritsø kirkegård i nogle hundrede år, hvad kalkaflejringerne i hulningen tyder på. Der er indridset to treenighedstegn på kanten af fonten. De ses tydeligt, når lyset falder ind over døbefonten fra det lille runde vindue. 

Orglet pryder rummet med de karakteristiske spanske trompeter, der står ud i rummet. Dermed brydes de mange lodrette linier, der er i kirkerummet.

Kilde: www.lyngkirke.dk

Desværre lagde de nye hvælvinger et meget stort tryk på de romanske mure og det endte med, at det nordre trappetårn styrtede sammen julemorgen 1283 og dræbte mange mennesker. i stedet for at genopføre tårnet, byggede man det nuværende borgertårn.

Kirken var meget rig i middelalderen og mange ønskede at blive begravet inde i kirken - og havde man penge nok, kunne man få sit eget alter - kirken rummede på et tidspunkt 50 altre. mellem 1200 og 1350 blev der bygget mange små kapeller på siderne af de to sideskibe at de til sidst voksede sammen og blev til to nye sideskibe. I 1402 blev væggene mellem kapellerne revet ned og Ribe Domkirke er nu den eneste danske kirke med 5 skibe.

Efter reformationen i 1536 gik der lang tid før kirken begyndte at holde gudstjeneste på dansk og i 1500-tallet blev prædikestolen så indføjet i kirken. I stedet for altre og kapeller blev der nu ophængt mindetavler (epitafier) for de døde.

I 1500 og 1600-tallet forfalt kirken rigtig meget pga. svenskerkrigen, den voldsomme stormflod, pest mm.

I perioden 1864-1920 gik den tysk-danske grænse lige syd for Ribe og i denne periode blev kirken restaureret kraftigt. Kirken blev anset for et stort dansk nationalt symbol.

Den største nyere ændring i kirken er Carl Henning Pedersens dekoration af apsis. Her ses nu farvestrålende kalkmalerier, mosaikker og glasmosaikker.

Kilde: www.danhostel-ribe.dk

Vi beklager at billedet indscannet og dermed ikke er af så høj kvalitet.