Egentlig skulle vi slet ikke have efterårsferie i år, for Søren havde brugt al sin ferie, men heldigvis havde han en del overarbejdet som skulle afspadseres, så vi fik alligevel en uges ferie. Den valgte vi så at bruge på en tur til Silkeborg.

Her er 3 af de forskellige fugle, vi så: 

• savanne hornuglen, som er verdens 3. største ugle med et vingefang på op til 2 meter, en højde på 66-75 cm og en vægt på mellem 1,6 og 3,1 kg.
  

• harrishøgen, som ikke er en rigtig høg eller våge, men noget midt i mellem. Den er meget intelligent og jager gerne i grupper, hvor hunnen ofte flyver højt oppe og hannerne løber rundt på jorden for at jage byttet op.
  

• den hvidhovedede havørn – dvs. den er ikke gammel nok endnu til at have fået hvidt hoved, men det var sådan en. Den var rigtig stor og kan blive 1 m fra hoved til hale. Den har nogle meget store og spidse kløer, som den fanger fisk med. Det er i øvrigt også den amerikanske nationalfugl.

Sabrina fik lov at holde en amerikansk tårnfalk, som er en meget lille rovfugl, der lever i hele Amerika. Kig her for at se et billede.

Kilde: www.silkeborg-rovfugleshow.dk

Himmelbjerget er 147 m højt og er skabt efter den sidste istid, hvor smeltevandet under isen gravede sig vej ned gennem jordlagene og dannede bakker og dale.

At Himmelbjerget i dag er så berømt skyldes især digterpræsten St. St. Blicher som i 1839 afholdt sit første folkemøde på bjerget. At han så ikke spurgte ejeren gårdejer P. Nielsen om lov og derfor lå i en læserbrevskrig med ham indtil kong Christian d. 8. besøgte Jylland i 1840. Kongen løste fejden ved at leje jorden af P. Nielsen og i 8171 fik staten skøde på arealet.

På toppen af Himmelbjerget står Himmelbjergtårnet – et 25 m. højt tårn rejst til minde om kong Frederik d. 7., der i 1849 gav danskerne grundloven. Tårnet er tegnet af arkitekt L. P. Fenger, blev påbegyndt i 1874 og blev indviet i 1875. I 1891 blev kongens portræt og mindekransene tilføjet.

her ved siden af ses et af de mega-høje træer i skoven ved Himmelbjerget. Vi tror det er en Douglas-fyr, men vi er ikke sikre.
Billedet af Himmelbjerget er taget fra Skriver Kol, som sjovt nok er 5 m højere end Himmelbjerget. 

Hvorfor har man så, så store kalkbrud? Jo, da landet blev kristent for over 1000 år siden skulle der bygges kirker og hertil brugte man store mængder mørtel. Mørtel består af brændt kalk, vand og sand/grus. I Mønsted fandtes store mængder af kalk og bønderne lavede derfor et kalkværk på stedet. 
I 1860’erne, hvor man havde den største produktion af kalk, kørte man hvert år ca. 3000 vognlæs brændt kalk væk fra Mønsted og nabobyen Daugbjerg. 

Den egentlige kalkbrydning i gruberne sluttede i 1953, men man brændte kalk andre steder fra indtil 1978.
Violinisten Anker Buch købte gruberne i 1981 og han og andre kunstnere holdt koncerter i gruberne og i kalkværket. En tradition der stadig lever. I dag ejes gruberne af staten.

Hvis man medbringer en lommelygte kan man fra efteråret og hen over vinteren se mere end 10 000 overvintrende flagermus i gruberne. De fleste er af arten vandflagermus, men her findes også den mere sjældne damflagermus. 
Om foråret og sommeren lever flagermusene rundt om i Jylland, hvor de spiser sig fede og får unger. I august mødes de så i Mønsted, parrer sig og går i hi. I de første vintermåneder gemmer de fleste sig i revner og sprækker, men som foråret nærmer sig, vågner de op og hænger fra vægge og lofter for at vente forårets komme.

Man skal huske den varme trøje, for der er 8 grader i gruberne året rundt.
 
Og i øvrigt kan man komme tæt på ostelageret… som lugter rigtig meget af ost!

Kilde: www.monsted-kalkgruber.dk

Efter Mønsted kørte vi til Viborg for at se Domkirken. 
Den havde vi heller ikke set før og Helle har et projekt der går ud på, at vi skal se alle domkirkerne i Danmark, så det var ret oplagt lige at smutte forbi. 
Nu mangler vi bare Ålborg, Maribo, Helsingør, Roskilde og København – gæt hvor vi overvejer at holde næste års efterårsferie

Viborg Domkirke er ikke så forfærdelig gammel – den nuværende blev påbegyndt i 1864. Selve stiftet blev oprettet omkring år 1060, men det er uklart om der lå en kirke på stedet allerede den gang. Men i 1133 blev en lang korskirke med to vesttårne færdiggjort. Den var meget usædvanligt opført i kampestenskvadre. 
Viborg blev dog de næste mange år ramt af gentagne brande, som ødelagde forskellige dele af kirken. I 1501 gik det f.eks. ud over vesttårnene, korsarmenes gavle og det øverste apsis. I 1567 hærgedes den af en ny brand og i 1726 knuste de høje spir kirkens hvælvinger, da den igen var ramt af en brand. Næsten hele kirken var ødelagt, alligevel blev den genopført på rekordtid af Altona-bygmesteren Claus Stallknecht. Han genrejste Domkirken, Sortebrødrekirke og bispegården samt opførte rådhuset og en fløj af hospitalet for 36.000 rdl. 
Kirken blev genindviet i 1730, men arbejdet var ikke udført godt nok. Trods gentagne reparationer begyndte hvælvingerne at åbne sig, og kirken blev lukket i 1862. Efter en landsindsamling blev kirken på ny genopført i 1864. Man ønskede en kirke så tæt på den oprindelige som muligt, så man fjernede al dens historie og den står i dag som et flot eksempel på en romansk kirke.

Kirken er dekoreret indvendigt af Joakim Skovgaard med store kalkmalerier med scener fra bibelen. De er alle skabt i 1911. Her er det let at fortælle bibelhistorie for sine børn Lyset i skibet er ligeledes Skovgaards værk og er 2 m høje bronzeengle.

Prædikestolen er lavet i sandsten og bliver båret af tre store søjler, som står på ryggen af hver sin løve. Den er udført af billedhugger Rosenfalk men modelleret af H. Bissen og alteret er modeleret af billedhuggeren C. C. Peters.

I øvrigt var det i denne kirke at Erik den 5 (Klipping) blev begravet efter at være blevet myrdet i Finderup lade i 1286…

Kilde: www.viborgdomsogn.dk

vi fik en forrygende vildtbuffet aftenen før. Rigtig lækkert! Cafeen er en del af den gamle papirfabrik, som i dag bl.a. er boligblokke, musikhus, hotel og papirmuseum.

Derefter vendte vi næsen ind mod centrum, hvor vi hurtigt fandt Silkeborg Kirke. 

Før 1845 boede der meget få mennesker i området, men da man byggede papirfabrikken voksede befolkningstallet og der opstod et behov for en kirke. 
I 1877 stod kirken så færdig. Den er tegnet af arkitekt Sibbern og er en korskirke i romansk stil. Hvælvingerne kom til i forbindelse med en restaurering i 1941-43 og kirkerummet fremstår i dag lyst og enkelt. 
En enkel sjov detalje fra kirken: den gamle døbefont stammer tilbage fra middelalderen og bruges den dag i dag uden dåbsfad og minder derfor nutidsmennesket om tidligere tiders brug med fuld neddykning af barnet i forbindelse med dåben. 
Alteret er udført af Gunnar Larsen og stammer fra restaureringen. De flotte vinduer bag alteret er fra 1914 og udført af Sigurd Olrik.

Kilde: www.silkeborgkirke.dk

Til gengæld bruger vi meget tid i naturen – vi har fået gået nogle fantastiske ture i nærheden af campingpladsen. Den ene dag tog vi turen rundt om Langesø. På ’vores’ side af søen går der en sti langs søen. Inde i Silkeborg krydser man hen over Slotsholmen. Silkeborg havde nemlig en gang et slot!

Selvom Silkeborg er oprettet som handelsplads i 1846, så er stedet som bosted langt ældre. På et fremskudt næs i Langesø ses i dag resterne af et slot, som gennem tiderne har været ejet af adelspersoner, bisper og konger. 

Da man i sin tid opførte papirfabrikken nær området, var der dog ikke mange tegn på slottet tilbage, men på foranledning af papirfabrikkens ejer N. C. Strøyberg foretog Nationalmuseet i 1880-82 en større udgravning af området. 
Omkring 2004/2005 har der været foretaget yderligere undersøgelser af området og man ved nu, at borganlægget har bestået af en lille befæstet holm med en diameter på 13 m. Holmen har helt været omringet af vand – enten af søen eller af en voldgrav med en bredde på 6-7 m. Samtidig har man fastsat alderen på slottet til 1365. 
Slottet er opført i en tidsperiode hvor der var uro og borgerkrig og hvor man i en periode stod uden en konge. Derfor opførte herremændene ofte en borg et uvejsomt sted. Disse borge var ofte noget mindre end herremændenes normale opholdssteder, men de var også kun beregnet til at trække sig tilbage på, såfremt man blev angrebet. Man mener Silkeborg Slot har været brugt til dette.

Efterfølgende blev Silkeborg Slot overdraget til århusbisperne. Oprindeligt som en gave fra Erik Mus’ datte Thore, der arvede det efter sin far og som gav det til århusbispen Bo Magnusen Porse i 1414.
Ved reformationen i 1536 overgik slottet til kronen. En del af bygningerne blev brugt af kongen, når han kom forbi for bl.a. at gå på jagt i de store skove i området og resten blev bl.a. brugt af lensmanden og som fangetårn. 
Siden har området været dels privat ejet og dels statsejet og til sidst som en del af papirfabrikken.