Vi var siden sidste år blevet 5 i familien og vores gamle telt var derfor blevet for lille. Da vi ikke umiddelbart havde lyst til at købe et større, så lejede vi i 2000 for første gang telte på campingpladser i Østrig og Italien. Det var i øvrigt samtidig vores første besøg i netop de to lande. Vi lejede gennem bureauet Alletiders, som dengang var en del af Lars Larsens forretningsimperium.

Problemet med at leje er at vi er bange for, at vi bliver for låste. Hvad nu, hvis vi ikke kan lide pladsen? Hvad nu, hvis vejret bliver dårligt? Men det skal prøves i år og så må vi se om det skal gentages!

Turen blev planlagt til først at gå til Terrassen Camping ved Ossiacher See, derefter til Ca’ Pasquali på lidoen, for at slutte på Fontanelle ved Gardasøen.

I bunden af denne side findes en faktaboks og en nøgletalsboks. 
Billederne på denne del af hjemmesiden er indskannede papirbilleder og kvaliteten er ikke så høj.

Vi forlod Odense kl. 19.30 fredag aften og kørte hele natten kun med stop for at proviantere ved Flensborg-grænsen og for at tanke benzin, når det var nødvendigt.

Vi ankom til Østrig i god tid, i forhold til at vi først kunne få vores telt kl. 15.00. Da der samtidig var lange køer ved tunnelerne på motorvejen, valgte vi derfor en langsommere vej op over Nockbergs Nationalpark nord for Villach. Vejen er en betalingsvej. 

Da det er vores første besøg i alperne, er vi rigtig imponeret over bjergene. Vi har før været i Norge, men i Østrig, der ved man hvad bjerge, det er!

Vel ankommet til Terrassen Camping ved Ossiacher See fik vi hurtigt anvist vores telt af Eurocamps guide på stedet og vi fik pakket ud, lavet mad og så ellers i seng for at sove!

Toilet- og badeforhold på pladsen er fine og rene. Der er fint med varmt vand i bruserne. 
På pladsen findes et supermarked, med et fint udvalg af alt. 
Pladsen har egen restaurant, som serverede god mad til små priser.
Søen er en fin badesø, temperaturen er fin, men bunden er noget mudret. Det løser vi ved, at den mindste benytter badeluffer og så bader vi ellers alle fra badebroen.

Vores første udflugt var en tur op over Grossglockner Hochalpenstrasse. Grossglockner-vejen er en betalingsvej, men det er en fantastisk smuk tur og hvis man er heldig, kan man nogle steder se murmeldyr. 

Vejen er nogle steder anlagt i over 2000 m's højde og er Østrigs højeste pasovergang. Vejen er normalt farbar fra sidst i juni til hen i oktober - afhængigt af vejret.

Når man, som vi gjorde, kommer sydfra, så lige inden man når Grossglockner  Hochalpen- strasse, så kører man gennem Heiligenblut. En lille by med en meget fotograferet kirke, som pynter smukt foran Østrigs højeste bjerg Grossglockner på 3797 m! 

Når man kommer ind på selve Grossglockner Hochalpenstrasse, så møder man konstant smukke landskaber, sne, gletscher og gode muligheder for klatreture. Det er forbudt at parkere på selve vejen, men der er mange p-pladser undervejs. 
Vejen har to stigninger på 14% og flere op til 12% og der er rigtig mange hårnålesving, men dem elsker vi, så det gør ikke os noget! 

Nord for Grossglockner Hochalpentrasse ligger Zellersee, som feriestedet Zell am See ligger på vestsiden af. Vi fortsatte rundt om søen - den er 3,8 km lang og 1,5 km bred. 

For at komme tilbage til campingpladsen igen, tog vi en anden vej op over bjergene, hvor en del af turen foregår med et biltog. Men det er ikke den store attraktion, for man køre det meste af vejen inde i en mørk, meget varm tunnel - Tauerntunnelen.

Turen rundt kom op på 350 km og tog 8 timer.

Tæt på campingpladsen findes en af vores favoritter: en rodelbane, som er en sommerkælkebane.
                                                                                                                Til sidens top

Efter 6 nætter på pladsen kørte vi videre mod Italien. Vi valgte at køre på en vej inde i Østrig, der følger grænsen til Italien det første stykke. På kortet så den fin og lige ud, men i virkeligheden var den utrolig snoet, for hver gang der var den mindste smule kløft ind, så skulle vejen med ind i bunden. Men et meget smukt stykke vej, som vi skal prøve en anden gang igen! 

Fra Cortina D’ampezzo tog vi hovedvejen ned mod Venedig og vi nåede campingpladsen Ca’ Pasquali uden at betale vejafgift. 

Efter at have holdt siesta ved naturbroen fortsatte vi nordom Gardasøen for at tage den bugtede kystvej med de ca. 80 tunneler på vestsiden af søen. 

Den nordligste del af vejen er den smukkeste med de flotteste panoramaer ud over søen og med de de høje bjerge på østsiden som passende baggrund.  

Efter 332 km og 7 timers kørsel nåede vi Camping Fontanelle ved Moniga del Garda.

Moniga del Garda er en charmerende by med meget smalle – til tider ensrettede – gader, hvor man på hushjørnerne kan studere lakken fra de mange biler, som i tidens løb har ramt hjørnerne i et forsøg på at komme rundt.

I nærheden findes Sirmione. En by/gammel borg som ligger yderst på en meget smal tange. Den er meget charmerende og fæstningen er utrolig flot, men desværre lukket, den dag vi besøger den. 
Inde i byen findes isboder, der er 6 m lange og som uddeler smagsprøver, når man er i tvivl om, hvad isen smager af.

Efter 4 nætter her, måtte vi hjem mod Odense. Vi kunne sagtens have brugt mere tid her og havde vi rejst med eget telt, så….. vi kørte op over Brennerpasset og til Innsbruck og herfra er det næsten bare at følge E45 til Fredericia.

Efter en lang køretur på 1600 km og 17 timer senere var vi hjemme igen med  en bunke vasketøj og til en græsplæne, der trængte voldsomt til en klipning!
                                                                                                            Til sidens top

Til sidens top
Tilbage til startsiden for campingferierne