| Vi har to gange lejet sommerhus gennem Odense
Universitetshospitals feriefond her i Rendbjerg. Fonden har 2 sommerhuse i
området, men da vi har hunde med, så må vi kun komme i det ene.
Rendbjerg er et sommerhusområde lige udenfor Egernsund og ud til
Flensborg Fjord. I selve sommerhusområdet er der ingen former for
butikker, men inde i Egernsund ligger flere. Egernsund ligger ikke
længere væk, end at vi går derind, hvis vi ikke skal have for mange
varer med hjem igen.
Nogle af billederne på denne del af hjemmesiden er
indskannede papirbilleder og kvaliteten er ikke så høj.
|
| Når man er i Rendbjerg, så er det oplagt at
følge Flensborg Fjord hele vejen ned til grænsen og lige smutte
over på en handelstur. Så husk passet! |
| Dybbøl Mølle.
Dybbøl Mølle er en gammel mølle, som tilfældigvis lå der, hvor et
af Danmarks historiens store slag fandt sted.
I selve møllen er der
museum om selve møllen, om kværne og andre redskaber til
melfremstillingen og en beskrivelse af mindestenene i området.
|
 |
 |
Rundt om møllen ligger et stort skanseanlæg fra 1864 med
resterne af såvel danske skanser som et tyske fort. I området er der
tillige mindesten over de faldne og flere fællesgrave.
Det var her i dette området, at krigen i 1864 blev afgjort. Området er meget stort og er
altid åbent. Fra skanseområdet er der en fantastisk udsigt ud over
Vemmingbund og Flensborg Fjord.
Man har bygget et Historiecenter på Dybbøl banke, som desværre
er vinterlukket. Men på Historiecenteret er der mulighed for at stifte nærmere
bekendtskab med krigen i 1864 - dens baggrund, forløb og soldaternes
udrustning.
Oplysninger: www.dybboel-moelle.dk
og www.1864.dk |
Gendarmstien
Gendarmstien er en del af den europæiske fjernvandrevej E6 og
går fra Padborg ved den dansk-tyske grænse og til Høruphav på Als. I
alt en strækning på 74 km.
Stien i Rendbjergområdet er en egentlig sti, andre steder kan den være
mere en vej.
Stien har navn efter de gamle grænsegendarmer, som dels bevogtede
grænsen mellem Danmark og Tyskland og dels overvågede skibstrafikken på
Flensborg Fjord. Hver gendarm fik tildelt et stykke af stien, som han
vandrede frem og tilbage på. Grænsebevogtningen foregik på denne måde
fra Genforeningen i 1920 og til 1958, hvor politiet overtog opgaven. |
| Gråsten Slot
Det nuværende Gråsten Slot er fra 1759 og 1842 og har siden 1935
været kongehusets ejendom.
Den kongelige familie bruger primært slottet
som sommerresidens og når de ikke benytter slottet, er der adgang til
slotskirken nogle timer hver uge. Ligeledes er der mulighed for at beundre
slottet fra slotshaven, som har åbent dagligt.
Slottet ligger i udkanten af Gråsten skovene og det kan anbefales at gå
en længere tur her.
|
 |
|
Der er afmærkede vandrestier, som kommer forbi
steder som Alfs Kilde (eller Salamander- kilden), Alfs hule og
Piledæmningen.
Oplysninger: www.kongehuset.dk
og www.skovognatur.dk
Sønderborg:
Sønderborg gl. Købmandsbutik - Kastaniehuset - er en kombineret
købmandsbutik med udstillede varer fra ca. 1940-1960 og
antikvitetshandel. Men der følger gerne en rundvisning med i den beskedne
entre og man får rigtig mulighed for at fordybe sig i de mange gamle
ting. Da vi var der, havde de reducerede åbningstider. |
|
Tilbage til andre ferier
|
|
|