|
Kilder:
|
|
Almindelig
agave (agave americana)
Vi fandt dette eksemplar i San Antonino på Korsika. Agave er lette
at kende, men også rigtig flotte.
Agave er en flerårig, urteagtig plante, som vokser i en roset. De tåler
megen tørke. Når en agave har blomstret, dør selve planten. Planten
formerer sig dels ved frø men i også i høj grad ved sideskud.
Blade: er kødfulde og læderagtige.
De er spidse og ofte med torne på kanten. De kan være over 1 m lange
og er grågrønne.
Blomst: på 8-10 m høje
stængler kommer der smukke, hvidgrønne blomster.
Til sidens top
|
|
|
|
Appelsintræ
(Citrus sinensis)
Det her eksemplar står på Auto Kamp Kate i Mlini i det sydlige
Kroatien.
Det bliver ca. 10-12 meter højt og er tornet.
Blomster: hvide og duftende
Blade:
Frugten: kender vi vist alle...
Til sidens top
|
|
|
Asteriscus
maritimus
Denne gule pude så vi i Bonifacio på Korsika – vi
er vilde med, at der pludselig står en blomst, som lyser op i et ellers
tørt og trist landskab.
Den er pudedannende og er egentligt en håret dværgbusk.
Den bliver op til Ø 45 cm og max 30 cm høj. Denne her var dog noget
lavere…
Blomster: gule margurit-agtige blomster.
Til sidens top
|
|
|
Bella sombra
(Phytolacca dioica)
Dette enorme træ fandt vi i Porto Vecchio på Korsika – på byens
torv, hvor det gav god skygge til rigtig mange isspiser og øldrikkere!
Træet har en paraplylignende krone og kan blive op til 15 m i omkreds
og og op til 18 m højt.
Ved: er blødt og svampet
og let at skære i og bliver derfor brugt til træskæring og til
bonsai.
Blade: mørke og blanke
– 6-15 cm lange
Blomst: hvidlige i lange
ranker.
Træsaften skulle være
giftig.
Til sidens top 
|
|
|
|
Blåregn (wisteria sinensis)
Denne blåregn så vi i Sirmione ved Gardasøen sidst i april. Blåregnen
blomstrede overalt i området på det tidspunkt og da det er en plante vi
holder rigtig meget af her i huset, ja så fik vi lige to blomstringer
dette år - først alle dem i Italien og derefter vores egen noget tid
efter vi kom hjem.
|
|
Det er en kraftigt voksende, slyngende busk, som let får 10 m lange
ranker. Den hører til ærteblomstfamilien og blomstre lige før eller
samtidig med at den får blade.
Blomsten er svagt duftende, blåviolette og hænger ned i lange klaser.
Bladene ville vi sige var ca. 5 cm, men i virkeligheden er de 25-30 cm
lange, for hvert blad består af 11-13 små blade.
Til sidens top
|
|
|
Bougainvillea
(Bouganvillea glabra) Den er bare superflot, når den gror op af et hus.
Billedet øverst er fra Split i Kroatien. Billedet nederst viser,
hvordan den kan komme til at sætte farve på en hel by. Her er det
Mlini ved Dubrovnik.
Det er en slyngplante på op til 12 m. Stænglerne
er tornede og træede. Tornene er dækket af en sort, voksagtig
substans.
Blade: er skiftevis, enkle ovale-spidse,
4-13 cm lange og 2-6 cm bred.
Blomsten er egentlig lille og hvid, men hver klase er omgivet af
3 eller 6 bægerblade med klare farve. Og det er dem vi ser som
blomsten!
Frugten er en fem-fliget
skalfrugt
Til sidens top
|
|
|
|
Bregne (polysticum setiferum)
Denne bregne fik vi fotograferet, da vi besøgte vandfaldet i Varone
ved Gardasøen. Ved vandfaldet findes en lille botanisk have.
De grønne 'grene' er 30-120 cm lange og som er lancetformede og
fjernitdelte. Hver lille 'sideblad' på grenene er 4-14 cm lange og
består af to rækker små blade.
På undersiden af bladene findes sporerne.
Til sidens top
|
|
|
Bupleurum
falcatum corsicum
Hører til skærmplantefamilien.
Kan blive op til 1,5 m høj
Bliver anvendt i naturmedicin.
Til sidens top
|
|
|
Citron (citrus limon)
|
|
|
Dette lille citrontræ så vi i aprilmåned ved Gardasøen.
Citrontræet er et lille træ på 3-7 m og er stedsegrønt.
Bladene er først blanke og rødlige, men bliver senere lyst
olivengrønne og svagt skinnende. De er 6-12 cm i længden og 3-6 cm i
bredden. De er aflange eller elliptiske.
Træet har torne på grenene.
Blomsten er hvid og 2-3 cm i diameter og velduftende. De sidder enten enkeltvis eller i
små klaser. Citrontræet kan i princippet blomstre året rundt og man
kan derfor se blomster og frugter samtidig.
Frugten er gul - eller grøn! Den er klar til høst efter ca. 7 måneder og man skulle tro at farveskiftet fra grøn til gul var det rette tidspunkt. Men det holder ikke helt stik, da farveskiftet er temperaturbestemt.
Frugten skifter farve ved 13-14 grader og man høster derfor frugten, når den har nået den rette størrelse - ligegyldigt om den er gul eller grøn.
Den gule farve kan man derefter få frem ved korrekt lagring.
|
|
|
Ægte
cypres (cupressus sempevirens)
Dette eksemplar stammer fra blomsterhaven Parc de
Sallecci på Korsika – men vi har set rigtig mange rundt om - især i
Italien
Det er et slankt træ på op til 30 m, som man næsten
ikke kan tage fejl af.
Nålene:
skældannende og mørkegrønne.
Blomsten:
sidder i spidsen af de korte grene.
Frugten:
er træagtige kogler og modner efter to år.
Til sidens top
|
|
|
|
|
Dværgpalme
(chamaerops humilis)
Denne
var plantet på et sandet område på Camping Kalypso på Korsika. En
rigtig smuk palme.
Den
kan blive op til 3 m og laver mange rodskud.
Blade:
runde og vifteformede – sidder på tornede stilke og kan blive op til
50 cm lange. Selve stilken kan blive op til 1 m lang.
Til sidens top
|
|
|
|
|
|
Euphorbia
rigida
Denne plante, som er en af mange i vortemælkfamilien,
så vi i Parc de Salecci på Korsika.
Blade:
smalle grågrønne eller blågrønne saftfyldte blade. Den hvide saft
kan irritere hud og øjne og er giftig for mennesker og nogle dyr.
Blomster:
Blomsterklase i toppen af stænglerne. Stænglerne dør efter
blomstringen.
Til sidens top
|
|
|
|
Figen
(Ficus carica)
Vi har set dem i Italien og i Kroatien. Det her træ
er fra Autokamp Kate, hvor det stod og gav skygge i den modsatte side
af, hvor vi lå!
Det kan blive op til 10 m. Er en løvfældende, rund busk eller et
mindre træ. Grenene er tykke med glat, grå bark.
Blomsten er meget lille og sidder tæt
sammen
på indersiden af en lille grøn pæreformet dims, som efter bestøvningen
vokser og bliver til figenfrugten.
Frugten modner året efter i juli-oktober og bliver lilla-sort.
Blade: stive med 3, 5 eller 7 rundede lapper Til sidens top
|
|
|
|
Figenkaktus (Opuntia ficus-indica)
Den her figenkaktus så vi på øen Lokrum, som ligger ud for
Dubrovnik. Den står i den botaniske have på øen og er meget gammel.
Planten kan blive op til 4 m høj og også meget bred.
Blade: er egentlig alle dens nåle...
Stænglerne: er det, vi normalt ville kalde 'bladene' - altså de
grønne skiver.... Kan blive op til 2-3 cm i tykkelsen.
Stamme: gamle eksemplarer kan udvikle en kort, træagtig stamme.
Blomster: gule - orange eller nærmest røde blomster i kanten af
skiverne.
Frugten: er oval og 5-8 cm lang. Den er besat med små ondskabsfulde
torne med endnu mindre modhager! Umoden er den grøn og bliver gul til violet når den er moden.
Frugten kan spises - man spiser ikke skindet, men det slipper ret let.
Til sidens top
|
|
|
|
|
Flaskerenser
(Callistemon citrinus, syn. Lanceolatus)
Denne her så vi i Ile Rousse på Korsika og indrømmet, det er ikke
vores bedste billede – det blev taget ud af vinduet, mens vi sad i en
langsomt kørende bilkø ind gennem byen… Alligevel syntes vi den skulle
med og hvem ved, måske er vi heldige at støde på den igen en anden
gang, så vi kan få et bedre billede.
Det er en yndefuld busk eller mindre træ på op til 3 m.
Blade: er ellipseformede og
velduftende og 3-7 cm lange og 5-8 mm brede. Lige når de springer ud er
de kobberfarvede, men med tiden bliver de mørkegrønne.
Blomst: er rød og det, der
er blomsten, er egentlig mange blomster placeret i et aks. Hvert aks er
6-10 cm langt og 4-7 cm i diameter. Det er de talrige støvdragere får
akset til at ligne en flaskerenser.
Til sidens top
|
|
|
Forårs-ensian (Gentiana verna)
De her små eksemplarer så vi på Blauherd på vej op til Rothorn
Paradise, hvorfra vi havde en fantastisk udsigt over Matterhorn. De er
ikke ret store, men man bliver helt glad, når man ser deres skønne
farve!
Det er en lavtvoksende plante på op til 6 cm, som kan danne tætte
puder og som vokser i op til 3000 m.
Bladene i rosetten ved jorden er lancetformede og klart grønne.
Bladene på stilken er mindre og mere ellipseformede. Blomsterne
er meget blå (billedet lyver ikke!)
|
|
|
|
Fønikspalme (phoenix canariensis)
Har vi set
rigtig mange steder. Det er hvad vi kalder en typisk palme! Og som alle
kan kende som en palme!
Den kan
blive op til 20 m. høj og har en tyk mønstret stamme. Mønsteret opstår
af gamle bladfæster og bladar. Kronen består af op til 200 fjerformede
blade.
Bladene er
meget store – op til 5-6 m med en tornet stilk. De har 150-200 par
småblade,
der er foldet på langs, siddende langs den kraftige midte.
Frugten er
orange og hænger i store klaser
|
|
Kaldes
også kanarisk daddelpalme.
Til sidens top
|
|
|
Granatæble
(punica granatum)
Dem vi mødte på Autokamp Kate var nærmest buske
og dannede et espalier hen over stien til stranden. Det lille træ og
blomsten fandt vi i Parc de Saleccia på Korsika.
Men det er
egentlig en busk/træ på op til 7-8 m og er løvfældende. Skuddene er
ofte firkantede og med torne.
Bladene
er 2-8 cm og aflange. Modsatte og skinnede og næsten stilkløse.
Blomsterne
er op til Ø4 cm og med 5-7 krøllede røde eller hvide kronblade og
mange støvdragere. Og er meget smuk.
Frugten
er rund op til Ø8 cm. Ved modning bliver den rødlig brun med mange
frø i et gulligt eller rødlilla frugtkød.
Til sidens top
|
|
|
|
|
Hawaii-blomst
(hibiscus rosa-sinensis)
Dette eksemplar fandt vi i Calvi på Korsika. Man bliver så glad, når
man møder sådan en busk, men tænker også lidt på den lille plante,
der står hjemme i en dansk vindueskarm.
|
|
Det er en stedsegrøn busk på op til 2 m, som nogle steder sydpå
anvendes til hæk.
Blomsten: er tragtformede,
store og oprindeligt røde som denne. Men fås i handlen i stort
set alle farver. Blomsten holder kun 1 dag, men den blomstre flittigt.
Blade: Ovale til lappede,
mørkegrønne, tandede
Til sidens top
|
|
|
Hængepil
(salix x chrysocoma)
Dette – og mange flere – kom vi forbi, når vi
skulle til stranden fra Camping Les Oliviers på Korsika.
Træet kan blive op til 22 m højt og ret let
genkendeligt.
Blade: fint tandede, lancetformede og klart gullig grønne på
oversiden.
Bark: er lys gråbrun
Raklerne: dannes ved bladfæsterne.
Selvom grenene burde være gule, så tror vi stadig det
er en hængepil – ellers kan man altid skrive til os…
Til sidens top
|
|
|
|
|
|
Vestligt
jordbærtræ (Arbutus unedo)
Dette eksemplar stammer fra Parc de Saleccia på Korsika,
men på Camping Les Oliviers havde man hække formet af denne busk.
Det er en busk eller et lille træ på op til 5 m i
højden
Barken: er rødbrun, ru og skællet
Frugten:
modner samtidig med at det blomstrer, hvorved man kan se både blomster
og modne frugter samtidig. Frugten er vortede, kuglerunde bær på ca.
Ø 2 cm, som skifter farve fra grøn over gul til mørkerød. Pga.
modningstidspunktet er frugterne på billedet stadig umodne…
|
Blomsten: sker i
oktober-november. Blomsterne er krukkeformede og hvide eller svagt lyserøde,
som hænger i store klaser op til 10 cm lange og 5 cm brede.
Til sidens top
|
|
|
|
Judastræ (Cercis sili'quastrum)
Disse smukt blomstrende træer så vi ved Gardasøen sidst i april. De
var helt utrolig flotte, men kan desværre ikke rigtig gro i
Danmark.
Træet hedder Judastræ, fordi det er det træ, som man mener, at
forræderen Judas hang sig selv i. (Mattæus 27,5 og Apostlenes gerninger
1,18)
|
|
Det er et lille, løvfældende træ på mellem 5- 12 m og det er ret
ejendommeligt, for mange af blomsterne kommer, før det får blade.
Blomsten er ærteblomstagtig og strålende rød. De sidder på de
ældre grene og stammen.
Bladene er nyreformede.
Frugten er en flad bælg
Til sidens top
|
|
|
|
Kartoffelblomst (Solanum rentonetti)
Denne her busk/plante fandt vi også i Parc de
Saleccia på Korsika.
Det er en meget forgrenet busk, som kan blive op til 6 m høj. I
Danmark bruges den som krukke-plante - ofte i en opstammet version...
Blade: ovale til lancetformede og glatte
Blomsten: kraftig blå med en meget gul midte
Hele plante er let giftig.
|
|
|
|
|
Ægte Kastanje (Castanea
sativa)
Dette træ fandt vi selvfølgelig i Kastanjeskoven på
Korsika – hvor ellers 
Træet er stort, løvfældende med en tæt vækst. Kan
komme til at måle 20x15 m.
Blomst: de lange blomster, man kan se er hanblomster – de
sidder i lange, stærkt lugtende aks og lyser op. Hunblomsterne er næsten
usynlige og sidder alene ved bladhjørnerne.
Bladene: er lancetformede med tandet – grænsende til tornet
– kant. Oversiden er mørkegrøn og glat og undersiden er meget lys og
filtet.
Barken: er rød- eller olivenbrun – senere nærmest mørkegrå
og revner på langs.
Frugten: er nødder i piggede, kuglerunde kapsler.
Til sidens top
|
|
|
|
|
|
|
Klokkefamilien
(Campanula)
Vi fandt den her i Parc de Saleccia på Korsika.
Er en stor familie med mange planter der ser ens ud
– sådan ved første øjekast. Hvilken en der her er tale om, er lidt
svært lige at sige for os… Højden variere mellem 5 cm og 2 m – de
kan være krybende eller opretstående eller hængende.
Blade:
varierer ofte i formen på den enkelte plante, så der er større og bredere
blade i bunden af stilken og mindre og smallere blade højere op. Ofte er
der hvid saft i bladet og i stilken.
Blomster:
i toppen af stilkene med 5 kronblade og ligner små klokker. Ofte blå,
men kan være hvide eller røde.
Til sidens top
|
|
|
Kodriver
Da vi kørte på påskeferie ved Gardasøen, så vi lysegule marker i
Østrig - det var kodriverne der blomstrede. Vi blev helt nostalgiske og
kom til at tænke på de gule kodrivere, vi plukkede som børn!
Da vi kom hjem og satte vognen op på Vindebyøre for foråret - ja så
blomstrede kodriverne på skrænterne ned mod vandet!
Dem vi så i Østrig var - så vidt vi kan bedømme - fladkravet
kodriver (primula elatior), som har en bladroset, hvorfra der kommer
en opret blomsterbærende stængel.
Bladene er ægformede og dunhårede,
Blomsterne er samlet i skærme og har lysegule kronblade med
et varmtgult svælg.
|
|
Dem vi så i Vindebyøre, er så vi vidt vi kan bedømme - storblomstret
kodriver (primula vulgaris). Der er tale om en plante med
rosetstillede blade, hvorfra der skyder små, korte blomsterstængler op.
Disse bærer hver en stand med ca. 20 blomster.
Blomsterne er lysegule, men bliver mere grønlige, når de nærmer sig
det tidspunkt, hvor de vil visne.
Til sidens top
|
|
|
Korkeg (quercus robur)
Korkegen her stod på Camping Kalypso på Korsika. På
øen findes rigtig mange korkege og som man kan se, så høster man også
kork på campingpladserne.
Det er et op til 20 m højt træ.
Bark: er furet og kantet. Lige når den er høstet, bliver
stammen helt rød. Barken høstes forsigtigt for ikke at beskadige den
underliggende bark. Korkbarken vokser ud på ny og man kan høste den
hvert 9.-12. år i alt ca. 10 gange i træets levetid.
Bladene: er små, hvidhårede på undersiden og tandede i
kanten.
Frugt: agern i dybe skåle med skæl, der bliver længere ud
mod kanten
Til sidens top
|
|
|
|
|
|
Vår-krokus (crocus
vernus ssp albiflorus)
Disse blomstrede overalt på monte Baldo, da vi besøgte bjerget ved
Gardasøen sidst i april. Det er nu meget sjovt at se en plante, som vi
herhjemme betragter som en haveplante, vokse vildt overalt!
Blomsten kan være hvid som her, men også violet eller stribet.
|
|
|
Kvæde
(Cydonia oblonga)
Det her var det mærkeligste træ vi længe havde
set – eller retter frugten på det var. De mindede alt af mest om
lodne pærer! Men var altså umodne kvæder!
Kvædetræet er et 5-8 m. højt, løvfældende træ
Frugt: Umoden: grøn. Moden:
lys, guldgul, pæreformet. 7-12 cm lang, 6-9 bred.
Blade: skiftevis placeret. Enkle,
6-11 cm lang, hel kant, tæt-håret med fine hvide hår.
Blomst:
hvid eller pink, Ø 5 cm, 5 kronblade
Til sidens top
|
|
|
Kyskhedstræ
(vitex agnus-castus)
Den her fandt vi udenfor Parc de Sallecia på Korsika.
Det er en løvfældende busk på op til 2 m i højden.
Blomst: små læbeblomster,
der sidder samlet på lange aks.
Blade: er trekoblede eller
5-7 fingrede, hvor hver ’finger’ er lancetformede. Bladene er mørkegrønne.
Til sidens top
|
|
|
|
Mandeltræ
(Prunus dulcis)
Først da vi fandt en mandel på jorden, blev vi klar over, at dette er
et mandeltræ! Det står på Auto Kamp Kate i Kroatien. Billedet af
mandler på træet er fra Parc de Saleccia på Korsika.
Træet kan fortsætte med at danne nødder i op til 50 år, er et
lille til mellemstort træ, med en forholdsvis åben krone, som kan
blive op til 10-15 m i diameter.
Blade: er 3-4 gange længere end de er brede, med fint
savtakkede kanter.
|
|
Blomsterne er velduftende og hvide eller lyserøde. De ligner andre
stenfrugtblomster f.eks. kirsebær.
Frugten er en stenfrugt, som en blomme, men med en aflang, hård og
grøn skal. Stenen under den grønne skal er brun og furet, men også
glat at føle på. Selve mandlen ligger inde i stenen.
Til sidens top
|
|
|
|
Sort morbær
( morus nigra )
Træet her så vi i Parc de Saleccia på Korsika, men vi så også et
par eksemplarer på Camping Aschiaghju, hvor de svinede helt vildt ned på
solsejlet… og fuglene elskede dem, men det blev svineriet ikke mindre
af!
Morbær er et 10-12 meter højt og bredkronet træ.
Blade: er dunhårede og
lysegrønne på undersiden og ru og græsgrønne på oversiden. Ofte kan
blade på samme gren have vidt forskelligt udseende. Bladene er savtakkede
i kanten.
|
|
Blomster: er grønne og ses
derfor ikke så meget
Frugt: minder rigtig meget
om brombær både i form, farve og størrelse. Kan spises og har en sødlig
og krydret smag. Anvendes f.eks. til marmelade. Teknisk set er frugten
slet ikke et bær, men en frugtstand, idet der ikke er tale om én frugt,
men mange små stenfrugter, der er vokset sammen.
Til sidens top
|
|
|
Nerium
(Nerium oleander) Nerium er en plante, som vi
kender herhjemme som
en stueplante. Men sydpå, så vokser de vildt.
De øverste står uden for
Pileporten i Dubrovnik. Og de nederste vokser i Mlini syd for
Dubrovnik. De forskellige blomsterfarver stammer fra Parc de Saleccia på
Korsika.
Det er en 5 m. høj stedsegrøn busk med en
halvkugleformet, åben vækst. Grenene er slanke og glatte.
Bladene er kransstillede, lancetformede og læderagtige.
Oversiden er blank og mørkegrøn, mens undersiden er mat lysegrøn.
Blomst: sidder samlet i endestillede halvskærme.
Fra naturen: lyserøde, dyrkede
former: hvide, lyserøde, mørkerøde til næsten rødviolette
Frugt: kapsler med talrige, hårede frø
Til sidens top
|
|
|
|
|
Oliven (Olea europaea) Her er
dels billede af en yngre plantage af
oliventræer på øen Lokrum ved Dubrovnik. I øvrigt en rigtig
dejlig ø. Og dels billede af en rigtig gammel oliven på Camping Les
Oliviers på Korsika.
|
|
De kan blive op til 15 m. og får en knudret stamme.
Bark: sølvgrå
Blade: lancetformede, grågrønne på overside, lysere på
bagsiden.
Blomst: hvid, danner lange aks i bladhjørnerne.
Frugt: olieholdig, først grøn, siden nærmest sort ved modning.
Til sidens top
|
|
|
|
Paternostertræ
(melia azedarach)
Det her eksemplar stod på Camping Les Oliviers på
Korsika og var vidunderligt at sidde under i middagssolen.
Træet er et lille, løvfældende træ med en kort
stamme. Når en højde på ca. 10 m.
Barken: mørk
og glat
Blomster:
regelmæssige, femtallige med lyslilla kronblade. Sidder i store toppe.
Blade: 2-3
dobbelte uligefinnede blade. Småbladene er ægformede med mere eller
mindre takket rand. Overside blank og friskgrøn.
Frugt:
runde stenfrugter, som bliver gule ved modning. De tørre frugter trækkes
på snor til rosenkranse, som bruges inden for flere religioner.
Til sidens top
|
|
|
|
|
Orientalsk platan (Platanus occidentalis) Den her
står i Mlini syd for Dubrovnik og er
plantet i 1742 - dvs. den er over 250 år gammel 
Den er 30 meter høj og stammen
er 6,8 m i omkreds ved foden.
Træet kan blive op til 30 m. og har en bred, uregelmæssig
kuppelformet krone og store grene.
Blade: dybt indskårne, smallere ved bladgrund
Bark: afskallende
Blomst: særskilt kugleformede hoveder på
lang nedhængende stilk.
Frugtstand op til Ø 3 cm.
Til sidens top
|
|
|
Pinjetræet
(Pinus pinea)
Det
nåletræ, som jeg tror vi flest gange har ligget under på en
campingplads. Det kan nogle gange grise voldsomt, da der ofte drypper
noget fedtet stads ned fra det.
Træet bliver op til 30 m. højt, er et stedsegrønt
træ med paraplyformet, bred krone.
Bark: rødbrun og sprækker i lodrette flager
Nåle: parvise, ofte snoede, 10-20 cm
Kogler: kugleformede, nedadhængende, 8-15 cm. Modner det 3. År.
Til sidens top
|
|
|
|
Alm.
Platan, London platan (Platanus x hybrida)
Det her lille og unge eksemplar stod inde i Dubrovnik, hvor
vi fotograferede det oppe fra muren.
Den store stamme så vi i Ile Rousse på Korsika. Vi kalder dem
camouflagetræer...
Det kan blive op til 45 m højt og har vredne
grene.
Barken er gråbrun og skaller af i store flager, så stammen får
et spættet, bleggult udseende.
Bladene er blanke og og håndfligede med 5 lapper.
Blomsterne er bittesmå og sidder i kugleformede
hoveder. Hanblomsterne hænger i kæder med 2-6 hoveder og hunblomsterne
sidder oftest i kæder med to hoveder.
Til sidens top
|
|
|
|
|
|
Robinia - eller uægte akacie (Robinia
pseudoacacia)
Dette - og mange flere - så vi i påsken, da vi var på ferie ved
Gardasøen.
Træet er et stort løvfældende træ med en åben krone. Det bliver op
til 25 m. højt og billedet viser et forholdsvist ungt træ.
Stammen er ofte delt i flere topskud. Barken er først olivengrå og
glat - siden bliver den mere ru og grå.
|
|
Skuddene på unge træer har torne ved hvert blad.
Bladene er uligefinnede med elliptiske, helrandede småblade.
Blomsterne er hvide ærteblomster og hænger i store klaser. De dufter
godt.
Til sidens top 
|
|
|
|
Robinie (Robinia pseudacacia)
Vi mødte det her træ inde i Split. Det stod som et af mange i
udkanten af markedet.Træet kan blive op til 25 m og kan med sine mange
rodskud ofte virke som et krat.
Bladene er finnede med 13-15 småblade og to torne ved
bladfoden.
Blomsterne er hvide ærteblomster, som sidder op til 25 i lange
tætte klaser. 'Vores' træ er ved at afblomstre, så man gik rundt i et
tykt lag af hvide blomster og klaserne er ikke længere så tætte.
Frugten er en bælg på ca. 10 cm.
Kaldes også falsk akacie.
Til sidens top
|
|
|
|
|
Silkerosentræ (Albizia julibrissin )
Træet så vi første gang på Camping Au Paradis
des Campeurs i Frankrig. Her var der et lille et af slagsen på vores
parcel og det gav fin skygge – dog ikke så meget! Træet er meget
yndefuldt (hvis man kan sige det om et træ!) og vi faldt helt for det.
Det store træ herunder så vi i Ile Rousse på
Korsika.
Træet bliver op til 15 meter – laver mange rodskud og løvet minder
lidt om en bregne.
Blade: fjeragtige
Bark:
glat lys brun
Blomst:
pink, fjeragtige og luftige
|
|
|
|
 |
|
|
Styrax
(Styrax officinalis)
Dette træ mødte vi på Camping Vranjika Belvedere
i Kroatien. Vi blev overrasket over at se klaser af frugter hænge på
den måde, på noget der ellers lignede et ’almindeligt’ træ!
Træet bliver op til 7 m og er helt dækket af hvide, stjerneformede
hår.
Bladene er ovale, buttede og især behårede
på bagsiden.
Blomsten er hvid, klokkeformet, velduftende og med 5-7 kronblade.
De sidder i nedhængede klaser.
Frugten er grå, ægformet og spidsen sidder den slanke, visne
giffel. De sidder ligesom fast i en skål dannet af bægerbladene.
Til sidens top |
 |
 |
