Bjergstenurt

Blåbær

Blålyng

Drue-hyld

Firblad

Fjeldsimmer

Fjeldviol

Haveklinte

Hønsebær (svensk)

Klitrose

Knopurt (alm.)

Kragefod

Kællingetand (alm.)

Majgøgeurt

Mispel

Multebær

Paryk-blækhat

Plettet gøgeurt

Ramsløg

Revling

Rypelyng (alm.)

Skovjordbær

Skovmærke

Skovstjerne

Slangehovede (alm.)

Smalbladet Kæruld

Sort skæne

Timian (bredbladet)

Tue-limurt

Tyttebær

Ukendt plante #1

Kilder: 

• Politikens store naturbog 1. udg. 3 oplag fra 2001 

• hjemmesiden www.haveabc.dk

• hjemmesiden www.fugleognatur.dk 

• Feltbog over nordeuropas flora fra 1987

• Vilde blomster i Danmark & Nordeuropa fra 2010

• Svampe i Danmark & Nordeuropa fra 2010

• Lademanns naturfører - farve-flora fra 1983

• hjemmesiden www.danmarksflora.dk

Bjergstenurt (sedum reflexum)

Disse fine blomster er fotograferet på fjeldtoppen Lille Raipas ved Alta i Nordnorge. Det er altid skønt at se blomster, hvor naturen er allermest barsk.

Stenurten er en slægt med ca. 50 arter og er en sukkulent.

Bladene er nærmest tykke nåle.

Blomsterne er 5-tallige og her gule.

Blåbær (vaccinium myrtillus)

Blåbær mødte vi på hele vores Nordkapp-tur i 2011. De første fandt vi i skovene ved Camping Bredäng ved Stockholm og de sidste ved Lillehammer. Der findes næsten ikke noget bedre end at vandre i skoven og så plukke blåbær på vejen.

Planten er en lav, løvfældende busk med stive og kantede skud.

Bladene er ægformede med savtakket kant og er lysegrønne og hårløse.

Blomsterne er nærmest uanseelige – de er grønlige eller lyserøde og sidder enkeltvist ved bladhjørnerne.

Frugten er sorte bær med blådugget skind.

Blålyng (Phyllodoce caerulea)

Denne smukke plante stødte vi på ved polarcenteret på E6 i Norge, da vi kørte hjemad fra Lofoten.

Blålyng hører til lyngfamilien og vokser i fjeldene i syd og op til kysten ved Nordkapp. Den vokser tit på heden sammen med blåbær, men findes også i fyrre- og fjeldbirkeskov.

Bladene er smalle og grønne.

Blomsterne er rødviolette, som senere bliver mere blå.

Drue-Hyld (Sambucus racemosa)

Disse buske så vi flere steder i og ved Camping Bresäng ved Stockholm. De er rigtig flotte med de røde bær der lyser op.

Det er en stor løvfældende busk med en stivgrenet og åben vækstform. Hele planten er giftig.

Bladene er uligefinnede med ægformede småblade. Oversiden er grøn, mens bladstilken er grøn-violet.
Blomsterne sidder i klaser og er små og grønligt-hvide.
Bærrene er røde og runde.

Disse er fundet i en skov på Tåsinge - skovbunden var meget blød og 'gyngende' - men vi var på skattejagt, så selvfølgelig fortsatte vi!

Planten er en ugrenet stængel med en enlig blomst i toppen!

Blade: som regel 4 bredt elliptiske blade i en krans rundt om stængelen.

Blomsten er grønlig. De udsender en ådselagtig lugt for at tiltrække fluer mm.

Frugten: 1-2 cm stort, blåsort, kugleformet bær. 

Hele planten, især bærret, er giftig.

Fjeldviol (viola biflora)

På vej ud til en cache tæt på Nordkapp kom vi forbi disse små fine violer. De lyste så fint op mellem alle stenene.

Fjeldviol er en flerårig urt, der ynder fugtige steder i bjergene, mens den sjældent ses i skovene længere nede.

Bladene er runde og glatte og sidder spredt på lange stilke.

Blomsterne er klart gule med sorte streger og viol-formede.

Disse meget farvestrålende blomster havde vi set på Hindsholm kort før vores tur til Nordkapp. Og så stødte vi sørme også på den i Stockholm. Planten gror ikke normalt vildt, men her fandt vi den på en klippe i skærgården.

Haveklinten er to-årig – første år danner den en lille bladroset og året efter kommer blomsterne. Den er ret åben, nærmest busk-agtig og meget nøjsom.

Bladene og stænglerne er grålig-grønne og lodne.

Blomsterne er purpurfarvede og nellike-lignende.

(svensk) Hønsebær (cornus suecica)

Vi stødte på denne plante lidt nord for Lakselv tæt på Nordkapp. Nogle planter blomstrede mens andre havde fået frugter.

Planten er vintergrøn og har en tæppedannende vækstform, hvilket gør den rigtig velegnet som bunddække i rododendronbedet.

Det vi kalder blomsten er egentlig en masse små blomster, som er samlet i tætte endestillede hoveder. Under alle blomsterne ses så 4 store hvide højblade. Men for os ikke-botanikere, så ser det ud som en blomst pr. plante…

Bladene er helrandede (dvs. uden hakker i kanten) og de har ingen stængel. Bladene er ægformede til elliptiske og med parallelle nerver gennem bladet.

Frugten er en rød, kødlignende stenfrugt, som ikke er fuldt udviklet på vores billeder. Den opnår en diameter ca. 5 mm

Klitrose (Rosa pimpinellifolia)

Disse smukke roser med helt sorte hyben så vi tæt på Storebælt Camping i Korsør.

Det er en lav, løvfældende buskagtig plante med mange tætsiddende torne og børster på stænglerne.

Blomsten er flot hvid og enkel.
Frugten er et hyben, som bliver kulsort.

Disse flotte lilla kurveblomster stod på strandarealet ved Storebælt Camping i Korsør.

Det er flerårig plante, som elsker at gro på overdrev, enge og forstyrret græsland.

Bladene er aflange, ellipseformede og sidder hele vejen op på stilken.

Blomsten er en lilla kurveblomst med en stor opsvulmet grund.

Da vi kørte på påskeferie ved Gardasøen, så vi lysegule marker i Østrig - det var kodriverne der blomstrede. Vi blev helt nostalgiske og kom til at tænke på de gule kodrivere, vi plukkede som børn!
Da vi kom hjem og satte vognen op på Vindebyøre for foråret - ja så blomstrede kodriverne på skrænterne ned mod vandet!

Dem vi så i Østrig var - så vidt vi kan bedømme - fladkravet kodriver (primula elatior), som har en bladroset, hvorfra der kommer en opret blomsterbærende stængel.

Bladene er ægformede og dunhårede,

Blomsterne er samlet i skærme og har lysegule kronblade med et varmtgult svælg.

Blomsterne er lysegule, men bliver mere grønlige, når de nærmer sig det tidspunkt, hvor de vil visne.

                                            Til sidens top

Kragefod  (Potentilla palustris)

Denne kragefod så vi på kanten af en sø i Finland. Vi gjorde holdt for at spise frokost og kom nærmest til at sidde oppe i den. Dens farve er helt fantastisk.

Planten er en staude, der vokser i moser og sumpe, på våde heder og enge samt ved kanten af søer og åer.

Bladene er 5-fingrede med en groft takket kant og mørke grønne

Blomsterne er endestillede og brune./mørke grumset-røde De har 5 kronblade og formet som potentil-blomster.

Disse yndige gule blomster er fotograferet nær Storebælt Camping i Korsør.

Det er en meget lav klatrende plante - op til 10 cm høj - og er meget almindelig i Danmark. 

Bladene er sat sammen af 3 småblade. Småbladene er omvendt ægformede med en blå-grøn underside. Egentlig er der 5 blade, men de to sidder tæt ind til stænglen, så de kommer til at se 3-fingrede ud.

Blomsterne er gule og sidder i skærme med 2-7 enkelte ærteblomst-lignende blomster.

Knopperne er i øvrigt orange.

Her skal også være plads til enkelte planter, som vi har set i Danmark!

Denne majgøgeurt så vi, da vi var på camping i Bogense i foråret 2009. Den er meget smuk, er en orkide og er fredet i Danmark.

Den blomstrer i slutningen af maj - selvom vi nu så den først i maj... - og bliver op til 40 cm høj.

Bladene er oftest brede og plettede på oversiden. Det er den her nu ikke, men det gør ikke noget, for de kan også være uden pletter!
Der er et billede af et plette eksemplar her!

Blomsten er purpurfarvede og der er op til 50 blomster på hver stængel. Blomsterfarven kan variere helt til hvid.

                                             Til sidens top 

Dette lille træ stødte vi på i en park i Odense.

Det er et lille løvfældende træ eller busk med en tæt krone, som bliver op til ca. 6 m i højden.

Blomsterne er hvide og har smalle bægerblade, der er længere en kronbladene.

Frugten er brun, når den er moden og næsten rund. Den kan spises, når den har fået frost, men vi har ikke smagt på den.

Da vores dreng var lille kaldte vi ham for ’Multe’, når vi skulle drille. Multebærrene her fandt vi i Norge.

Multebærret er en staude med en krybende og dækkende vækst. Hver stængel bærer 2 blade og en blomst.

Bladene er lysegrønne og runde med 5 afrundede lapper

Blomsterne er hvide og regelmæssige

Frugten ligner et gult hindbær. De er først mere røde, men bliver gule, når de er modne. De smager skønt.

Disse små fine blomster groede på strandarealet ved Storebælt Camping i Korsør.

Det er en klatrende eller nedliggende plante, som kan komme til at fylde en del.

Bladene har 8-10 lancetformede småblade og en lang slyngtråd i spidsen.

Blomsten har en ærteblomst-agtige i lange ranker.

Disse to svampe stødte vi på ved Tommerup Kirke - det er samme svamp, bare på forskelligt stadie.

Den hører til blækhattene og er op til 6 cm i diameter og 10-20 cm i højden. 

Hatten er høj, ægformet eller kegleformet og dækket af pjuskede hvide skæl.

Lamellerne er først tætsiddende og hvide, men bliver hurtigt rosa og opløses derefter til en sort væske.

Stokken er høj, hvid og hul.

Kan spises - men bedst når den er ung (hvem der så forstår det )

Plettet Gøgeurt (Dactylorhiza maculata ssp. maculata) 

På vej op af en klippe på Lofoten, hvor vi skulle finde en cache, nærmest faldt vi over denne orkide. Vi havde ikke taget kameraet med op, så jeg tog da lige turen to gange – for vi ville have et billede af den!

Vi har besluttet (!) at det er en plettet gøgeurt – den har spidsere og længere lancetformede blade end maj-gøgeurten og læben på blomsten er bredere og mere rund. I forhold til skov-gøgeurten har denne kun en svagt delt læbe med en lille midterflig. Skov-gøgeurtens blomsterstand er pyramideformet, hvor den plettede majgøgeurts er mere cylindrisk.

Bladene er lancetformede og plettede på oversiden og blegt blågrønne på undersiden.

Blomsten er hvid med violette aftegninger. Læben er trefliget.

Disse ramsløg stødte vi på i en skov på Tåsinge da vi var ude at geocache. 

Ramsløg kaldes også skovens hvidløg for når man rører ved dem, dufter der rigtig meget af hvidløg. Ramsløg har siden stenalderen været brugt som krydderi.

Bladene er langstilkede og smalt elliptiske. De er meget grønne.

Blomsterne er små og hvide og sidder i kugleformede stande.

Frugten er kapsler med mange små sorte frø.

Revling (empetrum nigrum)

Disse mødte vi flere steder især i Nordnorge, hvor de groede lige ved siden af blåbærrene. Da vi ikke vidste, hvad det var for en plante, smagte vi ikke på bærrene, men det viser sig nu at det kunne vi godt have gjort.

Revling er i familie med lyng og der findes to slags: Alm. revling og fjeldrevling. Fjeldrevling er kraftigere end den alm. revling og samtidig er den tvekønnet. Vi indrømmer blankt, at vi ikke er klar over, hvilken revling vi er stødt på…

Bladene er nåleagtige og faste og mørkegrønne.

Blomsterne er små og lyserøde og på den alm. revling findes han- og hunblomster – på fjeldrevlingen findes kun en slags blomster.

Frugten er et bær. De er sorte – uden det blå lag som på blåbærrene – og faste med hårde sten. Det har en let bitter/fad smag og kan ikke bruges til madlavning. Samtidig indeholder de et giftstof, som gør dem uspiselige i store mængder.

På vores tur rundt på Nordkapp-plateauet ’faldt’ vi over disse små fine blomster.

Almindelig rypelyng er en dværgbusk med krybende eller opstigende vækst – og dværg – det er den i hvert fald, for den er ikke mange centimeter høj! Planten vokser ekstremt langsomt – en plante med en stammediameter på 10 mm kan være 100 år gammel og fra den spirer til den blomstre går der op til 10 år!

Bladene er spredte og ovale med rundtakket kant. De er mørkegrønne på oversiden og hvide og hårede på undersiden.

Blomsterne er hvide og sidder på 3-5 cm lange stængler. Blomsterhovedet følger solen 360 grader rundt, så de hele tiden udnytter den mest muligt. Der er normalt 8 hvide kronblade, men der kan være flere.

Også set under navnet Fjeldsimmer

Skovjordbær  (Fragaria vesca)

Disse skovjordbær stødte vi på i en skov nær Camping Bredäng ved Stockholm. Sabrina plukkede og plukkede for de smagte rigtig godt.

Skovjordbær er en staude med tueformet vækst.

Bladene danner oftest en grundstillet bladroset. Det enkelte blad er et klart grønt tre-fingeret blad, der består af 3 småblade med silkeagtige hår på bagsiden.

Blomsterne sidder på særlige stilke og den enkelte blomst er regelmæssig og har 5 hvide kronblade.

Denne - og mange flere - fandt vi en skov på Tåsiinge. Den dufter rigtig godt - især i regnvejr! Tidligere blev den da også brugt tørret i små poser i tøjskufferne og ophængt i kranse indendøre. Og det siges at skovmærkesnaps skulle smage dejligt...

Kaldes også Bukkar og er en tæt vintergrøn staude, der gror i skovbunden.

Bladene sidder i 6-8 kranse og er lancetformede og er flot grønne.

Blomsterne er små hvide halvskærme, der ligesom svæver over bladene.

Frugten er todelte og hænger fast i tøj og pels.

Disse små fine hvide blomster er fotograferet på Nordkapp i 4 graders varme en julidag i 2011.

Det er en fin, glat flerårig plante.

Bladene sidder i en enkelt krans omkring stænglen et stykke over jorden og er ægformede.

Blomsterne er stjernformede, har 7 hvide kronblade - hvilket er meget usædvanligt.

Almindelig Slangehoved (Echium vulgare)

Denne plante mødte vi ved en ridebane i skovene ved camping Bredäng. Vi var på en cachetur og syntes den så fantastisk flot ud som den stod der i kanten af området.

Slangehoved er en toårig plante med en opret vækst. Det første år dannes kun en roset, mens stænglen skyder op næste forår. Hele planten er dækket af stive hår.

Bladene er spredstillede og lancetformede.

Blomsterne er blå og tragtformede og de kommer på svikler på stænglen. Svikler er aks- eller klaselignende blomsterstande, som før udspringningen er sneglehusformet/sammenrullet.

Smalbladet kæruld (eriophorum augustifolium)

Denne planter danner nogle fantastiske ’tæpper’ i Finland og Nordnorge. Den ene dag, hvor vi valgte at tage frokosten ved kanten af en sø i Finland, da fandt vi et sted, hvor vi kunne komme tæt på dem. De ynder nemlig sumpet jord…

Planten er en flerårig, urteagtig plante, der holder af fugtige enge og moser.

Bladene er linjeformede og græsgrønne.

Blomsterne sidder i enden af de overhængende stængler og er sammensat af 3-5 aks. Hver blomst er omgivet af spinkle hvide hår i stedet for blade. De spinkle hår vokser sig med tiden længere og bliver til lange, hvide, silkeagtige uldhår, som er fæstet på frøene.

Denne plante så vi i Stockholm.

Det er en halvgræs, hvilket betyder at de mangler blomsterblade, mens støvblade og griffel er gemt bag et støtteblad – også kaldet dækblad.

Bladene er meget smalle.

Bredbladet Timian (Thymus pulegioides)

Disse smukke blomster stod i Stockholm ude på Beckholmen.

Timian er en flerårig dværgbusk.

Blomsterkronen er uregelmæssig, røde og omkring 6 mm. Alle skud ender i en blomst.

Bladene er ægformede/elliptiske med rødlige pletter.

Tue-limurt (silene acaulis)

Denne tue-limurt så vi på Nordkapp – næsten helt ude ved kanten!

Planten er en lille pudedannede flerårlig plante, som gror på bjergtoppe og klippefyldte områder i højlandet. Men den findes også i havniveau allerlængst nordpå – og vi kunne jo dårligere komme længere nordpå.

Bladene er små tætstillede, linjeformede og danner mos-agtig puder, når den ikke blomstre.

Blomsterne er rosa og er op til 10 mm. Den har 5 let kløvede kronblade.

Tyttebær stødte vi på flere steder i Sverige og Norge og vi så dem også for flere år siden – en aflægger fra dengang breder sig i vores rododendronbed…

Det er en stedsegrøn busk, som danner puder eller tæpper.

Bladene er ægformede og kanten ruller lidt ind under. De er blanke og mørkegrønne på oversiden.

Blomsterne er klokkeformede og hvide eller rosa og sidder i klaser på spidsen af skuddene.

Frugten er røde bær.

Denne meget lave plante er fotograferet på Nordkapp, sommeren 2011.

Vi er ret sikre på at det er 'frugten' der lyser rødt op.

Bladene er mørk-grønne med en rød kant og på nogle af dem ses en håret kant/bagside.