Lolland 2013

Så blev det endelig efterårsferie - i år havde vi besluttet at den skulle gå til Lolland. Det var der flere grunde til: dels er Sabrina født derovre og dels havde vi aldrig holdt ferie der. 

Vi kom først hjemmefra mandag formiddag pga. en rund fødselsdag i familien. Vi havde valgt at tage Spodsbjerg-Tårsfærgen over, så vi lagde vejen ned over Svendborg og videre over Tåsinge, Siø og Langeland. 

Og det gav os så mulighed for - igen - at starte beretningen med et billede af en bro.

Denne gang er det Langelandsbroen. Der er stadig lidt vejarbejde efter den gennem- gribende reparation, som har været i gang i flere år, men heldigvis er der ikke længere lyskurv.
Selvfølgelig havde vi beregnet tiden helt galt, så vi ankom til Spodsbjerg ca. 45 min. før færgen sejlede, men det havde hunden ikke noget imod. 

Og det er nu også godt lige at få luftet den inden den skal være i bilen i de 45 minutter, det tager at sejle over. Man må godt have hunden med op på færgen, men vores vil nu lige så gerne blive i bilen, så det gør den.

Og vi kunne nyde det helt fantastiske - og lune - vejr med en gåtur ud langs stranden og ud på brolejet. 

Fra Tårs var det bare at sætte gimpen til at lede os til Maribo Sø Camping. Og for første gang i år viste hun sig fra sin mere samarbejdsvillige side og sendte os direkte til campingpladsen uden svinkeærinder

Vi havde valgt Maribo Sø Camping på anbefaling af Christina og Mac - to campister fra Rødby, som vi har mødt på flere AOC-træf. 

De havde talt meget rosende om pladsen og da også Bjarne og Ann Karina fra AOC kun havde hørt positivt - ja så var valget ikke så svært

Pladsen er 3* og ligger lige ned til Søndersø og i gåafstand fra Maribo bymidte - og alligevel følte vi, at vi lå inde midt i en dansk efterårsskov, når den er smukkest. 

Da vi ankom, var der middagslukket, men på et skilt stod der, at vi bare kunne køre ind og finde en plads og så checke ind senere. Inden vi fik læst hele skiltet, var vi dog blevet mødt af Christina og Mac, som havde besluttet lige at tage en enkelt nat på pladsen... 

Og da de har boet her tidligere, så kendte de alle de små fif: 
- der kunne godt blive blødt nede bagved, hvis det regnede meget
- der var kun den toiletbygning, der var oppe ved informationen
- og selv om der var en flot udsigt nede ved søen, så var der også en del ænder 

Vi indrømmer gerne, at vi var fristet til en plads med søudsigt, men vi kender også hunden og den ville blive ganske irriterende alle dagene, når den skulle holde øje med alle ænderne. 
Så vi valgte strategisk at lægge os tæt oppe ved informationen og langt væk fra alle ænderne...
Toilet- og badeforhold er fine - der er store rum med mange toiletter eller bade, men der er også 'enmands-toiletrum' i gavlen af den ene bygning. 
Der var masser af varmt vand, når vi skulle bade - desværre var der også ret koldt i baderummet, så at komme fra det dejlige varme vand og ud for at blive tørret for til sidst at få taget tøj på, kunne godt blive en meget kold fornøjelse.

Køkkendelen fejler heller ikke noget - her er gaskomfurer, en enkelt mikrobølgeovn og ikke mindst MASSER af varmt vand i vandhanen.
Der er mulighed for at leje forskellige typer hytter og der er en stor fin legeplads på pladsen. 
Lige uden for pladsen findes en fin skov at lufte hund og mennesker i. I skoven findes et amfiteater og denne skønne udskårne figur af en prinsesse... 

Alt i alt en perfekt plads til en efterårsferie, hvor den står på mange gåture og ikke så megen hyggen FORAN forteltet.

I gåafstand fra pladsen - ud af indkørslen og til venstre ca. 400 meter - findes et friluftsmuseum med gamle bygninger. Her ses almindelige menneskers hverdag og livsvilkår i 1800-tallet. 

De 13 huse er af meget forskellig karakter og har haft forskellige funktioner.
 
Der er således mulighed for at studere den lokale byggeskik samt se variationen af de bygninger, der kunne findes på landet fra slutningen af 1600-årene til begyndelsen af 1900-årene.
Inde i husene ses, hvordan hverdagslivet var for forskellige grupper af mennesker - f.eks. gårdmanden, landarbejderen og skolelæreren.
Falstergården stammer fra Nørre Ørslev og er fra slutningen af 1700-tallet. Den har en rigtig hyggelig gårdsplads og her kan man samtidig studere væggenes opbygning.
 
Der er også mulighed for at se forskellige håndværk som f.eks. smedje, rebslager og væveri, ligesom der ind i mellem er mulighed for at deltage i forskellige aktiviteter.
Stedet er bygget utrolig hyggeligt op med små miljøer - f.eks.  rosenhave, urtehave, lægeurtehave, gadekær, bistader og bihus. 

Bihuset er en sjældenhed og kan vel nærmest betragtes som et bofællesskab for bier. Det kunne nemlig huse flere bifamilier - hver selvfølgelig med egen indgang. Det stammer fra Rørbæk ved Sakskøbing.

Bag Falstergården fandt vi så nogle mere 'almindelige' bistader....

Møllen stammer fra Vesterby på Fejø og er sandsynligvis fra slutningen af 1600-tallet. Den ser meget ny ud, når man står ved siden af den, men nogle af delene  stammer fra den gamle mølle.
Det er en typisk stubmølle, som var den mest almindelige mølletype indtil 1650, hvor den hollandske mølle kom til. 
Efter 1800 dominerede den hollandske mølle totalt møllebilledet i Danmark og i dag findes der kun 16 stubmøller i Danmark - de 5 på museer og de resterende 11 rundt om i landskabet.

I en anden bygning fandt vi dette lokomobil. 

Det er bygget i 1862 og købt af Sukker- fabrikken 'Lolland' i 1872 for hele 38000 kr.

Det vejer 10 tons, har 14 hk og fyres med kul. 

Det blev brugt til at pløje og der skal bruges to lokomobiler for at pløje en mark. De skal nemlig stå i hver side af marken. 
Mellem dem spændes en wire ud og så trækkes ploven frem og tilbage mellem de to lokomobiler, således at der bliver pløjet på tværs af køreretningen. 
Lokomobilerne var selvkørende og når ploven var kommet over i den ene side af marken kørte lokomobilerne lidt frem, så det passede med de næste plovfurer. 

Meget avanceret for den tid - men også ekstrem dyrt - på hjemmesiden www.oldmoney.dk har vi omregnet de 38000 kr. til nutidskroner og det svarer til 2.585.900 kr. - hvis altså lokomobilet var købt i år 1900 og ikke som i virkeligheden i 1872. Men hjemmesiden kan ikke omregne beløb længere tilbage end 1900.
Maribo skulle naturligvis også traves igennem. Maribo er en gammel købstad og ganske usædvanligt ligger den ikke ved havet, men ved Maribosøerne. 

Turen fra campingpladsen og over til byen gøres på under 10 minutter til fods - ud af pladsen og så til højre. Efter et stykke tid krydser man en lille å, hvorfra der er en fin udsigt ud over søen og kirken.

Maribos historie hænger uløseligt sammen med Skt. Birgitta Kloster. Klosteret blev bygget ved en lille landsby Skimminge, som lå der, hvor Maribo ligger i dag, af Birgittiner- ordenen. Klosteret stod færdigt i 1416 og opdelt i to fløje: en for nonner og en for munke. 
Klosterkirken - som i dag er Maribo Domkirke - lå midt mellem de to klostre og blev anvendt af både nonner og munke. 
Da klosteret stod færdigt fik stedet købstadsrettigheder af Erik af Pommern og senere gav Paven lov til, at stedet kom til at hedde Maribo. 
Navnet Maribo er i øvrigt en afledning af Marie-bo, som er navnet på en religiøs bolig for den hellige jomfru. 

Klosteret var et af Danmarks mest betydningsfulde - ikke mindst fordi det blev støttet af store dele af adelen. Selve byen skulle bistå klosteret med arbejdsduelige borgere, når der skulle bygges og konger, paver og kardinaler gav afladsbreve til dem, der skænkede gaver til klosteret. 

Selv efter reformationen i 1536 forblev klosteret betydningsfuldt og magtfuldt omend det da mere blev et adeligt jomfrukloster, som adelsmænd kunne henvise deres ugifte døtre til.
Og siden udviklede det sig til et alderdomshjem for ældre statelige kvinder, som f.eks. Leonora Christine Ulfeldt, som efter at være blevet løsladt fra Blåtårn tilbragte sine sidste år i klosteret.
 
Hun ligger i dag begravet i kirkens krypt - eller måske gør hun ikke. 

For nogle eksperter mener, at hendes lig - af nogle af hendes sønner - kort tid efter blev fjernet fra gravstedet for formentlig at blive gravsat på samme ukendte sted, som hendes husbond Corfitz Ulfeldt.
Efter reformationen blev de to klostre nedlagt - hhv. i 1551 for munkenes vedkommende og 1621 for nonnernes. 

Nonnernes i øvrigt efter en lang periode med rygter om, hvorvidt nonnerne nu også var så kyske, som de skulle være. 

Uden for kirken ses ruinerne fra Nonne- klosteret. Munkeklosteret lå på den anden side af kirken. 
Efter at byens gamle bykirke var brændt ned i 1596, fik klosterkirken status som byens kirke, og i 1803 fik den status som domkirke.

Domkirkens har en meget bred østgavl og det skyldes, at den hellige Birgitta ønskede, at alle kirkens tre skibe (hovedskib og sideskibe) skulle være under samme tag. 

De to indgangsdøre i østgavlen var beregnet for almindelige kirkegængere, døren mod nord var for kvinder og den mod syd var for mænd.  

På ydermuren over mod ruinerne kan man se spor af "Nådens og Ærens port" - den dør, som nonnerne skulle igennem til deres daglige tjenester i kirken.  

Inde minder kirken om en såkaldt "hallekirke", idet de tre skibe er omtrent lige lange og lige høje.
Kirken havde to kor: munkenes i vestenden lå 6 trin højere end skibets gulv og deres alter stod lige under triumfbuen. Nonnernes kor lå på et pulpitur i kirkens østende og deres alter stod over de lave hvælv. Nonnernes alter står i dag i Engestofte Kirke.


Kirkens alter er fra barokken, er et helt fantastisk detaljeret 3D-billede og er udført af tyskeren Henrik Werner. Kirken fik det foræret af Margrethe Albrechtsdatter i 1641. 
Hovedfeltet viser nadverens indstiftelse Skærtorsdag og lige herunder ses Jesu bøn i Getsemane have omgivet af de sovende disciple. 
Prædikestolen er fra høj-renæssancen og Morten Wenstermand til Søholt og fru Anne Galt forærede kirken den 1606.  

Orglet stammer fra 1865 og oprindeligt lavet af Knut Olsen og er senere ombygget flere gange før det i 1985 fik sin nuværende udseende.

I området bag kirken findes et ældre, charmerende bykvarter med små gader og stræder og fortsætter man op i gennem det ender man på byens torv. 

På torvet findes det gamle rådhus fra 1856. Torvet blev renoveret i 2004, hvor man skabte en mere sammenhængende plads, som kan anvendes til flere arrangementer. 

På torvet ses også skulpturen 'Lollandspigen', som er udført af Victor Kvederis i 1960. Ved renoveringen blev hun taget ud af sit kar og stillet op midt i springvandsstrålerne.
Vi skulle også en tur til Nykøbing Falster for her er Sabrina født. Så foruden at runde sygehuset så satte vi også tid af til en gåtur gennem byen. 

Byen stammer fra 1100-tallet, hvor den stille og rolig skød op rundt om Nykøbing Slot. Slottet blev opført for at sikre Guldborgsund mod vendiske sørøvere. 

En MEGET lille rest af slottet kan i dag ses på Slotsbryggen og resten af stenene fra slottet kan så ses i væggene på mange af herre- gårdene på Lolland og Falster

En af byens mest centrale bygninger er Klosterkirken tæt på gågaden.

Som navnet antyder, er kirken en gammel klosterkirke. I Maribo var det Birgittiner- ordenen, der byggede kloster - i Nykøbing Falster var det franciskanerne, der byggede et kloster. 

Klosteret blev stiftet i 1419 - bare 3 år senere end det i Maribo - og indtil kirken blev bygget omkring 1429, holdt munkene messe og gudstjeneste i Sct. Nicolai kapel, som i dag tilsyneladende ikke længere eksisterer.

Munkene forlod klosteret i 1532 og samtidig overgik kirken til byen som sognekirke. 

Vestfløjen af det gamle kloster overgik ligeledes til byen og her blev indrettet rådstue og teatersal på 1. salen, latinskole i stuen og arrest i kælderen - en spændende cocktail. Siden har lokalerne været anvendt til f.eks. militærhospital og bibliotek, inden de i 1928 blev indrette som præstebolig.

Tårnet var formentlig oprindeligt opført med et almindeligt sadeltag, men blev i 1766 forhøjet og forsynet med det nuværende løgspir og fløjstang ('vejrhane') prydet med en krone og C7 (for Christian d. 7.) og 1766.
I tårnet hænger 3 klokker - den ældste er fra 1470'erne. Her er også et klokkespil fra 1969 med 26 klokker.

Døbefonten er af malm og støbt i Lübeck 1648 af Antony Wisse og prædikestolen er et barokt arbejde fra 1640 af Jørgen Ringnis. 
Den 'bæres' af Moses med lovens tavler og i de 4 fag  ses de 4 evangelister med hver deres symbol: Matthæus med sin engel, Markus med en løve, Lukas har en okse og Johannes en ørn.

Altertavlen er fra ca. 1616 og er sammen med den store anetavle skænket af enkedronning Sophie. Begge deles malerier stammer fra Antonius Clements værksted. 
Anetavlen fylder 33 m2 og viser dronningens aner i 5 generationer. Alle 63 personer er udført med brystbilleder med våbenskjolde og navneoplysninger. Anetavlen er opsat 1627

På den modsatte side af Guldborgsund finder vi Middelaldercentret. Centret startede som en del af Nykøbing Falsters 700 års fødselsdagarrangement i 1989. Her byggede man en blide og i de tre uger projektet kørte, besøgte ca. 15000 mennesker området. I de følgende år fortsatte man med nogle aktiviteter hen over sommeren indtil det nuværende center blev indviet i 1997. Centeret indeholder en lille købstad, havn og turneringsbane. 
Vi valgte at besøge stedet onsdag i efterårsferien - her har man nemlig aftenåbent og man skyder med ild i bliderne ligesom ridderturneringerne om aftenen foregår i fakkellys. 
Men vi ankom nu midt på eftermiddagen for at tage en tur rundt i området. 

Vi startede med at tage turen ned af byens hovedgade, hvor alle husene ligger. Her findes smedje, købmandsgård, farveri, rebslager, guldsmedje og mange flere. 
 
Der er tilknyttet en række frivillige rollespillere og denne dag var der aktivitet over alt. 
Så når farveren har et hus, så stod der også nogen og farvede garn og når smedjen var åben, så var der gang i essen. Der blev plukket høns og hugget brænde og ordnet kål... Der er også mulighed for at handle i forskellige små-boder undervejs.

Der var også ridderturnering - på hest. Og de gik til stålet og splintrede lanserne for et godt ord... Her var der mulighed for at købe små flag, så man kunne vise, hvilken ridder man holdt med...
Og den lille blide blev afskudt under en fantastisk instruktion fra en af de frivillige. 

Bliden er et slynge-våben, som kan slynge tunge kugler, tilfangetagne spioner, spande med beg og gamle dyrekadavre ind over fjendens mure. Bliden kan ikke som sådan bruges som angrebsvåben. 

Når bliden afskydes trækker kontravægten blidens arm op i luften. Ammunitionen anbringes i en lang slynge i enden af blidens lange arm og ligger nærmest inde i bliden før afsendelse. 

Bliden kan skyde utrolig langt, men her skydes kuglerne ud i vandet - naturligvis efter at have sikret at nedfaldsområdet er tomt - for det er sin sag at få en 17 kilo tung jernkugle i hovedet.

I en lille skov i udkanten af området er der mulighed for at møde åmanden, stikhoggen, helhesten, liglammet, gravsoen og alle de andre af middelalderens overnaturlige væsener. 
Ligesom der også er mulighed for at klatre gennem det helbredende træ og blive helbredt for alle sine sygdomme eller møde en helligkilde.

I den magiske skov er der også lavet en teknologipark. Her kan man se kopier af nogle af middelalderens maskiner i fuld størrelse. De er bygget efter tegninger og beskrivelser i gamle middelalder-bøger og er forsøgt lavet så tæt op af disse som muligt. 
Her findes f.eks. et mobilt angrebstårn (som er så langsommeligt, at fjenden nok har vundet inden det er flyttet på plads ), en elevator og en evighedsmaskine.

Der er mulighed for selv at prøve kræfter med nogle af dem, men selvom mange af maskinerne er godt udtænkt, så virker de nu ikke alle lige godt...

Og der er naturligvis også et gæstgiveri: Den Gyldne Svane. Gæstgiveriet er indrettet som 1300-tallets Danmark med åbent køkken med ildsted, kun levende lys (så det er ret mørkt i rummet), folkestue med borde og bænke og bagerst ridder Svanes fornemme spisesal.
Det er nødvendigt at bestilles bord og vi var rigtig heldige at få plads. Maden der serveres er middelalderlig efter danske, tyske og engelske opskrifter fra 13-1500-tallet. Vi blev præsenteret for en stor buffet med bl.a. laks på flere måde, tærte, spegesild, kylling, æbletærte, brød og lidt salat. Og hertil middelalderøl serveret i keramikkrus. 
Den gamle remse: det kan ske, at det 'kniver' med en gaffel var i øvrigt meget dækkende - vi spiste nemlig af en trætallerken med en ske og en kniv... 
Og da der var bænke kunne vi ikke en gang stolebordet... Men det var et godt måltid, som vi gerne gentager...

Efter spisningen var det tid til først ridderturnering og dernæst blidekast - begge dele i faklernes skær. Utrolig hyggeligt. Ridderturneringen stod mellem Hr. Henrik Svane og ridder Manfred af Holebygård - men hvem der lige vandt, det ved vi ikke.
Vi havde hjemmefra talt om at vi gerne ville en tur til Nysted - dels lå der nogle anderledes - og dermed spændende - caches i området og dels, så havde vi også læst at det skulle være en lille hyggelig by. 

Så en dag, hvor det var gråt, da vi forlod Maribo, lagde vi vejen i den retning. Først kom vi lige forbi en anden af de store søer: Røgbølle sø.
 
Den er med sine 200 ha den 2. største sø på Lolland, er en del af Maribo Vildtreservat og med alle efterårsfarverne utrolig smuk. 

Nysted stammer tilbage fra middelalderen, hvor byen og havnen voksede op i læ af Ålholm og et franciskanerkloster (som i dag er helt væk). 

Nysted havn var den eneste naturlige havn på hele Lollands sydkyst og derfor blev Nysted et midtpunkt for handel og trafik - altså indtil jernbanen kom...

Der var en smuk udsigt fra havnen og over mod Ålholm - Lollands ældste sædegård nævnt første gang i 1329. Den er placeret strategisk godt på en holm i Nysted Nor. 

Vi kom også forbi kirken på turen - den ser meget speciel ud udefra, fordi den er noget skæv i sin facade. 
Kirken er en unggotisk langkirke fra 1300-tallet med et barokspir, som blev brugt som sømærke. I 1643 kom så det nordre sideskib til - det sideskib, der gør at bygningen bliver skæv. Desværre var kirken lukket, så vi kunne ikke se, hvordan det så ud inde. 

Vi kom også forbi vandtårnet - byens gamle vandtårn fra 1913. 

I dag er det ikke længere i brug som vandtårn men har i en periode været brugt som galleri. Desværre er dets tilstand nu så dårlig at det er lukket af og der diskuteres stadig, hvordan man kan redde det.

Efter en gåtur i Nysted og i Ålholm Skov, så var det ved at være tid til at komme hjem igen - det begyndte at småregne, men vi ville lige nå en sidste ting på turen: Høvængestenen. 

Vi havde læst om denne store sten, men den var nu  ikke ret stor i forhold til Dammestenen på Sydfyn

Den sidste rigtige udflugt gik til Møns Klint - i et pragtfuldt - men også lidt koldt og blæsende vejr. 
Ved GeoCenter Møns Klint skal man betale for at parkere, så hvis man bare vil gå en tur i skoven, skal man nok søge lidt væk derfra og så finde en af de små parkeringspladser i skoven. Vi skulle dog også besøge centeret og med en teenager i bilen, så valgte vi at betale for parkeringen og kunne derved hurtigere komme ud og nyde det gode vejr. 
Og naturligvis skulle vi ikke kun se skoven men også selve Møns Klint, så vi lagde ud med en tur på stranden - der er rigtig langt ned til stranden og der er rigtig mange trapper derned... 
Denne dag var der også rigtig mange andre mennesker, der havde besluttet sig for en tur herud, så der var trængsel på trappen tættest ved GeoCenter Møns Klint. 

Men vi kom ned og fik gået en flot tur på stranden - det kan anbefales at have solen i ryggen - så får man solen flottest ind på de høje klinter - ellers kan der let blive for meget skygge...

Vi tog en anden trappe op - men det var nu også hårdt. Men der var knap så mange mennesker og så kunne hunden få den tid, den skulle bruge. Trapper er ikke dens spidskompetence

Efter besøget på stranden og turen gennem skoven tilbage til GeoCenter Møns Klint var det tid til at putte  hunden tilbage i bilen og så ellers gå på opdagelse i centeret. Det var her ikke sidst, vi besøgte stedet, så vi var ret spændte på, hvad det bød på.

Det er et interaktivt center, så man kan dreje på knapper og hive i håndtag og på den måde lære om, hvordan området er blevet skabt. Der var mange mennesker på centeret denne dag og efter noget tid søgte vi derfor mod stedets 3D-biograf. 

Et godt tip er at HUSKE at reservere plads til en bestemt forestilling, når man køber sin billet. Det var vi ikke lige blevet oplyst om, men var så enormt heldige, at vi fik lov at sidde på trappen inde i salen og se filmen. 

Filmen handlede om forhistoriske øgler - søde små øgler blandet med uhyggelige dræberøgler og kæmpe uhyrer...

Filmen var en rigtig fin måde at slutte dagen af på - vi var alle ved at være godt brugte: både i hovedet, men så sandelig også i benene

Efter nogle dejlige dage på Lolland blev det hurtigt tid til at vende hjem til Fyn og dagligdagen igen - desværre. 

Som altid nåede vi nemlig ikke alt det vi gerne ville, men så er der jo basis for at vende tilbage en anden god gang.

Efter en stille og rolig tur hjem, så manglede vi kun at få tømt campingvognen og hængt teltet til tørre - og det ser så sådan ud  

Et par dage med lidt vind, så er det klar til at blive pakket sammen og gemt væk til det igen skal bruges...

Nå ja og til sidst er der lige et par skilte, som Helle faldt over på ferien...

Det her over var tæt på campingpladsen. Det er da smukt de har streget op til personbiler, når det er busser, der skal holde her...

Dette er så set i Spodsbjerg Færgehavn...

 

www.rosefrederiksen.dk © - Design: Rose Frederiksen - copyright - siden sidst opdateret november 2013