|
Sommeren 2007 skulle bruges i Frankrig. Den mindste på
9 år havde ikke været med i Disneyland før og herrerne i huset ville så
gerne se en Tour de France etape.
Planlægningen havde derfor taget udgangspunkt i Tour
de France ruten. Vi havde fundet en bjergetape, som så spændende ud og
en campingplads lige på ruten. Udfra dette kom vores ferie derfor til at
se således ud: først Camping
International de Jablines ved Paris og derfra til Alperne og til
Camping Le Versoyen. Fra Versoyen videre sydpå til St. Croix-søen og
Camping Municipal Les Ruisses. Derfra yderligere sydpå til Middelhavet og
Camping Au Paradis des Campeurs. Herfra ville vi egentlig have kørt nordpå
til Alsace på en dag, men ombestemte os undervejs og lagde en ekstra
campingplads ind ved Bourg En Bresse. Det blev Camping de la Base de
Loisirs de Mépillat. Vores sidste plads på denne sommerferie blev
Camping de L’Ile du Rhin i Alsace.
|
I
bunden af denne side findes en faktaboks
og en nøgletalsboks.
Billederne på denne side af vores hjemmeside kan ses i en større udgave
ved at klikke på dem.
|
|
Turen fra Odense til Paris forløb gnidningsløst. Vi
forlod Odense fredag den 6. juli kl. 20.00 og ankom til Camping
International de Jablines kl. 11.30. I år havde vi indkøbt en gps,
som hjalp os trofast – uden at blive det mindste sur! – da vi kom
forkert af motorvejen i Paris. Vi blev ret imponeret over, hvor hurtigt
hun fandt en alternativ vej for os. Rigtig dejligt! Vi fik hurtigt tildelt
en plads da vi ankom, og der var under hele vores ophold hele tiden ledige
pladser. |
Pladsfakta:
Camping International de Jablines ligger ret perfekt, når formålet med
besøget i Paris er et besøg i Disney-land og i Eiffeltårnet. Pladsen er
pæn ren, badefaciliteterne er fine med meget lidt kø og rigeligt med
varmt vand. Parcellerne er store, men vores havde ikke megen skygge. På
parcellen var der var græs til at placere camp-letten på og et
asfalteret stykke til bilen. På pladsen er der en lille butik og der er
et stykke til det nærmeste supermarked. Der er et pizzeria, som vi ikke
prøvede, ved søen.
Pladsen er en del af et fritidsområde med
badesø, sejlads og andre aktiviteter. Vi prøvede ikke søen denne gang,
da vejret under vores ophold ikke var i top. Der er entre til området,
men det er gratis for campister. |
 |
 |
Dagene i Paris var stort set planlagt hjemmefra
alle sammen! 1. dag gik turen til Disney-land bare 8 km væk. Selvom
vejret langt fra var perfekt, så var der mange mennesker.
Vi var her
sidst for 10 år siden og dengang var kun de to store børn med. De kunne
huske en del af aktiviteterne – nogle af dem, fordi de var sjove og
nogle af dem, fordi de dengang var for små til at prøve dem! Derfor var
de klar til rutschebanen i de røde bjerge, spøgelseshuset, Indiana
Jones-rutschebanen og måneraketten. Derudover krydrede vi det med ture i
f.eks. tekop-karrusellen og Pirates of the Carribean-aktiviteten.
Paraden
i år er i anledning af parkens 15 års fødselsdag en parade med
figurerne fra Disneys største succeser. F.eks. Anders And-figurerne,
Peter Plys og Løvernes Konge. |
 |
 |
 |
 |
| Disneyland er utrolig flot, meget velplejet og poleret. Der
er ikke et græsstrå, som står forkert! Der er også mange mennesker og køer
ved stort set alt. Op til 80 min stod vi og ventede i en kø. De har et ’fast-tour’-system,
som gør at man kan booke en plads. Man kører simpelthen sin entrebillet
igennem maskinen ved attraktionen, som man ønsker at prøve og så får man sin
billet og en bon retur. På bonen står der et tidsrum, hvori man skal komme
tilbage og prøve aktiviteten. Og i princippet skulle man så kunne gå direkte
op i aktiviteten uden om køen, men vi oplevede flere steder, at vi blot kom i
en – væsentlig – kortere kø. Man kan kun have booket en ’fast-tour’ af
gangen. |
Vores anden udflugt gik ind til Paris. Ved Disneyland findes et stort p-hus og en togstation. Vi købte en
mobilis-billet til 5 zoner – den gælder til togturen ind til Paris (og
retur) og til hele metrosystemet. Meget praktisk og den billigste
løsning.
Først tog vi ind til Sacre Cæur. Den er utrolig flot, når
man går op mod den nede fra Place St. Pierre. Sacre Cæur blev påbegyndt i
1876 og færdiggjort i 1919. Kirken har et orientalsk udseende med sin ene store
kuppel og de 4 mindre kupler.
Vi tog en tur rundt inde i kirken, mens dagens første
tordenbyge gik forbi. Det kan godt anbefales. Efter Sacre Cæur tog vi turen ned
gennem Montmartre. |
 |
| Montmartre ligger på en 325 m høj kalkstenhøj, hvor – ifølge
legenden – St. Denis, Paris’ første biskop og præsterne Eleuthenius og
Rusticus blev halshugget omkring år 250 e.kr. Ned gennem Montmartre så vi på
kunstnere og torve. Og Molin Rouge udefra…. |
 |
Herfra tog vi metroen til Triumfbuen, hvor den næste store tordenbyge kom. Men der var fint tørvejr
under benene på buen!
Triumfbuen er fra 1836 og bestilt af Napoleon og er
bygget som mindesmærke for den store Arme.
De vigtigste ting er den ukendte
soldats grav, hvor der brænder ild døgnet rundt (også i en kraftig
tordenbyge) og et relief med titlen ’De frivillige drager i kamp i 1792’.
De
30 skjolde under buens tag viser de sejrrige slag, som Napoleon har udkæmpet i
enten Europa eller i Afrika. |
Fra Triumfbuen gik vi ned til Eiffeltårnet. Selvfølgelig
skulle vi helt op i toppen og vi stod i kø i ca. 40 min. for at få en billet.
Heldigvis primært i tørvejr!
Eiffeltårnet er bygget i 1889 til den store
verdensudstilling i Paris og er opkaldt efter manden bag: Gustave Eiffel.
Det er 324 m højt og nittet sammen af 18038 stk. jern og det vejer ca. 7000 tons. |
 |
 |
Udsigten fra den øverste platform i 309 m. højde er fantastisk og heldigvis
klarede det rigtig pænt op og der var ikke megen dis i luften, så vi kunne se
langt væk denne gang.
Fra Eiffeltårnet gik turen videre ned til Pont Alexander III og en
metrostation i dennes nærhed og vi vendte godt brugte tilbage til
campingpladsen. |
Den sidste udflugt her i Paris gik til Asterix-parken.
Endnu en forlystelsespark og temaet er selvfølgelig Asterix. Den er
ældre end Disneyland, men ikke så kendt i Danmark.
Den har de sejeste rutsjebaner, ikke så mange mennesker og væsentlig kortere køer!
På den dag, Vi var der, nåede vi faktisk at prøve alle de kørende aktiviteter, men sprang delfin-
og Asterix-showet over.
Som sagt har Asterix-parken nogle fede
rutschebaner – f.eks. en trærutschebane, som gik helt utroligt stærkt
og en anden med 5 loop! |
|
|
Der findes også nogle fine Asterix-tableauer og der går mennesker rundt i
parken, som er klædt ud i henhold til Asterix universet. Det hele er ikke helt
så gennemført som i Disney-land og parken er ikke så fin og poleret, men
vores børn ville vælge den frem for Disney-land, hvis de skulle vælge mellem
de to.
Til sidens top |
| Vi forlod Paris den 12. juli for at køre ned
til Alperne. Efter 8 timer og 15 min. og 680 km. ankom vi til Camping
Le Versoyen i Bourg St. Maurice kl. 18.00. Vi havde heldigvis booket
en plads hjemmefra, for alt var udsolgt. Dels på grund af Tour de France
3 dage senere og dels på grund af de
franske mesterskaber i kano- og kajaksejlads og delvist på grund af et
eller andet stort rugby-stævne! |
Pladsinfo: camping Le Versoyen er beliggende i udkanten af
Bourg St. Maurice. Stedet er kendt som et vintersportssted og pladsen har
da også åbent hele året.
Vores parcel var med en fin skyggefordeling og
dejlig stor, så der var plads til både camp-let og telt og bil. Der var
pænt rent overalt og fint med varmt vand i bruserne. Der var sjældent
badekø.
Tæt på findes et offentligt friluftsbad, som vi ikke benyttede. Man kan købe
brød i receptionen, men der ligger to store supermarkeder – det ene med
bagerafdeling – ca. 200 m fra pladsen. Der er adskillige pizzeriaer og
restauranter i byen og det tager ca. 10 min. at gå ned til bymidten. |
 |
|
Formålet med denne plads var, som tidligere nævnt, at se
en Tour de France etape. Nærmere bestemt 8. etape fra Le Grand-Bornard til
Tignes. De skulle op over en stak bjerge denne dag og vores bjerg – Montée
d’Hauteville – var det andet sidste denne dag og i kategori 1. Vi håbede
derfor, at feltet var blevet splittet, så de kom forbi af flere gange! |
 |
Vi tog turen op over Montée d’Hauteville i bil 2 dage før
løbet kom forbi. Dels for at se hele turen op over bjerget og dels for at finde
et godt sted at være på selve dagen.
Her to dage før løbet, havde de første
autocampere parkeret og gjort klar til rytternes komme!
Turen op til toppen var
utrolig smuk, men ikke så skræmmende i bil! Max. 7 % stigning. Nedkørslen
derimod var vi ret meget i tvivl om! Vi mente ikke, at det kunne passe, at løbet
kørte af så smalle veje, hvor der oven i købet lå grus på vejbanen. Men det
gjorde det! |
| På selve Tour-dagen pakkede vi tæpper, mad,
underholdning, solcreme, fotoapparater og vand i rygsækken for at gå ca. 6 km.
op af bjerget til vores udvalgte hårnålesving. |
Nu føltes de 7 % til gengæld
rigtig slemt – det var ca. 30 grader varmt og fuld solskin!
Vi havde købt et detaljeret kort over området og kunne derfor ind i mellem
skyde genvej af mindre stier fra et hårnålesving og op til det ovenover.
Men så var stigningsprocenten også væsentlig over 7 procent!
Undervejs var der frisk kildevand i store kar, så vores vandforsyninger
blev løbende fyldt op. Det var ret godt, for så var vi sikre på ikke at
løbe tør i løbet af dagen.
Vi nåede op til ’vores’ hårnålesving omkring kl.
11.00 og det var heldigt nok, for da kunne man stadig sikre sig en plads i
skyggen til ventetiden!
Vi kedede os ikke et sekund, for der var rigtig mange
amatør-cyklister, som skulle prøve kræfter med bjerget inden det gik løs med
selve løbet.
Kl. ca. 14.30 kom karavanen så forbi. Det er sponsorerne som
kommer kørende i de mærkeligste forklædte køretøjer og kaster reklameting
ud til publikum. F. eks. cremer, små legetøjsbiler, kuglepenne, nøglering,
saltkringler, Haribo-slikposer, franske Anders And blade, snavsetøjsposer
og klappølser.
|
 |
 |
 |
 |
|
Det tog ca. 1 time før de alle var kommet forbi og ca. ½ time
sener kom de 3 første cykelryttere fra løbet så kørende.
Med Michael
Rasmussen i spidsen! Bedre kunne det næsten ikke være! Selvom Michael Rasmussen senere
i løbet blev
fyret fra Rabobank og måtte udgå af Tour de France, så var det stort denne dag!
 |
I løbet
af den næste halve time kom resten af rytterne så over bjerget og vi kunne
pakke sammen og begynde at trave tilbage ned i dalen! En stor oplevelse rigere!
Og i endnu bedre humør blev vi, da vi senere erfarede, at Michael kørte
sig i gult denne dag...
Til sidens top |
 |
Fra Bourg St. Maurice gik
turen videre sydpå. Vi havde valgt at køre en pæn del af turen på
Napoleonsruten. Lige syd for Laffrey holdt vi frokost i det grønne lige
ved Napoleon- monumentet.
Den nuværende Napoleonsrute blev åbnet i 1932 og følger den rute
Napoleon Bonaparte fulgte på sin march fra Elba til Grenoble. Napoleon
abdicerede i 1814, men fortrød i 1815 og tog tilbage for at styrte Louis den
18. fra tronen.
Her ved Laffrey stod slaget om tronen så endeligt mellem Napoleon og
Louis den 18.
|
| Vores gps besluttede denne dag, at vi skulle sparer nogle kilometer og
ledte os derfor af D8 fra Malijai ved Château-Arnoux-St-Auban og til
Bras-d’Asse 16 km nord for Riez. Vi sparede ikke megen tid ved det, for
vejen var snoet og så smal, at det var problematisk at møde andre
bilister! Men det var en smuk tur! |
 |
Nord for Moustiers Ste-Marie mødte vi så vores første lavendelmarker.
Og for os alle – undtagen for vores store datter, der ikke synes, at de
dufter godt - var dette et flot syn. Der var rigtig mange marker og rigtig
store marker, så undervejs var alt bare lavendel-blåt!
Duft var der faktisk ikke meget af, når
man tager i betragtning, hvor store områder, der er dækket af lavendler.
Altså hvis man undgår høst- maskinerne. For når de høster, så får de
givet lavendlerne nogle ’snitsår’ og så kommer duften. Og den er
meget kraftig! |
| Vi ankom til Camping
Municipal Les Ruisses efter 372 km omkring kl. 17.00 den 16. juli.
Egentlig ville vi have ligget på en af de to andre campingpladser i Les
Salles-sur-Verdon, men de var fuldt optaget. Det er første gang i vores
karrierer som campister, at vi ikke er kommet ind på den plads, hvor vi
gerne ville ind! Og faktisk måtte vi acceptere ikke at have strøm under
opholdet, ellers skulle vi have søgt længere væk fra søen. |
Pladsinfo: vores parcel
var med fuld skygge, havde en fin størrelse, men uden strøm. Jorden var
meget hård og uden græs.
Toiletforholdene er noget blandede. Bygningen nærmest
var gammel og slidt, men ren. Og havde bare et sidde-toilet, men 4
’huller’. Gæt selv foran hvilket toilet at køen opstod. Bygningen
ved legepladsen (som i øvrigt ikke var det vilde…) var tydeligvis
renoveret og fordelingen af de to toilettyper omvendt!
Der er restaurant/pizzaria
med brød- og drikkevarer udsalg på pladsen, men ingen egentlig butik. Der er et lille supermarked, en bager, en slagter og en grønthandler i
Les Salles-sur-Verdon et par
kilometer væk. |
 |
| Der er bademulighed i søen Lac de Ste-Croix lige over for
pladsen (max 5 min gåtur). Søen var kølig med store sten på bunden og
badesko kan derfor med fordel bruges. Den bliver forholdsvis hurtig dyb,
men udsigten, mens man bader/solbader fåes næsten ikke smukkere! |
 |
De fleste besøger området på grund af
Grand Canyon du Verdon, den flotteste kløft, som tillige skulle være
verdens 2. største.
Kløftens vanskelligste 21 kilometer blev første
gang gennemsejlet i 1905 af huleforskeren Eduard Alfred Martel. Tidligere
forsøg havde måtte opgives og samtidig kostet flere menneskeliv.
Kløften
er 700 m dyb og flere steder meget smal. I dag reguleres vandmasserne af
en dæmning i den anden ende oppe ved Castellane.
|
Kløften ender/begynder ved søen Lac de Ste-Croix, som er 12 km
lang og 3 km bred. Søen er en af 4 opdæmmede søer af floden Verdon. Den
oprindelige by Les Salles-sur-Verdon blev ved opdæmningen i 1973-75
oversvømmet og ligger i dag på 40 m vand. Derfor blev den flyttet længere
op og bygninger som for eksempel kirketårnet og fontænen på torvet
stammer oprindeligt fra den gamle Les Salles-sur-Verdon.
Selvfølgelig var vi også kommet på grund af Grand Canyon
du Verdon og først valgte vi at udforske den af vandvejen.
Vi lejede to kanoer i 4
timer og padlede op af floden. Vi var ikke klar over, at man kunne reservere
kanoerne på forhånd, så det var lige før projektet måtte opgives, men
heldigvis havde de lige to tilbage.
Kanoerne udlejes flere steder ved søen og vi lejede dem
ret tæt oppe ved broen, for vi ville have så meget tid oppe i kløften som
muligt. Der følger redningsveste og tønder med, så man kan holde
sit tøj tørt, hvis man skulle vælte. |
 |
 |
Først padlede vi op til broen ved indgangen til kløften. Inde i kløften er der utrolig smukt, men
der også utrolig mange kanoer, kajakker, eldrevne
både og vandcykler.
Især på det første stykke ind er trafikken tæt, men så
vender mange heldigvis om og så bliver der mere plads!
Der kan bades i floden,
men det er ret koldt og bunden langs kanterne er meget mudret. På det første
stykke ind i kløften går siderne lodret ned i vandet og der er ikke mange
muligheder for at lægge til, men det hjælper når man kommer et stykke op i kløften.
Der hvor vi lagde til, var der fint sand på bredden, men alligevel var
flodbunden mudret, så badeture blev det ikke rigtig til. |
Ca. 2 timer oppe i kløften
vendte vi om. Her stødte vi nemlig på et område med kraftig strøm og ærlig talt, så
gad vi ikke kæmpe os igennem det!
Retur har man strømmen med sig og man kan næsten
nøjes med at styre og så ellers læne hovedet tilbage og nyde stedet!
Tilbage
i søen havde vi tid til at finde en lille vig, hvor vi kunne få den længe ventede
badetur inden vi sejlede kanoerne tilbage og sagde tak for lån. |
 |
Dagen efter skulle kløften ses fra landsiden – det vil
sige i bil rundt langs kanten.
Vi kørte op mod Aiguines og derefter er det
faktisk bare at følge skiltene rundt om kløften. I Aiguines
er der en pragtfuld udsigt ned over Lac de Ste-Croix og Les
Salles-sur-Verdon.
Vejen har hele vejen rundt om kløften en
fin bredde, der er mange biler og der er mange steder at gøre holdt. Men der er
også mange der gør holdt, så det kan være svært lige at komme til at holde,
der hvor man gerne vil. |
|
 |
 |
På nordsiden af kløften (D952) findes en lille sidevej
(Routes
des Crêtes (D23)), som man skal sørge for at komme ind af. Vejen ender og
starter på D952, men da dele af den er ensrettet, skal man helst køre ind nærmest
Castellane.
Det er nemlig på det ensrettede stykke (hvor der var forbavsende
god plads), at man har de flotteste scenarier.
Det var også her, vi så ørnene
flyve i kløften under os og bjerggederne, der stod og ventede på de næste
turister, der gad dele deres mad med dem. På D952 støder man også på en
lille blind sidevej ned til Port Sublime.
|
| Her var en helt fantastisk udsigt –
fra bilen! For her var så mange mennesker og parkerede biler, at alt var kaos og
vi opgav at finde en p-plads, så vi kunne komme ud og kigge os om.
Grand Canyon du Verdon kan kun anbefales og vi har på fornemmelsen, at
den kan blive lidt vanedannende.
Til sidens top
|
| Efter 3 døgn uden strøm og dermed ingen kulde i køleskabet
– ud over det, der kom fra de 2½ kg is, som vi engang i mellem smed ned i den
- eller lys i camp-letten om aftenen, så valgte vi at køre videre sydpå. Det blev til en
kort dagstur på 121 km ned til Les Issambres og pladsen Camping Au Paradis des
Campeurs. Det tog under 2 timer og vi var fremme omkring kl. 12.00 den
20. juli.
Man kan ikke reservere plads på denne campingplads og det tiltaler os en del!
Dermed er der større chance for at få en plads for os, der ikke planlægger
fast hjemmefra og samtidig, så opstår der ikke så nemt store områder med
hollændere, danskere mm. Vi fik 2 pladser at vælge i mellem og valgte en komfortplads
med vand og strøm på pladsen. |
 |
Pladsinfo: vores plads var som sagt en komfortplads med
egen vand og el i hjørnet. Det var ret dejligt! Jorden var hård med tørt græs
og uden megen skygge.
Toiletbygningen var lækker, men det
forventede vi også, da pladsen er 4*.
Masser af varmt vand, men der opstod en
del badekø på de travle tidspunkter. I toiletbygningen var kun toiletterne kønsopdelt,
baderum og vaske var ’unisex’.
Der er flere restauranter
og en lille butik,
med et begrænset udvalg af ferskvarer lige uden for pladsen og et stort supermarked i Frejus ca. 8 km væk. |
Pladsen ligger ved havet, man skal blot
krydse hovedvejen (der er tunnel under direkte fra campingpladsen).
Vandet var
skønt, stranden er nærmest grus og overfyldt af mennesker, men man kan sagtens
finde sig en lille plet, hvor man kan ligge og nyde udsigten over
Middelhavet.
Vandet bliver dog hurtigt dybt, så man skal holde øje med de små. Der
er livreddere på stranden. Der var 2 strandbarer på stedet og mulighed
for at spille beach-volley.
Alt i alt var det en fin strand at bade fra.
|
 |
 |
Vi havde ikke de vilde planer for udflugter i området, men
ville bruge vores uge her som ren badeferie!
Og faktisk var vi glade for, at vi
ikke havde planlagt det store, for trafikken var ret voldsom. Faktisk gik den
tilnærmelsesvis i stå, så tæt var den. Det var ganske umuligt at komme rundt
i bilen, hvis man ikke havde god tid. De 8 km til Frejus kunne snildt tage over
30 min at køre!
Vi forsøgte at besøge St. Tropez og kørte derfor til St. Maxime, hvorfra det er muligt at sejle over til St.
Tropez. |
Det kostede så 60
euro for os 5, og det ville vi så ikke betale, hvorefter vi vendte bilen og kørte
retur til campingpladsen og en gratis badetur. Og det var faktisk ret godt, for
vi hørte senere samme aften, at St. Tropez havde været så overfyldt, at man
ikke kunne komme frem eller tilbage. Om mange år (vel sådan ca. 10), når vi
ikke længere er børne- og /eller arbejdsramt, så vender vi tilbage uden for
sommersæsonen….
Til sidens top |
| Efter en tiltrængt badeferie-uge på en pragtfuld
campingplads var det på tide at køre nordpå igen. Egentlig ville vi jo
hjemmefra have taget turen til Alsace på en dag, men ændrede siden mening og
valgte derfor at tage et par overnatning undervejs derop. Alle vores
campinpladsbøger lå i Danmark (pakningen i år havde på nogle punkter været
ret mangelfuld), men på vores Frankrigskort var campingpladserne markeret, så
vi valgte ganske enkelt en, der lå et passende sted, uden at vide noget som
helst om den! Den, vi fandt på kortet, lå i et Base de Loisir-område
(fritidsområde, ofte med badesø, fiskesø mm). Desværre viste det sig at alt
var booket her, så frem med kortet for at finde en anden at køre mod!
Derfor endte det med, at vi efter 521 km kørte ind på Camping de la Base de
Loisirs de Mépillat den
28. juli kl. 18.00. Vi fik selv lov at vælge en plads og der var rigtig mange
tomme pladser. Faktisk var vi kun tre ’gæster’ og 3 fastliggere på den
offentlige del med små 100 pladser. Der var tillige en privat del – her lå 4
fastliggere! |
Pladsinfo: pladsen ligger på landet! Der er langt (ca. 8
km) til den nærmeste mindre by med et lille supermarked, en bager og 2
slagtere! Der er endnu længere til den nærmeste restaurant (så vidt vi da
forstod – personalet taler meget lidt engelsk og ellers kun fransk). Og den nærmeste
benzinstation tror vi nok lå på motorvejen…
På pladsen er der ikke nogen
butik – ej heller et brødudsalg. Det giver lige lidt planlægning, især om
morgenen!
Men den ligger dejligt som nabo til en større fiskesø og et dejligt
friluftsbad.
|
 |
Bade- og toiletbygningen er ok – der er rent og pænt og vandet
er meget varmt. Og så er den rigtig billig. 95 kr. for os alle 5 inkl. strøm
og vand på pladsen! Og læg så mærke til hvor grønt her er i forhold til Middelhavets
pladser...
|
 |
 |
Vores eneste hele dag her på pladsen blev brugt ved
friluftsbadet. Det havde en perfekt temperatur og dejlig grønne plæner til
solbadning. Eneste minus her: ingen løse badeshorts til herrerne!
Til sidens top |
| Fra denne ’langt ude på landet’-plads fortsatte vi
videre nordpå til Alsace, hvor vi efter 324 km ankom til
Camping de l’Ile du Rhin den 28. juli kl. ca. 13.00. Her fik vi udleveret et kort med ca. 15
ledige pladser, som vi frit kunne vælge imellem. Og gjorde den fejl at vælge en med skygge. De næste 4
dage viste sig nemlig at blive en blandet fornøjelse rent vejrmæssigt:
regnvejr eller fuld blå himmel – men aldrig mere end max 21 grader. |
| Pladsinfo: Camping
de l’Ile du Rhin befinder sig på en ø mellem Rhinen og Canal
Alsace.
Til den ene side Breisach i Tyskland og til den anden side Neuf Brisach
i Frankrig.
Men øen – og pladsen – er fransk. Og når man går aftentur langs
Rhinen, kan man være 'heldig' at støde på det franske grænsepoliti,
der traver frem og tilbage...
Pladsen er stor og toiletfaciliteterne lækre (her er alt ’unisex’).
|
 |
 |
Der er en lille butik på pladsen, men man skal ikke satse
på at handle ind til aftensmaden her, for deres varesortiment er yderst
begrænset. De tager dog mod brødbestillinger til dagen efter.
Ca. 5 min. væk i bil findes et stort supermarked. Der er restaurant på
pladsen, men vi har ikke prøvet den.
Man har gratis adgang til et nærtliggende
badeland. Badelandet er ok – ikke de store legeting, men alligevel fint, hvis
vejret driller.
|
| Vi har en søn, der er vild med storke! Så vi tog på en
lille rundtur, der startede i Ribeauville, hvor der er storkereder på tagene. |
 |
Ribeauvillé er
formentlig den mest populære af alle byer på vin-ruten. Ribeauvillé har
det hele: smukke, stemningsfulde patricierhuse, renæssancebrønde, gamle
tårne og storkereder.
Der er rester af en gammel bymur rundt om centrum
af byen og på vagttårnet findes en storkerede. Denne storkerede er nok
byens mest berømte og fotograferede, men hvis man kigger op, så er der
storkereder på rigtig mange af hustagene.
Byen har en flot
beliggenhed for foden af Vogeserne og med 3 slotte på skråningerne over
byen. Det er Geisberg, Saint-Ulrick og Haut Ribeaupierre ( alle fra 11- og
1200-tallet).
Og til vores søn store fornøjelse, så var her sågar en gade der hedder
Rue des Cigognes – Storkevej!
Fra Ribeauville gik turen videre til
storkeparken i Hunawihr. |
Parken er et led i et ’storkene-tilbage-til-
Alsace’-projekt.
I 1983 fandtes der kun 3 rugende storkepar i Alsace. I 2006 var antallet oppe på
400!
Parken har ca. 200 storke og de ruger flittigt i parken. Hvert år fjernes
så nogle få æg fra rederne. Disse æg udruges i en maskine og ungerne håndfodres
op. Ungerne flyttes til store voliere, når de skal til at flyve og så bor
de i voliererne indtil de er 3 år gamle. Derved fjerner man deres lyst til at
flyve sydpå og man sikre parken en stabil yngleflok. Ungerne fra disse håndfodrede
unger har fortsat deres instinkt for at flyve sydpå.
Når storkene vender
tilbage om foråret, vælger nogle at yngle i parken, andre flytter ud til
rederne i byerne rundt om i Alsace.
Storkene i parken kan alle flyve frit rundt (med undtagelse af de unger,
der skal sikre, at der altid er storke i parken) og her er ingen hegn om
fuglene.
Parken har et tilsvarende program for oddere.
|
 |
Det var helt specielt at gå rundt inde i parken. Der var
storke overalt. Mens vi spiste, gik de rundt mellem bordene og tiggede – lige
som ænderne i parkerne herhjemme…. Men det er strengt forbudt at fodre dem.
Parken har flere tilbud, bl.a. akvarier med de ferskvandsfisk, der findes
i Alsace og fodring af bl.a. oddere, skarv og pingviner i et stort bassin.
 |
Fra storkeparken fulgte vi vinruten (og her er virkelig
vinstokke overalt) op mod Routes de Cretes.
Vi ved godt, den er udnævnt til en
særlig smuk vej, men efter vores tur i Alperne, så synes vi, at det stræk vi
kørte fra Col du Bonhomme til Col de la Schlucht mest af alt var kedeligt uden
mulighed for at se andet end skov. |
| En undtagelse var dog ved Gazon de Faite,
hvor vi gjorde holdt og klatrede 500 m op for at opleve en helt fantastisk
udsigt. |
 |
 |
Ved Col de la Schlucht ligger en af vores favoritter: en
rodelbane! Alle vores ferier til bjergrige egne skal helst indeholde
en tur på en rodelbane...
Så da den her, var den første vi så i år, så måtte vi jo lige prøve den et par gange. Den var dejlig lang,
med mange sving og man kunne opnå en herlig fart på den!
Fra Col de la Schlucht valgte vi at køre tilbage ned mod
Colmar. Vejen er ikke en del af vinruten, men derimod af osteruten!
Og på denne
vej – vi mener det var i Munster, så vi et hus med 9 beboede storkereder! |
 |
I Colmar gik vi lang tur rundt i byens gader og kiggede
bl.a. på
de flotte bindingsværkshuse og på de specielle gamle butiksskilte, som hænger ved mange af butikkerne.
Skiltene
er udformet af tegneren Hansi i 1871-1918. Vi har en
formodning om, at de nu er fredede, for vi så en tøjbutik med et gammelt
slagterskilt udenfor.
 |
 |
 |
Colmar er nok den bedst
bevarede by i Alsace. Den har en flot gammel bymidte, hvor husene er fra 1600-tallet.
I Colmar rundede vi også Petit Venice – det lille
Venedig – som de kalder området ved floden Lauch. Husene ligger da også ned
til en kanal som i Venedig og man kan komme på guidede sejlture på den. Ikke i
gondol, men i pramme med elmotor!
Ved Rue de Turenne-broen landede de lokale beboere førhen deres
grøntsager, når de skulle til marked. |
Efter et par dejlige dage i Alsace vendte vi bilen mod
Odense. Turen hjem forløb egentlig uproblematisk, men vi løb ind i flere
vejarbejder og de koster altså tid, så 1081 km og 14½ time senere ankom vi
hjemme. Til en meget langhåret græsplæne (godt den ikke er så stor!) og en
bunke post (ikke noget vigtigt!).
Til sidens top |
