Schweiz

Årets sommerferie gik til Schweiz – et land, som vi havde hørt meget om, men som vi aldrig havde besøgt. Vi havde allerede sidste år overvejet at lægge en del af ferien i Schweiz, men havde da opgivet ideen, da ferien så ville blive for presset. I stedet har vi så i år brugt hele vores ferie i Schweiz. Første stop blev gjort i Interlaken på Camping Seeblick. Derfra gik det videre til Raron i Valaisdalen til Camping Santa Monica. Sidste stop blev gjort på Camping Campo Felice i Tenero, som nærmest er en forstad til Locarno ved Lago Maggiore.
I bunden af denne side findes en faktaboks og en nøgletalsboks. Billederne på denne side af vores hjemmeside kan ses i en større udgave ved at klikke på dem.
Fra Odense til Camping Seeblick er der 1277 km. Vi kørte hjemmefra mandag den 30. Juni kl. ca. 16 og var fremme kl. ca. 7.30 den næste morgen. Vi kom kørende fra Thun-siden på en pragtfuld morgen med høj blå himmel og kunne se ned over Thuner See og Interlaken. Der hang en tyk, lavthængende sky hen over Interlaken, men den blev heldigvis hurtig brændt af.
Pladsens reception åbner først kl. 8, så der var lige lidt ventetid, som vi brugte på en tur rundt på pladsen. Da receptionen åbnede, fik vi ca. 25 pladser at vælge blandt og valgte nr.87, som ligger mellem to høje træer, som kunne give skygge det meste af dagen. Pladsinfo: På de fleste pladser er skyggen minimal og vi blev ret glade for vores i løbet af dagene på pladsen. Vi havde egentlig forestillet os, at der var søudsigt fra pladsen, men der er plantet et bælte af træer og buske mellem selve pladsen og søen.
	Bad- og toiletforhold er af en god kvalitet og rengøringsstandarden er fin. Der er gratis varmt vand i brusebadene og vi oplevede ingen kø. Pladsen ligger ved siden af et søbad med pool, som vi ikke har prøvet. Pladsen har en lille børnepool og en lille legeplads – ingen af delene trak i vores pige på 10½ år. Pladsen har et lille udsalg af blandt andet brød og fastfood, men der findes et stort Coop bare nogle få km væk. Der er mulighed for internet på pladsen - 2 timers adgang kostede 4 franc, som er under 20 kr.

Vores første udflugt gik ind i Lauterbrunnental, hvor vi kørte op til Trümmelbachfalle. Trümmelbach betyder ’flod, der lyder som en tromme’ og er et vandfald, som består af 10 mindre fald.
Faldene er oplyste og befinder sig inde i et bjerg, hvor vandstrømmen har skåret sig vej ned gennem den hårde klippe og har skabt dybe sprækker og huler, som bare er få fod brede. Man har skabt en serie af tunneller, gange og trapper, som gør det muligt for ’almindelige turister’ som os at besøge stedet.

Entreen dækker også elevatoren op til faldene. Herfra kan man gå på opdagelse op og ned – men det er smartest at gå op først, for så har man mulighed for at gå af en sti ned til startstedet for elevatoren i stedet for at tage den ned igen.
Det er et inferno af larm og det sprøjter nogle steder en del, men det er et meget smukt og specielt sted.

Dalen Lauterbrunnental har i alt 72 vandfald – Staubbachfalle, som med sine 300 m frit fald er verdens 12. største vandfald, ligger lige på vejen ud til Trümmelbach.

Fra Trümmelbach kørte vi ind i Grindelwald, som er en sidedal til Lauterbrunnental. Her er der rige muligheder for at se storslået natur. Vi valgte at tage liften op på Pfingstegg. Her gik vi en tur og tog – naturligvis – en tur med stedets rodelbane. Dem kan vi jo ikke stå for!

	En anden dag gik turen ind til Bern, som er Schweiz’ hovedstad og grundlagt i 1191 af Hertug Berthold V af Zähringen. I følge legenden har Bern fået sit navn efter en bjørn, som var det første dyr, der blev skudt af Berthold V af Zähringen på en jagt på Aarehalvøen. Derfor har man stadig pyrenæiske brunbjørne i Bärengraben i byen. Den nuværende bjørnegrotte er fra 1857 og renoveret i 1995/96.
Man er ved at lave et bedre og større anlæg til bjørnene, hvor de bl.a. skal have mulighed for at svømme og fiske i Aarefloden. Men indtil da må enlige Pedro klare sig med lidt underholdning som for eksempel fisk frosset ind i vand! Fra bjørnegrotten gik vi op gennem byens handelsgade - Gerechtigkeitsgasse og Kramgasse, hvor vi dels så på butikker, der lå godt skærmet for regn og sne under en lang arkade og dels så på fontæner.
Bern er kendt som fontænernes by. Der er over 100 af dem i Bern og 11 af disse har bevaret deres oprindelige statuer med smukke figurer. Disse 11 fontæner stammer fra det 16. århundrede.

Vi fandt – uden at lede - 7 af dem og viser her et par stykker. Den mest kendte er nok Kinderlifresserbrunnen på Kornhausplatz tæt på Zytgloggeturm. Den er meget bizar, da den viser en trold, der spiser børn. Den er fremstillet af Hans Gieng og nogle siger, at den viser en jøde fra Bern, som angiveligt var massemorder, mens andre mener det er en fortolkning af den græske gud Kronos, som altid afbildes mens han spiser sine egne børn.

Inden vi nåede til denne havde vi været forbi Gerechtigkeitbrunnen på Gerechtigkeitsgasse, hvor nogle af Berns ældste og flotteste arkader kan ses. Fontænen viser den traditionelle fremstilling af retssystemet: en kvinde med bind for øjnene, et sværd og en vægt.

En anden af fontænerne er Zahringerbrunnen, som er dedikeret til byens grundlægger – Berchtold V von Zahringen. Den repræsenterer Bern-bjørnen med Zahringens våbenskjold. Pillen, kapitæl og figuren blev rejst i 1535 af Hans Hiltprand og bassinet kom til i 1889.

Hvis man går ind af en lille smøge, kommer man ind på Münsterplatz og her findes Münster Skt. Vinzenz. Det er byens sengotiske katedral med meget flotte glasmosaikker og udskårne korstole. Vestportalen har 234 figurer og viser dommedag. Der er mulighed for at komme op i tårnet, men man restaurerede, da vi var der, så det prøvede vi ikke.
Foran Bern Munster findes Mosesbrunnen, som er en af de mest berømte fontæner. Ses som den sidste i ovenstående række. Den viser Moses, der holder de ti bud og peger på det andet bud, som forbyder afgudsdyrkelse, som er et af hovedprincipperne i Luthers reform.

Zytgloggeturm på Kramgasse er et klokketårn fra det 12. århundrede og var indtil 1250 byens vestre byport og dannede grænsen for den første udvidelse af byen.

Det overdådigt udsmykkede astronomiske kalender-ur er lavet i 1530 og var byens hoved-ur og havde derfor en meget vigtig betydning for Bern. Det var herfra at rejsetiderne, som stod på time-stenene langs vejene i kantonen, gjaldt til og fra.

Længdemålene – tidligere alen og favne, i dag meter og dobbelt-meter, kan ses på portens hvælving.

4 min. før timeslag opføres en lille pantomime.

På Parlamentstorvet ligger Schweiz’ parlament, som blev påbegyndt i 1852. Det er hovedsæde for landets regering og parlament.

Selve torvet er en stor åben plads med 26 fontæner, der repræsenterer landets kantoner. Springvandene springer i forskellige mønstre hver hele og halve time – i praksis vil det sige hele tiden for 'en omgang' tager ca. 30 minutter – de springer dog ikke om vinteren og tirsdag og lørdag, hvor pladsen bruges til markeder!

På vej retur til campingpladsen lagde vi vejen forbi Tobleronefabrikken. Det var et stort ønske fra vores søn.
På denne fabrik laves al den Toblerone der sælges i hele verden! Hvis man forestillede sig den daglige produktion bestod af 100 g. pakninger, ville man fremstille 283 km hver dag! Den tungeste vejer 4,5 kg - men den er vi ikke stødt på.

Man kan tilsyneladende ikke komme ind på besøg, men man er ikke i tvivl om, hvad de laver på fabrikken…

En anden udflugt gik til St. Beatus-hulen ved Thunersee nær Interlaken. Den har rigtig mange flotte drypstensformationer og har samtidig en interessant historie. Man kan kunne komme ind i hulen på en guidet rundtur med små indslag.

Hulen har været brugt af mennesker siden stenalderen, mens navnet stammer fra St. Beat (på latin St. Beatus), som var en af Schweiz’ hellige mænd.

Historien går på, at han var født i England eller Irland omkring år 20 e.kr. Han blev kristen og døbt af Barnabas og tog derefter på pilgrimstur til Rom. Herfra blev han sendt til Helvetia (Schweiz) for at missionere. Da han kom til hulen, slog han den drage ihjel, som boede i hulen og flyttede derefter selv ind i hulen, hvor han boede til sin død.

Andre fortæller at to fremmede – Beatus og Justus – krydsede Schwarzerberge og ankom til Interlaken. Under deres besøg hørte de om en grusom drage, der boede i en hule tæt på og som terroriserede området. De to hellige mænd bad om at blive sejlet til stedet, men kun Beatus turde gå ind og møde uhyret. Dragen kom imod ham med glødende øjne og spyede ild, men Beatus var hurtig og holdt sit kors op mod den og fortryllede den i den hellige treenigheds navn. Dragen løb nu – i arrigskab – ned til Thunersee og druknede sig. Vandet begyndte derefter at koge og boble og hvis man er heldig, kan man stadig se det boble.

Thunersee og vejen ud til St. Beatushöhlen

Det skyldes dog det faktum, at hulerne i området afvander et stort område og at flere af dem ender under Thunersee som 'undervands- springvand'. I perioder med megen regn, kan der komme så meget vand i ’springvandene’, at søen bobler og ser kogende ud.

I forbindelse med hulen findes der et museum om huleforskning, hvor man kan se billeder og effekter brugt ved udforskningen af forskellige huler.

Temperaturen er ca. 9 grader, så det anbefales at medbringe en varm trøje.

På vej hjem fra St. Beatushulen lagde vi vejen forbi Heimwehfluh, som er et udkigspunkt i Interlaken. For at komme op til toppen, kan man tage den nostalgiske tandhjulsbane. Banen kører i dag i næsten original udformning tilbage fra 1906. Der er gardiner i vinduerne og træsæder. Motorrummet kan besigtiges – det befinder sig under førerhuset på bjergstationen.

I stedet for at tage banen ned igen, kan man tage rodelbanen - det gjorde vi selvfølgelig!

Til sidens top

	Efter nogle begivenhedsrige dage i Interlaken flyttede vi den 5. juli længere sydpå til Raron i Valais-dalen. Vi valgte at tage med biltoget fra Kandersteg til Goppenstein. Det kører nærmest hele tiden og sparer rigtig mange kilometer. Derfor kom vi kun til at køre 64 km denne dag og det bare ca. 2 timer alt i alt. Så allerede kl. 12.30 havde vi slået op og pakket ud og var klar til en tur i poolen på Camping Santa Monica. Pladsinfo: pladsen er en stor plads med mange fastliggervogne ala kolonihaver. Da vi ankom, fik vi 6 pladser at vælge mellem og vi valgte den, hvor vi syntes vi fik mest skygge.
Der er mange pladser helt uden skygge, men også nogle, der ligger mellem høje gamle træer. Bade- og toilet forhold er gode, de er rene og vi oplevede ingen kødannelser ved badetid. Der var varmt vand nok til alle, men man skulle købe poletter til det varme bad. Der er en lille pool, som skulle være opvarmet – det føltes dog ikke sådan! På pladsen er der en lille butik med et meget begrænset udvalg af dagligvarer, men bare 5 min. væk på gåben findes et større supermarked. Her er også en legeplads, som den mindste af vores børn brugte meget lidt.
Der er internet på pladsen - man skal købe et kodeord hver tirsdag, men derefter er der fri brug. Hvis man vil benytte internettet på sin parcel, skal man vælge en tæt på receptionen. Vi lå på B22 og der fungerer det perfekt det meste af tiden. Fra pladsen kan man se en hvid bygning og nogle små bygninger, der ligger op af bjergsiden. Da vi kunne se, at der var en vandresti hele vejen op, måtte vi selvfølgelig undersøge, hvad det var. Det vidste sig at være Wandfluhkapelle, der ligger, som var den klistret ind til klippen.

Kirken er over 300 år gammel og langs den stejle sti op til kirken, ligger 10 små bedehuse med bibelske bronzerelieffer udført af Hans Loretan.
Fra kirken er der, som man kan se herover, en fantastisk udsigt over campingpladsen.

På den anden side af dalen, kan man fra campingpladsen se endnu en kirke. Det er Burgkirche, som vi gik op til en anden dag. Kirken befinder sig på en klippe og ved den ene væg finder man digteren Rainer Maria Rilkes grav.

Herfra skulle vi på udflugt til Matterhorn. Vi checkede vejrudsigten på internettet og kørte derop den dag, det så ud til at blive skyfrit, for Matterhorn i mange skyer – det havde vi ikke lyst til! Matterhorn er Schweiz’ vartegn og er det skønneste bjerg i verden, det mest fotograferede bjerg i verden og tinden over alle tinder for bjergbestigere. Det blev besteget første gang i 1865, hvor 4 ud af de 7 unge mænd, der blev ledet af englænderen Edward Whymper, mistede livet under forsøget. Den dag i dag ulmer rygterne stadig om det drama, der på en nat gjorde Zermatt verdensberømt: var det mord eller et uheld, der sendte de 4 i døden? Det originale reb fra dengang kan stadig ses på Matterhorn Museum. Anslået forsøger 3000 hvert år at bestige bjerget. For at komme derop skal man først køre til Täsch i Mattertal. Det er hertil man kan komme i egen bil - resten foregår med offentlig transport. I Täsch findes mange parkeringsmuligheder, men priserne skulle være ca. de samme. Fra Täsch tager man shuttletoget de 5 km til Zermatt og herfra vælger man så en af de utallige lifte op.
	Zermatt er en idyllisk bjergby ved foden af Matterhorn og er domineret af en ring af høje bjerggiganter, som står i en form for halvcirkel rundt om byen. De fleste er over 4000 m: Mischabelhörner (4545m), Monte Rosa-gruppen ( 4505 m) og i midten den mægtige Matterhorn (4478m) – også kaldet Fuji Zermatt. Zermatt er en bilfri by, hvor kaner, hestevogne og eldrevne biler er de eneste tilladte transportmidler. Vi valgte at tage op til Rothorn Paradise (3103m). Dalstationen findes ca. 5 min. gang fra togstationen.
	Turen op til Rothorn Paradise foregår med tre forskellige 'lifte' og man kan holde pause, som man har lyst, hver gang man skal skifte. Med den underjordisk tandhjulsbane kom vi op til Sunnegga Paradise på bare 3 min. Sunnegga er schweizisk og betyder sol-hjørnet. Lige under stationen i Sunnegga Paradise findes en murmeldyr observationspost med informationer om gnaveren og mulighed for at se dyrene. Fra Sunnegga Paradise tog vi liften videre op til Blauherd, som ligger i 2571 moh. og herfra tog vi den sidste lift op til Rothorn Paradise.
Fra Rothorn Paradise ser man Matterhorn fra bjergets smukkeste side og får så lige 38 bjerge over 4000 m med i købet! I hvert fald ser man Matterhorn fra den side, som det også vises fra på Tobleronepakkerne. Der er også en fantastisk udsigt over Findel- gletscheren og der var også en lille smule ’sne’, som vi straks måtte hen og røre ved. Selvom temperaturen blot var 6 grader, var der ikke koldt, hvis man fandt en lækrog med sol. Alligevel kan en varm trøje og lange bukser anbefales!

En anden udflugt gik til Val de Heremence, som er en sidedal til Val de Herens. Helt oppe i bunden findes Grande Dixence, som er en 285 m høj dæmning. Man kører fra Vex og op over Pralong til parkeringspladsen ved foden af dæmningen. Den hårde tur er at spadserer op til dæmningen eller man kan tage svævebanen op. Dæmningen blev konstrueret i 1961-65 og reservoiret (Lac de Dix) har en kapacitet på 400 mill. m3, er 6 km lang og ligger i 2364 moh.. Selve dæmningen har et volumen på 6 mill. m3, og er 200 m tyk i bunden og har en længde i toppen på 700 m. Et helt fantastisk stykke ingeniørarbejde.

På vej tilbage gjorde vi stop ved Euseignes pyramider, som findes i udkanten af byen Euseigne i Val de Herens.
Euseignes pyramider er et naturfænomen, som opstod i istiden for 15000 år siden. Her blev den tilbageværende moræne vasket ud, men hvor stenplader forhindrede erosionen, blev disse underlige formationer tilbage.

De kaldes også ’demoiselle coffées’, som betyder ’unge damer, der bærer hat’ og ’cheminées des fées’, som betyder ’feernes skorstene’.

Og man må undres over, hvordan de øverste sten kan blive liggende i så land tid.

Hvis man er til varmt vand i poolen, så er termalbadet i Brigerbad lige sagen!
Her findes en række pools, vandrutschebane og strømbad. Temperaturen i de forskellig pools varierer noget – den varmeste findes i grottebadet og er 42 grader varm.
Strømbadet er meget stort, hver halve time kører det på fuld kraft, hver halve time på halv kraft. Når det kører på fuld kraft er det meget svært for selv en voksen at stå fast og der hvor man får mest fart på, ja der ’sejler’ man ind i andre og vælter dem rundt.

Til sidens top

Efter en uge gik det atter videre. Vi kørte op over Simplonpas og gennem Gondo Schlucht – i regnvejr og med meget lavthængende skyer, men det var flot – rigtig flot. Vi er enige om, at her skal vi over en anden gang igen – i solskin og klart vejr! Vejen fører til Domodóssola i Italien og herfra kørte vi gennem Val Vigezzo og Centovalli til Locarno. Denne del anbefales ikke til campingvogne – og det forstår vi godt. Der var nemlig – især i Centovalli-delen - nogle steder så smalt og snoet, at det selv med campletten var svært at komme rundt – isæt når man møder modkørende. Men der var også smukt og regnvejr.
	Efter ca. 3 timer og 132 km ankom vi til Camping Campo Felice. En stor plads med 771 pladser og der er ingen mulighed for at reservere plads. Alligevel var alt optaget og vi prøvede for første gang i vores campingliv at holde i ventekø. Den er til gengæld meget velorganiseret, i det campingpladsen har lavet et område med opmarchbåse, som ved et færgeleje. De har også sørget for strøm og toiletvogn. Systemet så let-forståeligt ud, men alligevel var det ikke helt så gennemskueligt. De tre første rækker var de vigtigste. Herfra kom de forreste ind, når der var plads.
Man tog altså den forreste fra hver række og tømte ikke en række ad gangen. De næste tre rækker var som ved et færgeleje. Række 4 først, derefter nr. 5 og til sidst nr. 6. Vi holdt forrest i nr. 5. Personalet fortæller, hvilke tidspunkter man skal være der på – det er det vigtige, for her bliver der flyttet folk ind på selve pladsen. Når der er kommet nogen ind, kører de tre første rækker op og herefter flyttes række 4,5 og 6 op bag dem. Det gøres ved, at man lige får en tur rundt om bygningen…. Da kl. var 18.30 og der ikke kom flere ind den dag, var vi blevet flyttet rundt, så vi nu var nummer 16 og vi kunne se frem til en nat i bilen. Her er det virkelig en fordel at have campingvogn! 4 mennesker der skal sove i bilen, det er altså ikke den bedste søvn! Bedre blev det ikke af, at området blev ramt af et enormt uvejr.
	Regn i så store mængder, som vi aldrig før har set, ledsaget af et stort tordenvejr. Rigtig, rigtig træls. Bare det at skulle på toilet var en opgave, der krævede snilde. At åbne døren og få slået paraplyen op uden at blive våd, var ikke muligt. Næste morgen lukkede de så 10 ind – så var vi nummer 6 og fuld af optimisme. De 5 camping- vogne foran os, syntes dog det var så synd for os (og for en tysk bil med 3 piger og et telt), at de lod os komme op foran i køen. Så endelig kl. ca. 10 fik vi en plads – en blå super plads med søkig, eget vand, kloak og tv.
Man må godt sige nej til en super-plads, da den er en del dyrere end de øvrige pladser, men vi var bare glade for søudsigten. Ellers må man bare sige jatak til det de tilbyder… Det voldsomme regnvejr havde i øvrigt fortsat hele morgenen, så vi måtte ind på pladsen og vente på lidt tørvejr. Og ang. ventekøen, ja så var vi flere aftener ude og kigge og nogle dage var der en uofficiel ventekø til ventekøen uden for området… Her til højre et lille 'situationsbillede' fra campingpladsen...
Pladsinfo: pladsen er som sagt meget stor, der er dog aldrig langt til en toiletbygning. Toilet- og badeforhold var superlækre – i vores baderum var der skydedøre, så ens tøj ikke blev vådt. Der var dog nogen kø til baderummene, men der var varmt vand til alle, selvom temperaturen var meget skiftende. Man kunne simpelthen mærke, når nogen enten lukkede eller åbnede for en bruser. Rigtig irriterende. Der er et stort supermarked på pladsen med fornuftige priser og et stort Coop ca 15 min. gang væk. Der er en stor legeplads, en cirkusskole for børn og et væld af tilbud om aktiviteter. De fleste pladser har fin skygge. Her er mulighed for at bade i søen, som dog de første dage efter det store tordenvejr, var meget kold. De sidste dag nåede temperaturen op på 20 grader. Der er et stort græsområder ved søen til solbadning. Det bliver dog hurtigt fyldt op af liggestole, luftmadrasser, håndklæder og gummibåde.

De fleste dage her slappede vi af. Vejret blev langsomt bedre og det nød vi. Men der blev også tid til oplevelser.

En dag tog vi på den store pas tur. Vi tog motorvejen op til Airolo og kørte af den mindre vej op over St. Gotthard passet (2109 moh). Passet ligger på en af de ældste handelsveje og er en af Europas vigtigste forbindelsesveje mellem nord og syd og samtidig er Gotthardmassivet er et af de vigtigste vandskel i Europa. Her har Rhinen, Rhône, Reuss og Ticino deres udspring og herfra løber de i hver sin retning.

Ved siden af motorvejen findes stadig en gammel post-pasvej gennem Val Tremola. Den første brugbare vej for diligencer blev bygget i 1819-1830. Jernbanetunnellen fra Göschenen til Airolo kom til i 1874-1882 og bilerne fik deres egen tunnel i 1980.En meget smuk tur i fint solskin.

Herfra fortsat vi op til Schöllenen-schlucht og Teufelsbrücke. Schöllenenschlucht mellem Göschenen og Andermatt er en vigtig vej til St. Gotthardpasset. Dalen er bar og med den farlige flod Reuss og end ikke romerne formåede at slå bro over den.

Den 1. bro blev bygget i 1230 og kaldes Teufelsbrücke og blev først en realitet da – siger historien i hvert fald – bygmesteren lovede djævelen den første sjæl, som gik over broen.
Da broen var færdig, sendte bygmesteren en ged over som den første, hvorefter djævelen selvfølgelig blev gal. Han samlede en stor sten (Teufelsstein) op i den hensigt at smadre broen.
På sin vej til broen mødte han en gammel, troende kvinde med et kors og han blev så bange, at han tabte stenen og flygtede.

Teufelssteine vejer 220 tons. I 1977 brugte man 300000 CHF for at flytte stenen 127 m for at få plads til motorvejen over St. Gotthardpasset.

Den første bro blev i det 16. århundrede erstattet af en stenbro. Denne stenbro blev hårdt skadet i Napoleonskrigene i 1799. Den lå ubrugelig hen i lang tid pga. skaderne. Broen blev derefter helt ødelagt en stormfuld nat i 1888.

Først i 1820 blev der givet ordre til at bygge en ny, som så stod færdig 10 år senere.

I midten af det 20. årh. blev bro nr. 2 for lille til at håndtere trafikmængden og en 3. bro med 2 vognbaner blev bygget i 1958.

Vi kørte lidt tilbage og op over Furkapas (2431moh), som er bindeleddet mellem kantonerne Valais og Uri.

Den øverste del af Rhonedalen er blokeret af Dammastock Bjergene. Vejen som følger Rhonedalen deler sig i to – den ene går op til Grimselpas (2165m) i nord og den anden går op til Furkapas i øst.
Her imellem ligger Rhonegletscheren – en af de største i Alperne. Smeltevandet herfra bliver til Rhonefloden.
Vi fulgte vejen 3 km videre fra Furkapas indtil vi kom til det gamle hotel Belvedere ved Rhonegletscheren.

Intet sted i Europa kan man køre så tæt til en gletscher og samtidig er der mulighed for at se Eisgrotte Rhonegletsher, som er savet og hakket ind i Rhonegletscheren.

Egentlig er her ikke tale om en ishule, men om en hule i is. En ishule findes inde i et bjerg. Denne hule er kunstig anlagt og det tager typisk en måned at grave den ud.
Gletscheren bevæger ca. ca. 10 cm hver dag og hulen flytter sig derfor 30-40 m hvert år. Bevægelsen ødelægger langsomt hulen og der udgraves derfor en ny hvert år. Gletscheren indeholder et perfekt arkiv over støv og pollen fra de sidste 100000 år. Man har i over 160 år lavet denne ishule ind i gletscheren.

Efter at have betalt entre vandrer man op til gletscheren af en bjergsti. Klipperne her består af Grimsel-granit, som er meget lys, nærmest hvid med mørke pletter. Klippeoverfladen er poleret af gletscheren og har furer i gletscherens flyderetning. Typisk er oversiden af klipperne poleret og undersiden uberørt.

Det varme klima gennem de sidste 100 år er grunden til, at gletscherne rundt om i verden smelte. Rhonegletscheren er ingen undtagelse. Den er i dag 200 m kortere end for 100 år siden. På stien fra billetkontoret kan man se gamle fotografier, der viser, hvor stor den har været. Fra 1996-2006 skrumpede den 50 m.

Vi har før set gletschere tæt på, men vi har aldrig før været inde i en gletscher. Det var helt fantastisk. Udenpå var gletscheren kedelig grå af snavs, men indeni virkede isen klar og med et helt fantastisk blåt lys fra isen.

Fra Rhonegletscheren fortsatte vi til Ulrichen, hvorfra vi kørte over Nufenenpas (2478 moh) tilbage Airolo. Nufenenpas er det højeste interne pas i Schweiz og vejen er derfor ofte kantet af høje snevægge langt hen på sommeren.

En dejlig dag med mange store bjerge, hårnålesving, sne og is.

En anden dag kørte vi til Monte Tamaro, som ligger ret tæt på Locarno. Her tog vi liften op for at se Santa Maria degli Angeli. En kirke, som er tegnet af arkitekten Mario Botta og udsmykket af Enso Cucchi. Den er fra 1992-94 og opført i røde sten og beton og står som en fæstning på klippen.

Den består af tre områder: et cylinderformet kirkerum, en viadukt og en smal trappeformet bro.
Selve kirkerummet er i sort cement og meget mørkt. I koret ses en af Cucchis dekorationer: et intens blåt billede af to hænder.

Derudover har han også lavet en lang dekoration, der starter ved indgangen af den lange viadukt og som ender inde i kirkerummet.

Monte Tamaro er jo også mere end kirken – her kan vandres lange ture, man kan prøve en svævebane og en rodelbane. Rodelbanen var den vildeste vi har prøvet på denne her ferie. Den var rigtig, rigtig hurtig og rigtig, rigtig sjov!
Her på billedet er det rodelbanen bagerst (med sikkerhedsnet) og bronzeskulpturen Madonna med barn af Antonio Dazi forrest.


Fra Monte Tamaro fortsatte vi mod Lugano og til Caslano, hvor vi fandt Chokolat Alprose, som siden 1957 har fremstillet noget af den fineste schweiziske chokolade. Man kan følge produktionen fra en bro placeret højt over maskinerne. Selvom den er skærmet af kraftigt glas, så er chokoladeduften overvældende. Man kan se dem lave chokoladeplader og små indpakkede stykker. Ved hver maskine er der et skilt med oplysninger om, hvad den lave, hvem der bygget den og hvor gammel den er. Efter produktionen går turen gennem museet, hvor der er en udstilling af gamle forme, plakater, chokoladeautomater mm. Til sidst ledes man gennem butikken og ud. I butikken er der gratis ’tag-selv’-smagsprøver og vi fik smagt på dem alle – flere gange! Vi købte også lidt chokolade med hjem til dem, der havde passet hund og kaniner for os, mens vi var væk! Desværre måtte vi ikke fotografere her, så billederne må i tænke Jer til.
I Mogno langt oppe i Val Maggia har Mario Botta skabt endnu en kirke: San Giovanni Battista. Den var vi jo også nødt til at se! Kirken er fra 1996 og har erstattet en gammel kirke fra det 17. århundrede, som sammen med halvdelen af byen blev jævnet med jorden af en lavine i 1986. Den er bygget i hvid paccia-marmor og grå riveo granit og har et glastag og er meget anderledes end kirken på Monte Tamaro. Vejen op til Mogno er ikke for sarte sjæle. Især ikke det sidste stykke, det er fyldt med mange små, skarpe og smalle hårnålesving. Selvom vi kørte solo var det lige før, vi måtte bakke i nogle af svingene.
	En tur ind til Locarno - det skulle vi da også lige – selvom vi ikke bruger megen tid på at kigge på butikker! Vi tog tandhjulsbanen op til valfartskirken Madonna del Saaso. Herfra er der en flot udsigt ud over søen og vi kunne let finde vores campingplads, for de to eneste højhuse i området ligger lige ved indgangen til pladsen. Selve kirken er meget mørk inden i. Der er enten malet direkte på væggen eller også er der hængt billeder op. Overalt. Der er ligesom ved Wandfluhkapelle bedehuse langs stien fra Locarno og op. Hvis man vil nyde en gåtur i byen, så skal man tage funicularen op til kirken og så gå ned.
Efter 3 uger var det på tide at komme hjemad igen. Vores plan var at køre et stykke op i Tyskland, gøre holdt et par dage og så tage det sidste stykke hjem en anden dag. Da vi var kommet et stykke op i Tyskland blev det imidlertid gråvejr og det begyndte af dryppe. Vi var 4 i bilen, som kunne køre, og vi besluttede derfor at tage helt hjem frem for at slå en helt tør camp-let op for at risikere at den var våd, når den igen skulle ned. Det blev derfor en lang tur – 1430 km og det blev hen ad morgen, før vi nåede hjem.
Til sidens top

Fakta om ferien 2008:

Antal km. i alt:	3864 km
Antal overnatninger:	22
Antal personer:	4 - 3 voksne + 1 barn
Forbrug pr. dag:	1259 kr.
Vignetter og bompenge:	592 kr.

Nøgletal for ferien 2008:

	Camping Seeblick	Santa Monica	Campo Felice
Hente pizza:	237 kr.	304 kr.	389 kr. (pizzaria)
Morgenbrød	55 kr.	64 kr.	60 kr.
Is	55 kr.	53 kr.	54 kr.
Overnatning	234 kr./nat	209 kr./nat	479 kr./nat
Restaurant	664 kr.	687 kr.	868 kr.
Internet på pladsen	19 kr. for 2 timer	10 kr. pr. uge	119 kr. for 1 time
Temperaturer	26	23-25	25-28

Links:

Campingpladser:
Camping Seeblick	www.tiscover.ch/
Camping Santa Monica	www.santa-monica.ch
Camping Campo Felice	www.campofelice.ch/

Attraktioner:
Trümmelbach	www.truemmelbachfaelle.ch/
Pfingstegg	www.pfingstegg.ch
Beatushulen	www.beatushoehlen.ch/
Bern	www.berninfo.com/
Zeitglockenturm	www.zeitglockenturm.ch
Interlaken	www.interlaken.ch/
Matterhorn	www.zermatt.ch/
Dixense	www.grande-dixence.ch/
Euseigne	www.schweizerseiten.ch/
Brigerbad	www.brig-belalp.ch/
Wandfluhkapelle	www.buerchen.ch/
Monte Tamaro	www.montetamaro.ch/
Alprose	www.alprose.ch/
Rhonegletscheren	www.gletscher.ch/

Til sidens top
Tilbage til startsiden for campingferierne