Gardasøen - påsken 2011

I år starter vores campingsæson med en påsketur til Gardasøen. Vi har aldrig før kørt så langt væk i påsken, men i år var det lykkedes os at få 2 ugers ferie og det kombineret med at påsken lå sent, så greb vi chancen. Vi havde udset os Camping Cisano tæt på Lazise som plads hele ferien. 

Derudover havde vi inviteret Britta, hendes kæreste Rune og Morten med og havde hjemmefra lejet små hytter på Camping Cisano til dem. De kunne kun være med i en uge (sådan er det jo at være studerende…), så derfor fløj de til/fra Milano, hvor der stod en bil parat til dem.

På turen ned til Camping Cisano overnattede vi på en rasteplads. På vej hjem gjorde vi holdt på Azur Campingpark Ellwangen og på Campingplatz Lopautal.

I bunden af siden finder I som altid en faktaboks og en nøgletalsboks.

Billederne på denne side kan også ses i en større udgave ved at trykke på den.
Turen startede hjemmefra fredag den 15. april midt på eftermiddagen og gik gnidningsløst ned gennem Tyskland. Et sted syd for Fulda blev vi trætte og fandt i 3 forsøg en rasteplads, hvor der var en ledig plads så vi kunne få benene ned på vognen og kravle i seng i nogle timer. Næste morgen var det en tur op i biksen på rastepladsen og finde noget brød og en kop varm kaffe til Søren – så var han glad i mange timer.

Vi havde hjemmefra besluttet, at vi ville over Fernpass derned og hjem og selvom gimpen (læs: gps’en) blev ved med at ville have os over München, ja så vandt vi alligevel til sidst og kom over Fernpass! 

Et stykke op ad Fernpass var der vejarbejde og kødannelse – men så kan der jo lige blive taget nogle billeder ud af vinduet. Østrig er bare så smukt!

Resten af vejen til Camping Cisano gik det rigtig fint. Trafikken kørte jævnt og i en passende hastighed, så vi ankom til Camping Cisano efter 1496 km lørdag den 16. april omkring kl. 18.45. Vi havde været nervøse for om receptionen havde lukket – det var jo tidligt på sæsonen, men nej, de havde da åbent indtil kl. 23

Vi havde en kopi af reservationspapirerne på hytterne og de fandt hurtig ud af, at de havde reserveret hytte 1 & 2 til de unge mennesker og så kunne vi bare gå en tur ned og se, hvilken plads vi ville have i nærheden af dem. 
Hytterne ligger på en meget høj stejl skråning ned til søen og lige under dem, ligger der en enkelt række parceller, så det var klart, at det var dem vi var mest interesseret i. 

Der var rigtig mange frie parceller og vi endte med at vælge plads 12 næsten lige under hytte 1&2 – men også næsten kun lige under. Vi valgte nemlig den største plads i nærheden af dem og på nr. 12 kunne vi lige klemme vognen ind på tværs, så vi kunne have hele fronten ud mod søen, i stedet for at skulle trække vognen lige ind og dermed kun have en af enderne mod søen.
Plads nr. 12 er fint stor og vi havde plads til grill og tørrestativ bag vognen og bilen og siddeplads foran vognen. 

På pladsen er der ikke meget skygge. De store flotte træer, der var på billederne på campingpladsens hjemmeside er siden blevet mere end meget beskåret… 

Træerne er bl.a. nogle meget store platantræer, som på det nærmeste har fået skåret hele kronen væk og som nu bare står med nogle enkelte, små spinkle grene. Det var absolut ikke kønt

Jordbunden er allerede nu hård og på sø-pladserne findes der ikke meget grønt græs. Søren havde gang i både tarzanpløkker og plastpløkker for at få sikret teltet. Der er fine grønne hække mellem pladserne, så man er ikke i tvivl, hvor ens grund går til. Mod søen er rejst et hegn og der går en sti langs hele søen – til den ene side går den til Cisano og Bardolino og til den anden side til Lazise. Stien er meget brugt, så der kommer mange mennesker fordi hver dag.
Der er flere toiletbygninger i nærheden og den første aften tog vi naturligvis den tættest på, men allerede næste dag fandt vi en der lå 50 skridt længere væk, men som var af en helt anden og lækre udformning. 

Den første var noget spartansk og meget mørk. Vaskene lå bag bygningen og det var nødvendigt med en lommelygte for at se… 

Den anden var meget lækker med flere ’rum’ med to toiletter, et bad og to vaske og i det hele taget af en højere og mere lækker standard.

På pladsen findes flere spisesteder (pizzariaer) og der er også et supermarked og et par små butikker med badeting og grøntsager. 
På pladsen og på pladsen er måske så meget sagt for Camping Cisano og Camping San Vito er to pladser, der ligger lige op af hinanden og som arbejder helt sammen. 

Supermarkedet ligger på San Vito-siden af vejen og man skal under en tunnel for at kommer derover, når man bor på Camping Cisano. Men fra vores plads tog det bare 5-10 min. at gå derover… 
På den del af campingpladsen, der ligger væk fra søen, findes flere swimmingpools, men de var ikke åbne, da vi var der. Ligeledes findes her boldplads og trampoliner. På søsiden er en ’motion-legeplads’ med en fin udsigt ud over vandet. Vi kaldte det en legeplads for motionsredskaberne blev mest brugt at børnene…
De store ankom søndag den 17. april. Til hytter, der ifølge papirerne havde sengetøj, som dog viste sig at være et tæppe og nogle lagner. Godt vi have ekstra tæpper og en elektrisk varmeblæser i campingvognen for den første nat frøs de rigtig meget. 

Temperaturen om natten var meget lav – om morgenen lå den på ca. 12 grader i forteltet. Derfor havde vi også vores ovn og et par dunke petroleum med og den fik hurtigt bugt med kulden om morgenen. Ret hurtigt op af formiddagen blev der dog rigtig varmt (op til 27 grader) og teltet blev åbnet op på vid gab. 
Og om aftenen blev det så igen nødvendigt at varme forteltet lidt op for at vi kunne holde varmen, når vi sad og spillede Cluedo… Men alt i alt på de 12 overnatninger vi havde på pladsen brugte vi under 4 liter petroleum.

Hjemmefra havde vi besluttet nogle ting, som vi BARE skulle nå. Den første var en tur i Gardaland. Det ligger små 10 km væk fra pladsen og man kan med fordel betale og selv printe billetterne hjemmefra, da man så ikke skal stå i kø for at købe dem og samtidig sparer nogle euro’er. 

Gardaland er et stort tivoli med mange meget flotte attraktioner, hvor der også er gjort meget ud af omgivelserne. Der er ikke som sådan et overordnet tema for parken, lige som der f.eks. er i Disneyland eller Asterix-parken, men den er alligevel meget flot. 

Noget af det første man møder er dette store træ, som huser en magisk aktivitet, som snyder ens synssans på det grummeste

Ellers er her flere store rutschebaner med mange loops og vilde kurver. Det eneste minus er, at man ikke skal være for høj eller kraftig, for så kan man ikke prøve dem alle. Dette erfarede Rune desværre 3 steder og det var rigtig ærgerligt, for det gjorde besøget lidt mere kedeligt for os alle. 

Heldigvis var der også nogle han gerne måtte komme op i - bl.a. den grønne og den røde her over. 

Den røde var et rigtig hit - den kørte ikke specielt hurtigt men man blev tippet rundt tre gange og kørte et stykke på hovedet. Selve tippet ud over kanten var skræmmende

Og ellers var der jo også de gode gamle kendinge som f.eks. træstammer og både og tekopper… 

Vi kom kl. 10, da de åbnede og gik kl. 18, da de lukkede og havde da stort set prøvet alt en enkelt gang. Men køerne var heller ikke specielt lange ved aktiviteterne her mandag før påske. Et rigtig stort plus!

En anden ting vi bare skulle var at køre en tur rundt om søen. Vi kørte først sydpå ned mod Lazise og fortsatte den vej rundt. Det første stykke var noget træls at køre – meget trafik og mange rundkørsler og vi skulle jo helst følges af i de to biler, hvilket ikke gjorde det lettere. 
Ved Salo misforstod vi skiltene og kom ud på en lille afstikker, men vi kom hurtig tilbage på sporet og fortsatte nordpå mod Limone. 
Undervejs gjorde vi stop for at nyde udsigten. Denne side af Gardasøen er fantastisk flot med mange tunneller og det ene øjeblik kørte vi højt oppe på bjergsiden og kort efter så helt ned i vandkanten.

Vi gjorde et kort stop i Limone for at proviantere lidt. Umiddelbart skulle man tro, at byen hed Limone, fordi der bliver dyrket så mange citroner her (citron = limone på italiensk). Men man mener man faktisk, at navnet enten stammer fra det gamle ord lemos, som betyder elm eller fra limes, der betyder grænse/skel.
Fra Limone fortsatte vi videre op til Riva del Garda.

I Riva gjorde vi igen en afstikker, men denne gang var den planlagt, da vi ville ud til Varone og se vandfaldet inde i bjerget. Vandet har gennem 20 000 år ’gnavet’ sig 55 m ind i klippen og vandfaldet ligger derfor nærmest inde i klippen. Det kan ses fra den nedre hule, hvor man går ca. 1 m over vandet og fra den øvre hule, hvortil der tilbage i 1870 blev hugget en 15 m lang tunnel ind i bjerget. Der er en utrolig larm inde i bjerget og vandet sprøjter rigtig meget begge steder, så det bliver noget svært at tage nogle ordentlige billeder. 
Fra den nedre hule til den øvre hule er der i dag anlagt et stisystem, hvor der langs kanten er lavet en slags botanisk have. Her fandt vi lidt flere planter til vores planteside – og det er jo dejligt, når en del af arbejdet er gjort for os og vi ved, hvad det er vi har fotograferet. 
Hvis andre planlægger at besøge stedet, vil det være smart at huske regntøj

Fra Varone gik turen gennem Riva og over mod Malcesine. 
Her gjorde vi endnu et stop og tog liften op på toppen af Monte Baldo. Liften er i to etaper og den sidste er meget speciel, da selve gondolen drejer en omgang, mens man kører op, så alle har mulighed for både at se op og se ned. 

Monte Baldo bjergkæden ligger mellem Gardasøen og floden Adige og huser et rigt plante- og dyreliv og der er en fantastisk udsigt fra toppen. Vi havde jo regnet med klart vejr og blå himmel her i foråret, men som I kan se på billederne, så er de lige som om sommeren præget af dis.
Nu vi alligevel havde bevæget os helt op på toppen, skulle vi også lige have fundet et par geocaches. 
Vi var så utrolig heldige at se murmeldyr på toppen af et lille bjerg, da vi klatrede gennem sne og over en klippetop for at komme frem til den ene cache. Det er første gang vi har set murmeldyr frit i naturen – ellers har de gået i en indhegning til ære for turisterne. 

Murmeldyret er en stor gnaver. Den mest kendte i Europa er Alpemurmeldyret (latin: Marmota marmota) , som lever oppe i bjergene.
Fra Malcesine kørte vi videre ned langs søen og tilbage til campingpladsen. En rigtig fin dag.

En 3-4 km fra pladsen ligger byen Bardolino. Her er der marked en gang om ugen – lige som der er i mange andre byer i området. I campingpladsens reception kan man få en liste over dage og byer. 
Markedet i Bardolino er rigtig stort – det ligger hele vejen langs strandpromenaden i byen og rummer 

primært tøj, sko, smykker, lædervarer og keramik. Frugt og grønt så vi ikke meget til, men vi må indrømme, at vi ikke nåede helt ud i den fjerneste ende. 

Vi gik rundt på markedet i en 2-3 timer og kom ikke forbi den samme butik to gange – selvom vi godt kunne tro det, når vi så på vare-udbuddet

Sidst vi var ved Gardasøen (i 2000) besøgte vi også Sirmione – den flotte by ude på spidsen af den lange tange i den sydlige ende af søen.
Når man skal ind i Sirmione, må man pænt gå over vindebroen og ind i de gamle små smalle gader. Her må ikke komme biler - undtagen hvis man bor på et hotel i byen eller man er lokal...

Ved indgangen til byen ligger borgen Rocca Scagliera, som er fuldstændig omgivet af vand og sandsynligvis konstrueret af Mastino I Scala i 1200-tallet. 

Byen var kendt allerede i romertiden, hvor den lå på tangen 'inde ved land'. Den blev dengang brugt som skiftested - altså der hvor man skiftede hest.

I dag kan man yderst ude se ruinerne af en berømt villa (Catullas grotte), som man mener har været brugt til rekreative formål. Vi nåede aldrig helt ud til stedet, men stoppede, da vi nåede det rekreative område, der ligger på vejen derud. 
Når man går retur mod byen ad stien langs vandet, er der en flot udsigt ind mod byen.

Britta og Morten kunne huske en hel speciel is-bar i byen – den var rigtig lang og havde rigtig mange slags is. Morten kunne endda huske at den lå ved et sving. Og så kunne de huske, at man fik gratis smagsprøver, hvis man ikke kendte isen...
Vi var naturligvis nødt til at se om vi kunne finde den is-bar igen! - og det kunne vi selvfølgelig, for så stor er Sirmione trods alt heller ikke

Og citronsælgeren lige uden for byen kunne vi slet ikke stå for. Han havde rigtig mange citroner i alle størrelser og faconer.

Cisanos centrum ligger i gåafstand af campingpladsen. Her findes en lille marina og nogle restauranter på havnefronten – de har alle en fantastisk udsigt ud over søen og nogle fantastiske solnedgange! I får lige en enkelt af dem herunder
200 m fra campingpladsen ligger olivenoliemuseet. På museet kan man få et indblik i, hvordan bønder gennem tusinder af år har produceret olivenolie. 
Her findes en række gamle redskaber og maskiner, som er blevet benyttet i forbindelse med fremstillingen af olivenolie fra det 18. århundrede og frem til i dag – bl.a. en olivenpresse af egetræ. 
Her er også en samling af olielamper, beholdere til olie og et salgslokale, hvor man kan købe de velsmagende olier og andre oliebaserede produkter fra området.  

Vores anden længere køretur bragte os lidt rundt i området nord for Verona. Vi startede med at aflægge kirken Madonna della Corona et besøg. 

Kirken er meget berømt, fordi den ligger klistret ind til en 700 m høj bjergvæg - ca. halvvejs oppe.
 
Når man skal besøge kirken, kan man ’klatre’ op fra bunden eller man kan gå ned af et stisystem fra toppen. Vi valgte det sidste. 
Turen fra toppen og ned til kirken er dels en vej – Via Cruxis - med hårnålesving (som man bør vælge den ene vej, fordi her findes en række menneskestore skulpturer, som viser Jesu liv) og dels kan man så snyde nogle steder og tage trapperne, som forbinder vejen.

Kirken er bygget ind i klippen og det kan man se inde i selve kirken, hvor væggen til venstre og selve apsis er i klippe. 

Den ældste del af kirken er fra det 16. årh. og blev bygget for at huse en lille stenstatue af ’Pietà’ (Mater Dolorosa), som i øvrigt stadig findes i kirken. 

Stedet startede med et lille kapel et par meter under, hvor kirken nu ligger tilbage i 1530. En egentlig kirke blev bygget i 1625, men den er siden blevet ombygget et par gange. I 1898 fik den f.eks. sin nuværende front i gotisk stil og i 1978 blev den forlænget, så den nu er 30 m lang, 20 m bred og 18 m høj. Den er udformet som et kors med en kuppel over.
Vi kan kun anbefale at tage turen op og se kirken – der i øvrigt kan ses fra motorvejen – men man skal nok ikke vælge 2. påskedag, som vi gjorde. 
Vi ankom lige før en af de mange messer, der blev holdt denne dag, men nåede lige at få et kig ind i kirken før den begyndte. Der er tillige en fantastisk udsigt fra kirken ud over Adige-dalen.


Fra Madonna della Corona kørte vi videre til Ponte de Veia – Europas største, naturlige bro. Vi besøgte den også i 2000, men sjovt nok kunne hverken Søren eller Sabrina rigtig huske stedet. 
Den er dannet ved at en stor kalkstenshule er styrtet sammen og man mener, at det skete for ca. 120.000 år siden.

Selve broen er ca. 50 m bred, ca. 25 m høj og buen har en tykkelse på ca. 10 meter og en bredde på ca. 20 m. Ved foden af broen findes flere huler, som har spor efter menneskelig aktivitet tilbage til stenalderen.
Stedet er også et besøg værd – her er meget smukt. Den dag vi besøgte stedet, var der rigtig mange lokale, som brugte det til picnic.

Som en afslutning på denne dag kørte vi til Garda. Her bliver vi lige nødt til at nævne vores geocaching-interesse, for det var den, der bragte os til Garda. Vi havde hjemmefra lavet en Travelbug – en lille ting, som skal rejse fra cache til cache indtil den får opfyldt sit mål. 
Vores plan var at lægge den i en cache ved Gardasøen og så skulle andre geocachere hjælpe den med at komme hjem til Odense. Vi havde set på flere caches de foregående dage, men de var alle for små til at huse den, men nu havde vi fundet en der hed Rocca di Garda og der skulle den let kunne være. 
Nu vidste vi egentlig godt, at Rocca betød klippe, men hvad pokker så slem kunne den vel heller ikke være? Men jo, det kunne den faktisk godt! Rocca de Garda er en ca. 650 fod høj klippe i udkanten af byen Garda. 
Vi parkerede nede i byen og det første stykke op går af stejle asfaltveje, men de er ikke såååå slemme. Siden bliver det til stejlere stier med knytnæve store sten, som ikke ligger fast… Vi kom op – helt op for det skulle vi jo – og endte på et stort grønt plateau, hvor lokalbefolkningen hyggede sig med grill og leg… 
Vi fandt ’vores’ cache og blev belønnet med en fantastisk udsigt ud over Garda by til den ene side og et par campingpladser til den anden side. 
Nedturen – tja vi troede jo, at det ville blive nemmere, men pga. af de stejle stier og løse sten, så blev det også en svær nedtur – men i skrivende stund er travelbug’en RoseFrederiksen.dk #1 næsten nået til Fulda, så den er på vej den rigtige retning.

Og hvad er Rocca di Garda så egentlig for en størrelse – jo den stammer fra istiden og har spor efter de ældste bosættelser ved Gardasøen. I det 5. århundrede stod der en fæstning på toppen – den sikrede den vigtige rute fra søen og ind til den sydlige slette. 
Både klippen og byen Garda menes at lægge navn til Gardasøen, men borgen menes at have været så vigtig for hele området, at søen skiftede navn fra sit latinske ’Benacus’ til Gardasøen. Fra det 12. århundrede mistede fæstningen sin værdi og blev efterfølgende gradvist forladt.  
Nu vi havde så mange dage på stedet ville vi også besøge Verona – en by vi ikke tidligere har besøgt. Da vi kom et lille stykke ind i byen fulgte vi bare skiltene mod P – Arena og havnede i et fint – men dyrt p-hus – tæt på centrum. 
Verona er oprindeligt en romersk bosættelse med navnet “Urbs Nobilissima” og blev under Julius Cæsar den nordlige port til det centrale Romerske Imperium. 
Den dag i dag har Verona flere levn fra romerne end nogen anden by - dog undtaget Rom. De fleste af de historiske steder, man kan se i dag, er fra de sidste 800 år. 
Vi startede turen med at gå ned til Arenaen, som er et romersk amfiteater i stil med Colosseum i Rom. Men det er noget mindre – og er i øvrigt alligevel det 3. største i verden og kan i dag rumme 22 000 tilskuere. Det meste af den ydre ring blev ødelagt af et jordskælv i 1117. 
Det blev oprindeligt brugt til gladiatorkampe og til afbrænding af kristne, men bruges i dag til operaforestillinger. Om dagen kan man besøge Arenaen og se dens indre. 

På vejen over mod Ponte Pietra kom vi blandt andet. forbi Piazza dei Signori med fine bygninger. 
F.eks. Loggia del Consiglio, som stammer fra 1493 og som var den smukkeste bygning i Verona på den tid. Her findes også en statue af Dante, som fandt et fristed i Scaligeri-paladset, som lige kan anes i siden af billedet herover.

Tæt herpå findes kirken Santa Maria Antica, som er en romansk kirke fra 1185. Kirken var Scala-familiens private kapel og er bygget ved siden af Scaligeri-familiens kirkegård. Kirkegården er meget speciel, for her står flere sarkofager, men de tre, der er bygget for Cangrande I, Mastino II og Cansignorio falder én i øjnene. De har alle tre store hvælvinger bygget hen over sig, så man overser dem ikke sådan lige

På vejen kom vi også forbi kirken Sant Anastasia, som er byens største kirke. 
Den blev påbegyndt i 1290 og blev færdig i 1481 og er opført i overvejende gotisk stil. Kirken er meget smuk inden i og helt klart et besøg værd. Kirken er opført som en kors-kirke med et skib og to sideskibe.

På de fire søjler over hovedalteret ses Familien Castelbarco Trente’s våbenskjold – familien bidrog med store midler til kirkens opførelse. 
Til venstre i apsis ses et meget bemærkelsesværdigt gravmonument Cortesi Serego. Det viser ridderen Cortesi med en lang stang til hest. Hesten ses ovenpå selve sarkofagen, som i øvrigt altid har været tom.

Vi gik over broen Ponte Pietra for at komme op til Castell San Pietro på den anden side af floden Adige. Broen er en af to romerske broer, som blev genopført efter 2. verdenskrig. Man kan ikke komme ind i Castell San Pietro, som i øvrigt er gamle østrigske kaserner, men udsigten ud over Verona er fantastisk.

Fra Castell San Pietro gik vi gennem Veronas små gader ned til Castelvecchio. Castelvecchio er et befæstet slot på bredden af Adige og er opført i det 14. årh. og huser i dag byens kunstmuseum. 

Men vi kom kun herhen i dette område for at se broen Ponte Scaligero. Broen blev formentlig opført i 1354-56 af Cangrande II della Scala og måler 120 meter totalt. Den er bygget i røde sten, ganske som alt det andet, der er bygget i Scaligeri-perioden i Verona. Broen er rigtig flot og har oprindeligt tjent, som en beskyttet flugtvej for bygherren.

En af de sidste aftener på ferien tog vi turen ad strandstien ind til Lazise – det tager ca. 20 min., men så nåede vi også at se på ællinger, svaner og en enkelt bæver! 
Lazise er en gammel middelalderby fra Scala-tiden og går tilbage til 1370. Navnet stammer fra ’laceses’, som betyder ’sted på søen’.

Lazise var en stor handelsby med en toldbod, hvorfra bevægelserne på søen blev kontrolleret. I dag er Lazise en charmerende turistby, der er centreret omkring Piazza V. Emanuele og den lille havn.
Her findes et par fine kirker bl.a. San Zeno, som første gang bliver nævnt i 1295. Kirken er dedikeret til San Zeno, som er skytshelgen for vand og fiskeri. 
Inde skal man især se San Martino-altertavlen fra 1825 af C. Dusi og Via Crucis (scener fra korsfæstelsen og tiden efter) fra 1831 af P. Testoni. Statuerne på gavlen udenfor er lavet af A. Spiazzi.

Da vi nåede den 28. april blev vi nødt til at køre hjemad. Vores ferie var ved at rinde ud og arbejdet kaldte. Dagen før fik vi pakket forteltet ned - helt tørt og det er jo altid dejligt. 

Vi har hele ferien haft en myresti langs kappen under vognen - underligt nok, så har de ikke støvet rundt i forteltet og på bordet, men de blev noget sure, da vi fjernede deres vej

Turen gik retur af samme rute som udturen og turen op gennem Italien til Østrig forløb uden de store problemer. 

Vi havde hjemmefra besluttet, at vi ville finde mindst 1 cache i alle de lande, vi kørte igennem og da vi ikke havde fundet nogle i Østrig på vej ned, så SKULLE vi finde nogle på vej hjem. Vi havde dog gjort en del af forarbejdet på udturen, for vi vidste, at der lå flere caches tæt ved Fernpass, så vi havde spottet brugbare p-pladser på udturen. Det er jo lidt mere besværligt, når vi har vognen bagefter...

Derfor gjorde vi flere stop på vej op over passet – 1. gang ved en rasteplads, hvor der bare var rigtig smukt og hvor vi let fandt cachen ved et stort grantræ. 

2. gang ved Fernsteinsee. Her ligger et meget smukt hotel, en campingplads og en smuk sø. Fernpass har siden middelalderen været en meget vigtig forbindelse gennem alperne og her var der mulighed for at skifte heste eller overnatte, hvis man havde brug for det. 

Også her fandt vi let cachen, for nogle gange er cachen ikke en fysisk ting, men i stedet skal man svare på nogle spørgsmål om et stedet og så tage et billede af sig selv foran/ved stedet. Og sådan en cache var dette… hjemme fik vi løst spørgsmålene og vi kunne logge endnu en cache i Østrig.

3. gang vi gjorde stop var tæt ved toppen af Fernpass. Her fandt vi på en lille gåtur en cache meget smukt placeret ude i en skov og med udsigt over bjergene. Så kan et stop da ikke blive smukkere!

Her er vi så nået vores første og nærmest eneste kø på hele ferien - vejarbejdet på Fernpass. 
Lige som da vi kørte sydpå 2 uger tidligere, så var der lysregulering på strækningen og det gav mulighed for et par fine billeder.

Første dag på vores hjemrejse nåede vi – efter 9 timer og 30 min og 560 km Ellwangen, hvor vi fandt Azur Campingpark Ellwangen. Det er en bynær, meget åben plads, men meget fin for en overnatning. På pladsen findes et lille spisested, som 'campingmutter' passer ved siden af at passe receptionen. Man kan også bestille morgenbrød hos hende.

Toilet- og badeforholdene var ok – de findes i nogle barak-lignende bygninger og var pæne og rene. Selve byen så vi ikke så meget til, men der må være mange interessante ting at se, for her var mange rigtig store parkeringspladser.

Næste dag fortsatte vi nordpå. Vi ved jo aldrig helt hvor langt vi kommer, så når vi ikke gider køre mere, så kører vi af motorvejen og som regel er der et campingskilt, som viser os vej til en plads i nærheden. Det mislykkedes lidt denne dag, men med hjælp fra vores kort, så fandt vi Campingplatz Lopautal i byen Amelinghausen. 

Vi havde da været på farten i ca. 8 timer og kørt 401 km. Pladsen er, det vi i vores familie kalder en typisk fastligger/kolonihave-plads. Her findes parceller, som er så overfyldt med campingvogn, fortelt, opbevaringstelt og p-plads til bilen at der ikke er megen plads til at sidde ud og nyde solen…

Vi fik anvist en plads i en gade primært forbeholdt rejsende som os. Her var ingen egentlig reception, men et par – skal vi kalde dem ældre – herrer, som tog sig af indcheckningen. 
Pladsen, som vi blev anvist, var MEGET skrå og selvfølgelig på den svære led, som ville kræve en kile under det ene hjul for at rette bare en smule op på skævheden. 

Vi valgte at sove uden at gøre noget, for det var jo bare en enkelt nat… 
Eneste fordel: alle køkkenets skabe lukkede sig selv, når vi åbnede dem og alt løst, der kunne trille og som blev lagt på køkkenbordet, samlede sig ovre ved væggen…

Pladsen ligger ned til et rekreativt område, hvor man bl.a. kan gå rundt om en sø eller vandre længere ud til Lüneburg Hede (men den var først flot til august/september fik vi at vide af vores to gamle mænd). 

På pladsen findes et lille spisested, som havde nye, hvide asparges på kortet. Så vi voksne var helt enige om, hvad tilbehøret skulle være denne aften. At det så tog 1½ time og 2 øl før maden stod foran os, det var bare rigtig træls.

Bade- og toiletfaciliteter var til gengæld de flottest vi har set på hele ferien. De så meget nye ud og man fik udleveret en nøgle, så man kunne låse sig ind.

Efter en skrå nat, så manglede vi bare de sidste 377 km hjem. Dem klarede vi på ca. 5½ time og gjorde undervejs stop et par gange for at tanke og strejke benene og ja – lige finde en cache eller to…

Feriens hårde facts kan derfor gøres op til 3518 km, 15 overnatninger (heraf en på rasteplads) og 21 fundne caches i tre forskellige lande.

Fakta om ferien til Gardasøen 2011:

Antal km. i alt: 3518 km
Antal overnatninger: 15 - heraf 1 på en rasteplads
Antal personer: 3 voksne og 3 'gæster' i 7 dage
Forbrug pr. dag: 1037 kr. (uafhængigt af, om vi var 3 eller 6)
Vignetter og bompenge: 483 kr.
Overnatning i egen vogn: 2696 kr. for alle 15 nætter
2 stk. hytter i en uge: 2956 kr.
Billeje i 8 dage: 3414 kr. gennem Europcar
Flybilletter: 6224 kr. EasyJet ud og SAS hjem...

Nøgletal for ferien til Gardasøen 2011:(baseret på 3 personer)

  Camping Cisano Azur Campingpark Ellwangen Campingplatz Lopautal
Pizza på pizzeria: 273 kr. - -  
Morgenbrød 29 kr. 13,65 kr. -
Is 72,75 kr. - -
Overnatning 200 kr./nat 212 kr./nat 82 kr./nat
Restaurant: 568 kr. (inkl. dessert) 228 kr. 297 kr.
Internet: ? ? ?
Temperaturer: 27 24 24

Links:

Campingpladser  
Camping Cisano www.camping-cisano.it
Azur Campingpark Ellwangen www.azur-camping.de
Campingplatz Lopautal www.campingplatz-lopautal.de 
   
Attraktioner og kilder:  
Gardasøen generelt Politikens 'Turen går til Norditalien' 
Gardasøen generelt - samt en del af de besøgte steder www.lago-di-garda.org
www.in-italia.dk
Lazise www.lakegarda-exclusively.co 
Sirmione www.italy.dk 
Vandfaldet i Varone www.cascata-varone.com 
Verona www.tourism.verona.it 
www.wikitravel.org

www.chieseverona.it 
Gardaland www.gardaland.it 
Internetleksikon  www.wikipedia.dk

www.rosefrederiksen.dk © - Design: Rose Frederiksen - copyright - siden sidst opdateret maj 2011